'''Jean Frédéric Joliot-Curie''' (født ''Joliot'' (født [[19. marts]] [[1900]], død [[14. august]] [[1958]]) var en fransk [[fysiker]] og [[nobelpris]]modtager.
== Biografi ==
=== Tidlige år ===
FødtHan blev født i [[Paris,]] Frankrig, hanog tog kandidateksamen fra [[École supérieure de physique et de chimie industrielles de la ville de Paris]]. I 1925 blev han assistent tilfor [[Marie Curie]] på Curie Instituttet (Radium Instituttet) i Paris. Han blev forelsket i hendes datter [[Irène Joliot-Curie|Irène Curie]], og kort tid efter deres ægteskab i 1926, ændrede de begge deres efternavne til Joliot-Curie. Efter pres fra Marie opnåedefik han endnu en anden bachelorgrad og en doktorgrad i videnskab, med sin afhandling om elektrokemi af radio-elementerelementers elektrokemi.
=== Karriere ===
Mens han var lektor ved Paris Naturvidenskabelige Fakultet,samarbejdedearbejdede han medog sin koneIrène om forskning i strukturen i [[atom]]er, især påom fremskrivning af cellekerner, som var et vigtigt skridt ifor opdagelsen af [[neutron]]en. I 1935 blev de tildelt [[Nobelprisen i kemi]].
I 1937 forlod han Radium InstitutInstituttet for at blive professor ved Collège de France og arbejdede med [[nukleare kædereaktioner]] og kravene til en vellykket opførelse af en atomreaktor, der bruger kontrolleret nuklear fission til at generere energi ved hjælp af uran og tungt vand. Joliot-Curie varer en af de videnskabsmænd, der nævnes i Albert Einsteins brev til præsident Roosevelt, som en af de førende forskere på vej til at skabe kædereaktioner. [[2. verdenskrig]] satte dog stort set Joliots forskning i stå.
DaEfter den nazistiske invasion i 1940 fandt sted, formåede Joliot-Curie at smugle sine arbejdsdokumenter og materialer til England sammen med [[Hans von Halban]] og [[Lew Kowarski]]. Under den franske besættelsebesættelsen deltog han aktivt i den franske modstandsbevægelse som medlem af [[Front National]].
