Jordens magnetfelt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) |
Glenn (diskussion | bidrag) m linkflyt, småflyt |
||
Linje 16:
Jordens magnetfelt beskytter os mod elektrisk [[ladede partikler]] fra [[rummet]]. Hvis jorden ikke var omgivet af et [[magnetfelt]] og en atmosfære, ville partikelstråling fra rummet og [[solen]] i højere grad ramme os.<ref name="lynhurtigt"/>
Langt de fleste ladede partikler som rammer [[jordens atmosfære]], gør i det ringformede områder med ringcenter typisk 15-25° fra jordens magnetiske poler. (ikke jordens geografiske poler).<ref>[https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights icelandontheweb.com: Northern Lights - Aurora Borealis in Iceland, Land of the Sagas] Citat: "...Auroras can be seen in auroral belts that form 20-25 degrees around the geomagnetic poles, both the north and the south...", [https://web.archive.org/web/20190216152418/https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights/ backup]</ref><ref>[https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen visittromso.no: Where and when can you see the Northern Lights?] Citat: "...The oval in the Northern Hemisphere, the Northern Lights Oval, is centred at around 65 °N with a width of around 10 degrees. The oval expands when Northern Lights activity is at its strongest...The Southern Lights (aurora australis) is the identical opposite of the Northern Lights and can be seen in an equivalent zone in the Southern Hemisphere...", [https://web.archive.org/web/20190726221641/https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen backup]</ref> Se illustrationerne. De ladede partikler kommer mest fra [[Van Allen-bælterne]], når de slår ned i atmosfæren og bl.a. laver [[polarlys]] (fællesnavn for nordlys og sydlys). Grunden til at de ladede partikler mest kommer fra Van Allen-bælterne, skyldes Jordens magnetfelts afbøjning af de ladede partikler, hvoraf langt de fleste kommer fra [[solen]] via [[solvinden]].
== Jordens polskiftninger ==
Jordens magnetiske poler bytter plads (magnetisk reversering eller polskifte) med et tidsmæssigt interval på nogle hundrede tusinde år. Sidst det skete var for 720.000 år siden, hvilket er en forholdsvis lang periode set i forhold til dem, der indtraf tidligere, og som oftest har ligget på gennemsnitligt cirka 250.000 år.<ref name="lynhurtigt">[https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt 20 juni 2008, videnskab.dk: Jordens magnetfelt ændrer sig lynhurtigt] Citat: "...»Så længe man opholder sig på Jordens overflade, er en polvending dog ikke farlig. Jordens atmosfære virker nemlig som en buffer, der absorberer en stor del af strålingen. Derfor vil størstedelen af strålingen ikke nå ned til os,« siger Nils Olsen...Siden tidernes morgen har Jordens poler byttet plads i gennemsnit hvert 250.000 år. Det er imidlertid 780.000 år at sidste polvending fandt sted...", [https://web.archive.org/web/20160201012909/http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt backup]</ref>
Når dette sker, kan man opleve
Man regner med, at en magnetisk reversering sker (fra begyndelse indtil den er fuldført) på omkring 1000 år.
De magnetiske polers hastige bevægelse sammenholdt med magnetfeltets hurtige svækkelse netop i disse år har fået en del forskere til at spekulere på, om en magnetisk reversering er nært forestående, og at en sådan måske vil finde sted i løbet af 100 til 1.200 år. Men ikke alle forskere er enige. Jordens magnetiske poler har altid bevæget sig, og styrken har altid varieret, uden at en magnetisk reversering altid har været resultatet.
| |||