Kancelli: Forskelle mellem versioner

# skånske (herunder hallandske og blekingske)

'''Danske Kancelli''' var frem til [[Danmarks Riges Grundlov|Grundlovens]] forberedelse i [[1848]] det eneste regeringskontor for [[Kongeriget Danmark|kongeriget]] og ekspederede alle statssager. Under ''Danske Kancelli'' var en særlig afdeling ''[[Rentekammeret]]'', som stod for [[stat]]ens finanser. Sager vedrørende [[Hertugdømmerne]] ekspederedes af det ''Slesvig-Holstenske Kancelli'' eller ''Tyske Kancelli''. Kancelliet blev ledet af en ''[[kansler]]'' og var fra [[middelalderen]] det [[kontor]], hvorfra [[fyrste]]ns [[brev]]e og [[Forordning (Danmark)|forordninger]] udgik, og hvor de indkomne skrivelser besvaredes.

''Tyske Kancelli'' oprettedes i [[1523]] og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk. Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de dele af riget, der ikke hørte under kronen, nemlig [[hertugdømmerne]]. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i [[1770]] i et særligt departement.<br /> <br />I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i [[1806]] skiftede kancelliet navn til '''[[Slesvig-Holstenske Kancelli]]''', efter [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborgs]] indlemmelse i det danske monarki i [[1816]] til '''[[Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli]]''' (ved traktat mellem [[Prøjsen]], [[Sverige]] og Danmark af [[4. juni]] [[1815]]). Ved systemskiftet [[1849]] blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra [[1851]]/52 varetaget af ministerierne for [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] hhv. [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]]. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender. Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet.