Saltlage: Forskelle mellem versioner

'''Saltlage''' er betegnelsen for en koncentreret [[Opløsning (kemi)|opløsning]] af [[Salt (kemi)|salt]], fx kogesalt ([[natriumklorid]]), navnlig når opløsningen anvendes til [[Konservering (madvarer)|konservering]] af [[Fødevare|fødevarer]]. I [[Danmark]] er det fortrinsvis [[kød]] og [[fisk]], der på denne måde tilføres langtidsholdbarhed og modstandsdygtighed mod vækst af [[bakterier]]. Saltlagens vandindhold består helt eller delvis af [[vand]] og andre bestanddele, som efter påføring af tørsalt er trukket ud af fødeemnet ved saltets [[Osmose|osmotiske]] kraft.

Saltning af fx kød gør kødet fastere og mindsker kødets samlede vægt. Saltet kød, fx [[Hamburgerryg|hamborgerryg]], bliver derfor dyrere end den rå svineryg. Effekten kan modvirkes ved indsprøjtning i kødet af en fosfatopløsning, hvilket dog forringer det saltede køds kvalitet. Det fører til, at kødet bliver glinsende vådt og at det taber en uforholdsmæssig stor mængde vand under stegning.

Koncentrerede saltopløsninger forekommer naturligt i afløbsløse [[Sø|søer]] i nedbørsfattige områder, hvor vand fra navnlig bjergområder tilføres gennem [[vandløb]]. Et kendt eksempel er [[det Døde Hav]]. Sådanne naturlige [[Saltsø|saltsøer]] indeholder blandinger af en lang række opløste mineraler. Hvis [[saltvand]] ved fx [[fordampning]] når en koncentration på 36 vægtprocent ved 25 C vil saltet udfældes som [[Krystal|krystaller]].

Saltvand er tungere end [[ferskvand]]. Det kan, sammen med temperaturbetingede forskelle i havvandets [[massefylde]], føre til lagdeling af havvand. Det ses blandt andet i [[Østersøen]], hvor det med floderne tilførte ferskvand danner et overfladisk lag, mens indstrømmende oceanisk havvand i kraft af sin højere tæthed bliver liggende i bundet af [[Østersøen]].