Forsvarsmekanisme: Forskelle mellem versioner

Ved splitting spaltes et objekt eller individ i "godt" og "ondt." Disse to holdninger er fuldkommen adskilte, og ses blandt andet i barnets udvikling, hvor den på den ene side kan betragte moderen som den "onde" mor, og på den anden side som den "gode" moder. Ved at holde disse to følelser adskilte kan barnet elske og hade sin mor, som i virkeligheden er den samme person. Et eksempel kunne være hvis moderen ikke ville købe en is til barnet, derved ville hun få tillagt egenskaben som "den onde mor," men hvis hun derimod købte den, ville hun være den "gode mor." Med tiden svinder splitting-mekanismen ind, i takt med barnet bliver bedre til at integrere onde og gode aspekter i sit billede af moderen. Når det er sket er der opstået [[objektkonstans]].<ref name="Cullberg"/> Ved splitting kan personen selv også have en god og ond side, som ikke har kontakt med hinanden, og det kan være svært at fungere som et voksent menneske.<ref name="Cullberg s. 96">[[#refCullberg1984|Cullberg 1999]] s. 96</ref> Denne form for opfattelse ses ofte ved psykotiske tilstande, hvor den onde side kan blive projiceret til omverdenen, der ender med at blive opfattet som onde forfølgere, stemmer, stråler eller andre påvirkninger af forskellig slags.<ref name="Cullberg s. 96"/> Splitting ses også som den mest hyppige forsvarsmekanisme ved folk med [[borderline personlighedsforstyrrelse]].<ref name="Cullberg s. 96"/> "Dr. Jekyll og Mr. Hyde" er et klassisk eksempel på skønlitterær brug af begrebet.

Fornægtelse er en speciel form af forsvarsmekanismen fortrængning, hvor man undgår at konfrontere sig med angstfremkaldende og truende oplevelser af den indre eller ydre virkelighed. Eksempelvis kan man se, hvordan barnet i skræmmende situation trækker tæppet over hovedet, og tænker: "Når jeg ikke ser det, er det der ikke."<ref name="Den nye psykologi håndbog s. 32">[[#refDen nye psykologi håndbog|Den nye psykologi håndbog]] s. 32</ref> Fornægtelse ses hovedsageligt ved et mindre barn, da mekanismen ved et voksent menneske er uhensigtsmæssigt, på grund af det ville svare til virkelighedsfordrejning. I visse større angstprægede situationer kan denne type forsvar dog forekomme ved det voksne menneske, f.eks. hvis man er til lægen, og får at vide man bærer på dødelig sygdom, kan man simpelthen undgå at høre lægens ord, og erstatte dem i sin fantasi med en anden besked.<ref name="Den nye psykologi håndbog s. 32"/> Den ældre dame i "90 års fødselsdagen" fornægter, at alle hendes venner er døde.

Ved reaktionsdannelse ændrer man eksempelvis en indre driftimpuls til det modsatte på ydersiden. Eksempelvis kan lysten til aggressivitet, skjules som venlighed udenpå, uden at individet selv er bevidst om denne proces. Dette betyder dog ikke at ved alt venlig opførsel, er der et indre ønske om aggressivitet. Ved [[OCD]] ses reaktionsdannelse meget, ved at man gør det modsatte af ens ubevidste og uacceptable impulser, ved f.eks. tjekker man igen og igen, at der ikke er gået ild i huset, fordi man selv har en ubevidst trang til at sætte ild i huset.<ref>[http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/ocd.htm OCD] på netpsykiater.dk</ref> Skråsikre personer dækker typisk over angsten for egen indre (fortrængte) usikkerhed.

Rationalisering er bortforklaringer. De viser sig ved, at man finder en tilsyneladende logisk grund til hændelser, der er ubehagelige eller pinagtige. Et eksempel kunne være, når den fattige sagde: "Penge gør ingen lykkeligere," og den mindre attraktive sagde: "Heller ikke skønhed," som forsvar mod følelsen af mindreværd. Jfr. også ordsproget: "De er sure" sagde ræven om rønnebærrene. Den kunne ikke nå dem.

Ved regression vender man tilbage til et tidligere psykisk udviklingstrin, hovedsageligt til en periode der indebærer en trøstende oplevelse. Oftest til det stadie hvor der er sket en ''fiksering'' dvs. en fastlåsning på et udviklingstrin, personen aldrig helt blev færdig med, ofte fordi man enten blev over- eller understimuleret. Et eksempel er når et barn får en bror eller søster, og derfor begynder at tisse i bukserne igen for på den måde at få forældrenes opmærksomhed og omsorg. I regression er der også en form for flugt, f.eks. hvor man gennem [[alkohol]] forsøger at flygte fra belastende følelser. "Al lystbetonet indtagelse": alkohol, god mad, slik, stoffer, god musik, film etc, kan være en ubevidst regression til den trygge ammesituation.

[[Sublimation (psykologi)|Sublimering]] hører til en af de højest udviklede forsvarsmekanismer.<ref name="Dnph 34">[[#refDen nye psykologi håndbog|Den nye psykologi håndbog]] s. 34</ref> "Sublim" betyder ophøjet, og er ifølge Freud en psykisk proces, der fører til at driftsenergien rettes (sublimeres) til andre menneskelige aktiviteter, der sættes højt i samfundet.<ref name="Dnph 34"/> Et eksempel kunne være [[munke]] i gamle dage, der ikke måtte have seksuel omgang med andre, og i stedet forvandlede driftsenergien til noget andet. Mother Teresa kastede al sin kærlighed på Calcuttas gadebørn i stedet for på mænd. Sublimering er oftest en god og konstruktiv forsvarsmekanisme. Den kan dog også misbruges, som hvis man vier hele sit liv til at strikke fingervanter til de fattige børn i Afrika.