Markion: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mere endnu.
Foto.
Linje 1:
[[Fil:Marcion teaching.jpg|thumb|Markion underviser.]]
[[Fil:Apostle John and Marcion of Sinope, from JPM LIbrary MS 748, 11th c.jpg|thumb|[[Apostlen Johannes]] og Markion, 1000-tallet.]]
[[Fil:POxy.v0024.n2383.recto.jpg|thumb|''Papyri d'Oxyrhynque'' indeholdende fragmenter af [[Lukasevangeliet]], muligvis i den markionittiske version.]]
'''Markion''' eller Marcion, omkring [[85]] – [[160]], [[teolog]] og [[filosof]] fra [[Sinope]] ved [[Sortehavet]]. Han fik stor betydning for den tidlige kristendom ved at afvise guddommen beskrevet i de jødiske skrifter og den hebraiske Bibel, og i stedet udnævne Jesu far som den sande [[Gud]]. [[Frelse]]n bestod for Markion i at frelses både fra [[djævel]] og fra [[demiurg|skaberguden]]. Han forkastede derfor [[Det gamle testamente]], og forlangte streng [[askese]].<ref>https://snl.no/Markion</ref>
 
[[Kirkefædre]]ne fordømte Markion, som blev [[Bandlysning|bandlyst]]. Han dannede så en modkirke til storkirken eller [[Kristendom#Urkirken|urkirken]], og sammenstillede dertil sit eget udvalg af skrifter,<ref>Bruce, F. F. (1988): ''The Canon of Scripture'', InterVarsity Press, ISBN 978-0-8308-1258-5, s. 134</ref> der blev en [[katalysator]] i processen med at udvikle en bibelsk kanon for [[Det nye testamente]]. Han forkastede [[Tanakh|gamle jødiske skrifter]] og alle andre [[evangelium|evangelier]] end [[Lukasevangeliet]], som han mente, fremholdt det sande kristne gudsbillede, som ikke var præget af Det gamle testamentes strenge forståelse af Gud. Han fremskyndede derved dannelsen af det, vi kender som Det Gamlegamle og Det Nyenye Testamente.<ref>https://snl.no/Lukasevangeliet</ref> I [[100-tallet]] mente man stadig, at Skriften var den jødiske helligskrift i ''[[Septuaginta]]s'' skikkelse, hvorimod man ikke havde nogen afgrænsning af den samlede nytestamentlige overlevering.<ref>[[Jens Holger Schjørring]], side 33 i [[Niels Henrik Gregersen]] (red.) (1993): ''Fragmenter af et spejl : bidrag til dogmatikken''. Frederiksberg : Anis. 1. udgave 1992. DK5=23. ISBN 87-7457-142-7</ref>
 
==Liv==