Bulgarsk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kjeldjoh (diskussion | bidrag) m Lænker > henvisninger. |
m Robotassisteret flertydig: Russisk - Ændrede link(s) til Russisk (sprog); kosmetiske ændringer |
||
Linje 25:
|AN-NA=AN
|RelN-NRel=NRel
|kort = [[
}}
'''Bulgarsk''' (български език, [[International Phonetic Alphabet|IPA]]: [ˈbɤlgarski ɛ'zik], bǎlgarski ezik) er et sydslavisk [[sprog]]. Det tales af 8 mio. mennesker i [[Bulgarien]], hvor det er officielt sprog. Endvidere tales det i nabolandene [[Serbien]], [[Rumænien]], begge steder som anerkendte og offentligt understøttede [[minoritetssprog|mindretalssprog]], samt i [[Grækenland]], [[Tyrkiet]], [[Moldavien]], Sydlige [[Ukraine]] og [[Kazakstan]]. Sammen med søstersproget [[makedonsk (sprog)|makedonsk]] adskiller det sig fra andre slaviske sprog på en lang række punkter, de såkaldte balkanismer, hvoraf kan nævnes et næsten fuldkomment bortfald af kasusbøjningen, efterstillet bestemt artikel, høj grad af bevarelse af den oldslaviske deklination, herunder tilføjelse af en ny verbal kategori som admirativ, men med svund af infinitte former, især infinitiven. Ordforrådet er grundlæggende slavisk — fællesslaviske arveord og en betydelig [[Russisk (sprog)|russisk]] indflydelse — med et særligt islæt fra
Alfabetet er kyrillisk i den russiske variant.
Linje 34:
== Slægtskab ==
=== Nærmeste genetiske slægtninge ===
Bulgarsk sprogs nærmeste genetiske slægtninge — dvs. de, som man kommer længst med, hvis man vil lære sig bulgarsk — er:
Linje 56:
== Alfabetet ==
Bulgarsk skrives med en variant af [[kyrillisk alfabet|det kyrilliske alfabet]]. Kyrillisk blev oprindeligt skabt af munke i det østlige Bulgarien omkring år 1000 som en erstatning for det tidligere [[glagolitiske alfabet]]. Det blev lavet på en basis af græske majuskelskrift med supplerende skrifttegn for fonemer, der ikke fandtes på datidens byzantinske græsk. Det moderne bulgarske skriftsystem er meget præget af [[Russisk (sprog)|russisk]]; således er bogstaverne Й (lydværdi /j/), Ю (lydværdi /ju/) og Я (lydværdi /ja/) opstået på russisk grund og indgår ikke i f.eks. makedonsk eller serbisk.
{| class="wikitable"
Linje 232:
|}
''Forklaring'': ''Navn'' er bogstavets navn på bulgarsk, ''IPA'' er værdierne i henhold til det internationale fonetiske alfabet. ''Slavistisk'' er den, som er internationalt gængs blandt lingvister i slaviske sprog. ''Nordisk'' er den version, som Nordisk Slavistforbund anbefaler til publicistikken.
Mens de fleste bogstaver repræsenterer et fonem, står щ for to fonemer /ʃ/ og /t/. Efter en konsonant markerer ю /ju/ og я /ja/, at konsonanten palataliseres ("blødgøres"). Bogstavet ь, også kaldet ер малък ("det lille ER"), markerer også palatalisering af forangående konsonant.
Linje 433:
== Syntaks ==
Bulgarsk er overvejende et SVO-sprog (Subjekt-Verbal-Objekt), men med friere ledstilling end f.eks. dansk. Attributter er foranstillede (AN-sprog). Lukkede spørgsmål (hvorpå der kan svares "ja" eller "nej") udtrykkes i sætninger under brug af en interrogativ partikel ''li'', som stilles efter kernen, eks. ''Ti li si? ''"Er det dig?"
