Versionen fra 25. sep. 2019, 06:05 redigér Leliva (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 889 edits opretter artikel Børnefilm - som filmgenre		Versionen fra 25. sep. 2019, 06:26 redigér fjern redigering Leliva (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 889 edits tilf. af kilde, småret, småudvid Gå til næste forskel →
Linje 2: [[Fil:Bambi (Original Theatrical Trailer) 1942.ogv\|thumbnail\|Biograftrailer til ''Bambi'' med dyreunger, der opfører sig antropomorft]] [[Fil:Chaplin_The_Kid_edit.jpg\|thumb\|Charlie Chaplins stumfilm om den forældreløse "The Kid" fra 1921]] '''Børnefilm''' er en [[filmgenre]], som henvender sig til [[børn]] fra børnehavealderen og op til 12 årsalderen, hvor handlingen og udformningen er tilpasset barnets følelsesmæssige behov for leg og tryghed, grad af modenhed og opfattelsesevne, og kan typisk være [[tegnefilm]], [[dyr]]efilm, [[komedie\|familiekomedier]], film om den første [[skole]]gang, [[fantasy]]- og [[eventyr]]film samt actionfilm. Børnefilm har oftest børn i hovedrollen eller foregår i et univers, som er genkendelig for barnet og er tilpasset aldersgruppen således, at børnene kan identificere sig med figurerne og nemt følge med handlingen.<ref> Wojcik-Andrews, Ian (2000). Children's films: history, ideology, pedagogy, theory. Garland reference library of the humanities ; Children's literature and culture. New York: Garland Pub. ISBN 978-0815330745</ <br> Der er også en del børnefilm, hvor hovedrollen spilles af en voksen person, som dog er central for børnene i filmen, såsom [[Mary Poppins]], alle de voksne roller i [[Hook]] eller museumsvagten i Night at the Museum. Omvendt er ikke alle film med børn som hovedpersoner børnefilm, ej heller egnede for børn, såsom gysere i stil med [[The Shining]], "IT" og Children of the Corn, eller krigsfilm med en trist ende, som Anne Franks dagbog (der også henvender sig mere til [[ungdomsfilm\|teenagere]]). Børnefilm omhandler typisk barnets forhold til forældrene eller søskende, barnets behov for leg og underholdning, magi og fantasiens frie løb, barnets første venskaber og første møder med omverdenen, eller "vejen mod modenhed", hvor børn kan først vises som utilpassede, uvidende og grænsesøgende for derefter gennem oplevelserne opnå modenhed, accept af samfundet og visdom, enten derhjemme eller i et skolemiljø som [[Harry Potter]]. Et meget stort og yndet tema i forholdet til forældrene i børnefilm er den største trussel mod det uselvstændige barns ~~hele~~ tarv og overlevelse - nemlig forældrenes død eller mangel og ensomhed. ~~hele~~I ~~handlingen~~denne type film bunder handlingen i at det forældreløse barn skal pludseligt leve uden mor eller far, finde en ny familie eller på ny gøre sig fortjent og accepteret af den enlige, fjerne forælder. Denne slags børnefilm viser i kontrollede rammer, hvordan den for barnet mest uhyggelige situation skal håndteres og trygheden genskabes. Temaet blev fortalt utallige gange siden Oliver Twist frem til Alene Hjemme og hvis det ikke er nervepirrende nok, kan der altid krydres med fantasi og magi som i Den Uendelige Historie, Perry Jackson og alle græske guder, eller Labyrinten (med [[David Bowie]] som Goblinkongen). Bliver det alligevel for kedeligt med altid samme forældreløse børn i knibe, kan samme tema sagtens genfortælles i dyrenes antropomorficerede verden som i Bambi, Junglebogen, Lion King eller Find Nemo. Temaet kendes skam også i andre kulturer, som i de japanske børneklassikere fra Studio Gibhli - med [[Spirited Away]], hvor den lille piges forældre forvilder sig til et magisk land og forvandles til grise pga. deres grådighed, eller Min Nabo [[Totoro]], hvor de 2 små søstre rykkes op med rode fra deres forrige tilværelse og flyttes af deres ensomme far ude på landet - men finder her trygheden og magien med skovens ånd Totoro, der udover at flyve med dem om natten også hjælper dem til sidst at genforenes med deres syge mor. <ref>Brown, Noel, and Babington, Bruce (eds.) (2015). Family Films in Global Cinema: The World Beyond Disney. Cinema and Society. London: I.B. Tauris. ISBN 978-1784530082.</ref> <br> Et andet tema, der ikke er nær så skræmmende men spændende for børn, er en adskillelse af søskende, hvor børn fra helt forskellige samfundslag eller lande kan prøve, hvordan det er at leve som Den Anden, en slags turist-rejse udenfor sin egen trygge sociale klasse. Som i alle børnefilm, ~~hvor~~bekræftes ~~børnene~~trygheden til sidst - børnene beroliges og belønnes med opdagelsen, at de er og altid har været søskende, - fra Prinsen og Tiggeren til Parent Trap, som troligt geninspilles hver 10. år i USA med hver ny generation af børneskuespillere. En anden variant af omvendt liv som var det karneval, er børnefilmenes rollebytning mellem den af ansvarlighed tyngede og stressede voksne og det uvorne lille barn plaget af regler - Freaky Friday eller Junior. Børnefilm har forløbere i moraliserende og underholdende, mundtlige eventyr-fortællinger til børn (som også grundlagde børnelitteraturen), fantasy- og magi elementerne kendt i alverdens mytologier samt i fortidens dukketeater og cirkus, hvor der blev mere vist ren fald-på-halen-komedie end fortalt visdomme med lyde, sange, dukker, udklædning, makeup og maling. De første store børnefilm var også Walt Disneys tegnefilms-versioner af børnelitteraturen, såsom Snehvide, Askepot, Pinocchio og Bambi (der var en amerikansk børnebog). Tidligere end Disney var der også en russisk filmskaber, som i 1928 lavede en kort, sort og hvid film om Fagre Lucilla, en stop-animeret dukkefilm om 2 kongelige insekter, der som smukke Helene og insektprinsen Paris genfortæller kærlighedshistorien fra Homers Illiaden. Da lydfilm og lydspor blev udviklet, gav det endnu større mulighed for at underholde børnene med sange, istedet for at kede dem med voksnes langtrukne snak - og i USA havde hver film et stort orkester, der påvirkede tilskuerne mere end selve handlingen og de meget simple visuelle effekter. Ikke blot tegnefilm, men også almindelige film blev snart til de rene musicals og dansenumre, enormt populære i USA, helt siden den step-dansende Shirley Temple, frem til Sound of Music, Mary Poppins eller Wizard of Oz og helt den dag i dag med Lion King, Den Lille Havrue og Frozen.<ref>Brown, Noel (2012). The Hollywood Family Film: A History, from Shirley Temple to Harry Potter. Cinema and Society. London: I.B. Tauris. ISBN 978-1780762708.</ref>

Børnefilm: Forskelle mellem versioner