Manderup Parsberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Bonk (diskussion | bidrag)
I al væsentlighed bygger opslaget på oplysninger fra Den Store Danske.
(Ingen forskel)

Versionen fra 31. okt. 2019, 12:35

Manderup Parsberg (24.12.1546-11.11.1625) var en dansk rigsråd som er mest berømt for at have maltrakteret Tycho Brahes næse i en duel.

Duellen foregik under et ophold i universitetsbyen Rostock i 1567, hvor de to danskere kom i skænderi om hvem af dem der var den største matematiker. Efter duellen skal de to angiveligt være blevet venner for livet.

Efter opholdet i Rostock, som efterfulgte et ophold i Wittenberg, videreuddannede han sig ved hoffet i Sachsen, hvor Frederik II's søster Anna af Sachsen holdt til. Han havde Frederik II's gunst, og kongen betalte hans bryllup i 1574, hvorefter han blev tildelt en serie væsentlige len: 1576 Hammershus; 1577 Silkeborg; 1584 Århusgård; 1589 Skanderborg (plus i 1594 Jungshoved); 1597 Ålborghus. Som 32-årig blev han udnævnt til rigsråd.

Efterfølgende tjente han i en længere årrække, og uden det store held, både Frederik II og Christian IV som diplomat i det vanskelige forhold til Sverige, selvom han var kendt for sit opfarende temperament. Således var han som 60-årig tæt på at komme i duel med Peder Munk i rigsrådet, men to rådsfæller fik lagt sig imellem.

Sideløbende varetog han sine interesser som godsejer i rigsrådet og blev overordentligt velhavende. Ved hans død i 1625 blev hans gods anslået til at omfatte over 3.000 tønder hartkorn.

Referencer

Den Store Danske / Dansk Biografisk Leksikon 3. udg.