Sofia Eriksdatter af Danmark: Forskelle mellem versioner

Sofias fader [[Erik Plovpenning]] blev myrdet i 1250. Det siges, at da hun fik at vide, at hun skulle giftes med den svenske konge [[Valdemar Birgersson af Sverige|Valdemar Birgersson]], gik hun ind i sit kammer og bad til Maria: "''Giv mig lykke med ham og ham med mig''". De giftede sig 1260 i [[Jönköping]] (stdet kan også have været [[Öninge]] i [[Ödeshög]]: [[Erikskrönikan]] anfører ''Ymninge'').▼

Dronning Sofia beskrives som en kvik, temperamentsfuld og magtlysten skönhed med skarp tunge, og der findes mange citat om hendes skarpe repliker. Hun kaldte ægtefællens brødre "[[Magnus Ladulås|Magnus]] Kittlarböter", eventuelt "[[kedelflikker]]", hvilket ansås som en fornærmelse, og "[[Erik Birgersson (Folkungaätten)|Erik]] ingen". Hun var blandt andet kendt for sin interesse for [[skak]]. I 1269 besøgte hun sin faders grav og sine søstre Agnes og Jytta, som var i kloster i Danmark. I 1272 kom Jytta til Sverige og fik barn med Valdemar 1273, hvilket gjorde, at kongen måtte gøre bod i form af en en pilgrimsfærd til Rom 1274. "''Ve mig. Den sorg overvinder jag aldrig. Ve mig, at min søster nogensinde så Sveriges rige''", skal hun have sagt. Da ægtefællen afsattes efter [[slaget ved Hova]] i 1275 befandt de sig i [[Ramundeboda kloster]] i Närke; han sov, mens hun siges at have fået nyheden mens hun spillede skak.▼

I 1277 vendte hun tilbage til Danmark; ægtefællen var da begyndt at leve åbent med sine elskerinder og kritiseredes af biskopperne for at have forskudt hende. I 1283 skænkede eksdronningen sit laksefiskeri i [[Norrköping]] til [[Skt. Martins kloster]] i [[Skänninge]] og det er i hendes donationsbrev, at stednavnet Norrköping findes belagt på skrift første gang, som ''Norkøponge''.▼