Usbekistan: Forskelle mellem versioner

Amir Timur (bedre kendt som [[Timur Lenk]]) erobreerobrede et enormt område fra sit hovedsæde i [[Samarkand]]., Menmen efter hans død i 1405 formåede det timuridske dynasti ikke at forsvare riget, der blev opløst. Tiden under og efter Amir Timur var en blomstringstid for området, som udgør nutidens Usbekistan, med en række videnskabsmænd, kendte digtere og fyrster. Amir Timurs rige strakte sig til [[Rusland]]s grænser, til [[Indien]], gennem [[Persien]] og til [[Syrien]]. I vesten har Timur ofte været synonymt med orientalsk brutalitet, og han har været specielt kendt for sin totale udslettelse af hele byer og store massakrer. I en række byer lod Timur bygge store monumenter, der vidnede om hans regering, særligt i Samarkand (Registan-komplekset) og [[Shakrisabz]] ved syd-grænsen af Usbekistan.

Da [[zar]]ens tropper ankom i 1860-'erne, var området delt i emiratet [[Bukhara-Emiratet|Bukhara]] og i to [[khanat]]er, [[Kokand-khanatet|Kokand]] og [[Khiva-khanatet|Khiva]]. Da [[silkevejen]] mistede sin vigtige stilling efter søvejen til Asien var opdaget, blev Centralasien en bagvej, medog dermed mindre eksponeret for verden udenfor. En følge var, at områdets forskellige lande udviklede sig langsomt. Den øverste leder var emiren eller khanen med nærmest ubegrænset magt. Han var igen nært allieret med [[mullah]]erne som, specielt i Khiva og Bukhara, overvågede et strengt religiøst samfund baseret på en [[feudalisme|feudal]] samfundsstruktur med livegne og vasaller under emiren/khanen. Kulturelt har området været et skæringspunkt mellem den tyrkiske og den persiske verden. Efterhånden kom de tyrkiske grupper i flertal, mens persisk forblev hof- og administrationssprog. Fra tiden omkring Amir Timur blev det tyrkiske skriftsprog [[Tsjagatai]] skabt og fungerede som litteratursprog til 1920.