== Historie ==
Bulgarsk har følgende faser regnet fra tidligste tid:
* '''[[Indoeuropæiske sprog|Indoeuropæisk]]''': Frem til senest ca. 3000 f. v. t. Dannelse af et sprog med fleksion såvel i rod (aflyd) og endelser. Tre genera. Syv-otte kasus. Meget kompleks konjugation (verbal
* '''[[Baltoslaviske sprog|Baltoslavisk]]:''' Frem til ca. 1400 f.v.t. De baltiske sprog hænger endnu sammen med de slaviske sprog. Perioden er præget af stor konservatisme i forhold til urindoeuropæisk formbestand. Futurum udtrykkes syntetisk med /-s-/-morfemet. Musikalsk accent opstår.
* '''Fællesslavisk: Forhistorisk tid:''' Ca. 1400 f. v. t. -860 e. v. t. Baltoslavisk deles i en vestlig gruppe af baltisk (bl.a. litauisk, lettisk, prøjsisk) og en østlig gruppe af slavisk. De tre palataliseringer af /k-/ og /g-/ foran palatale vokaler dukker op. Den syntetiske futurum med /-s-/ svinder bort. I denne periode opstår de første forskelle mellem de slaviske dialekter. Østsydslavisk (hvortil hører moderne bulgarsk) skiller sig ud ved overgangene ''*tj > *ščj > *štj > št''
* '''Oldbulgarsk''': 860-1100. Perioden indledes med de første teksters opdukken. Den kaldes også '''oldslavisk''', idet forskellene mellem de forskellige tekster, der stammer fra forfædrene til det, der i dag er bulgarsk, makedonsk, slovensk og russisk, endnu er så små, at de regnes for at være dialektale. En tredje betegnelse er '''oldkirkeslavisk''' under henvisning til, at næsten alle teksterne er religiøse, især bibeloversættelser til bulgarsk. I perioden lider den gamle dualis og bevares kun i slovensk. Tryksvage korte vokaler /i/ og /u/ svinder bort. Der er tendens til, at der af ældre aktionsarter udmønter sig et aspektsystem.
* '''Middelbulgarsk''': 1100-1600. De dialektale forskelle mellem de slaviske sprog fordeles i en syd-, vest- og østslavisk gruppe. Den indbyrdes forståelighed mellem sprogene er dog stadigvæk betydelig. Østsydslavisk afgrænser sig allerede fra periodens start tydeligt fra vestsydslavisk (slovensk og serbokroatisk) ved en mængde balkanismer, der udvikler sig gennem perioden. I fonetikken blandes de nasale vokaler sammen, og tryksvage korte vokaler /i/ og /u/ falder helt bort. Skelnen mellem korte og lange vokaler ophører. Musikalsk accent erstattes af dynamisk. Bestemt artikel opstår tidligt ved agglutination af et efterstillet påpegende stedord. Kasussystemet forenkles mod slutningen til at rumme nominativ, akkusativ og genitiv-dativ. I verbalklassen falder nominale former supin og senere tillige infinitiven sammen med en række participier og gerundiver bort. Hvor infinitiven stod, er der nu ''da'' + verbum. Det verbale aspekt færdigudvikles med perfektiv over for imperfektiv. Futurum etableres som en kategori og udtrykkes analytisk med hjælpeverbet "vil" /štă/ af ældre /hoštǫ/ i konkurrence med /imam/ "jeg vil".
* '''Ældre nybulgarsk''': 1600-1830. Sproget kendetegnes ved et ukodificeret præg og viser fra starten en opsplitning i en mængde dialekter med største forskelle liggende mellem øst og vest. Deklinationen forsimples yderligere og overlever mod slutningen af perioden kun fuldt udviklet hos de personlige pronominer, mens kasusendelserne bortfalder hos substantiver og adjektiver. Genitiv-dativ-formen erstattes af en analytisk konstruktion med ''na'' + nomen. Hos verberne opstår kategorien ''ubevidnethed/bevidnethed'' (admirativ) under tyrkisk indflydelse. Infinitiven forkortes og får stigende konkurrence fra optativiske konstruktioner med ''da'' + finit form.
* '''Nybulgarsk''': 1830- Et kodificeret skriftsprog opstår ved en vægtning af træk fra de centrale og østlige dialekter. Kodificeringen er nogenlunde afsluttet omkring 1860. Alfabetet er overtaget fra kirkens [[kirkeslavisk]]e skriftsprog, i 1946 erstattet af et russisk baseret alfabet.
== Nogle bulgarske ord og udtryk ==
| |||