Versionen fra 26. dec. 2018, 17:10 redigér Christian Giersing (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 50.202 edits m Christian Giersing flyttede siden Baskisk (sprog) til Baskisk hen over en omdirigering: parentes ikke nødvendig ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. okt. 2019, 20:48 redigér fjern redigering 213.233.48.4 (diskussion) Tavle med kasusbøjning. Gå til næste forskel →
Linje 22: \|AN-NA = \|RelN-NRel = \|kort = [[Fil:Basque Country Location Map.svg\|thumb\|center\|300px\|Kort over udbredelsen af ~~af Baskisk~~baskisk.]] }} [[Fil:Basque dialects-en.svg\|thumb\|250px\|left\|Baskiske dialekter.]]▼ '''Baskisk''' (baskisk ''euskara'' (udtale: {{IPA2\|eus̺ˈkaɾa}}) eller ''euskera'') er et ikke-[[indoeuropæiske sprog\|indoeuropæisk sprog]], der tales i det nordøstlige [[Spanien]] og det sydvestlige [[Frankrig]]. Den eneste sikre slægtning er det nu uddøde [[akvitansk]]e sprog, som måske ligefrem var en form for oldbaskisk. Man kender ingen sikre, nulevende slægtninge til sproget, selvom nogle sprogforskere mener at finde ligheder med [[Georgisk (sprog)\|georgisk]]. '''Baskisk''' (baskisk: euskera / euskara / eskuara) er et isoleret sprog, talt af omkring 690.000 personer i Baskerland, en spansk-fransk grænseregion ved altanterhavskysten; men mange baskisktalende bor i andre dele af Europa og i USA, og det totale antal er omkring 800.000. Navnet "baskisk" kommer af latin ''vascones'', et navn benyttet om keltiberere, en gruppe keltere bosat på Den iberiske halvø. Ordet deler etymologi med den baskiske forstavelse ''eusk-''. Baskernes betegnelse på seg selv er ''euskaldunak'', afledet af sprogets navn "euskara" (og betyder egentlig "baskisktalende"). ▲[[Fil:Basque dialects-en.svg\|thumb\|250px\|left\|Baskiske dialekter]] ~~{{-v}}~~ Baskisk er i dag et af meget få ikke-indoeuropæiske sprog talt i Vesteuropa. Baskisk antages at være det eneste overlevende sprog fra en ældgammel sprogfamilie, der blev udraderet ved de indoeuropæiske sprogs indtog. ~~== Kilder ==~~ ~~{{reflist}}~~ I romerske indskrifter på latin i Aquitaine (i Sydfrankrig) genkendes flere ord af baskisk ophav, fx ''nescato'' og ''cison'' (''neskato'' og ''gizon'' betyder "pige" og "mand" på moderne baskisk). Dette sprog kaldes aquitansk, og blev sandsynligvis talt, inden romerne indførte latin i Pyrenæerne. Romersk forsømmelse af denne afsides egn sikrede det baskiske sprogs overlevelse, mens andre ikke-indoeuropæiske sprog på Den iberiske halvø, som iberisk og tartessisk, uddøde og blev erstattet af latin. {\| class="wikitable" !Ord !Kasus !Resultat !Betydning \|- \|etxe \| \|etxe \|hus \|- \|etxe \|a \|etxea \|huset \|- \|etxe \|ak \|etxeak \|husene \|- \|etxe \|a + ra \|etxera \|til huset \|- \|etxe \|ak + ra \|etxeetara \|til husene \|- \|etxe \|a + tik \|etxetik \|fra huset \|- \|etxe \|ak + tik \|etxeetatik \|fra husene \|- \|etxe \|a + n \|etxean \|i huset \|- \|etxe \|ak + n \|etxeetan \|i husene \|- \|etxe \|a + ko \|etxeko \|tilhørende huset \|- \|etxe \|ak + ko \|etxeetako \|tilhørende husene \|} == Eksterne henvisninger ==

Baskisk: Forskelle mellem versioner