Slaget om Singapore: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Singapores fald: Opdaterer ref.
m bot: ret månedsnavn i dato; kosmetiske ændringer
Linje 110:
Brigadegeneral [[Duncan Maxwell]]s australske 27. brigade mod nord mødte ikke japanske angreb, før den [[Kejserlige garde (Japan)|Kejserlige garde]] gik i land kl. 22:00 d. 9. februar. Denne operation gik meget dårligt for japanerne, der led store tab til australske [[mortér]]er og maskingeværer, og til afbrænding af olie, som var blevet skyllet ud i vandet. Et lille antal gardere nåede kysten og opretholdt et svagt [[brohoved]].
 
Føringsproblemer skabte yderligere revner i de Allieredes forsvar. Maxwell var klar over, at den 22. brigade var under stigende pres, men var ude af stand til at kontakte Taylor og var på vagt over for omringning. På trods af sin brigades succes – og i strid med ordrer fra Bennett – beordrede Maxwell den til at trække sig fra [[Kranji]] i det centrale nord. De Allierede mistede dermed kontrollen over strandene, der stødte op mod vestsiden af Causeway.
 
== Japansk gennembrud ==
Linje 135:
== Alexandra Hospital-massakren ==
[[Fil:Alexandria Hosp plaque.jpg|thumb|135px|right|En mindeplade til minde om massakren og udvidelse af hospitalets historie efter krigen.]]
Omkring kl. 13:00 den 14. februar rykkede japanske soldater frem i retning af [[Alexandra Hospital|Alexandra Barracks Hospital]].<ref>Thompson, s. 476.</ref> En britisk løjtnant, der fungerede som en parlamentær med et hvidt flag, henvendte sig til de japanske styrker, men blev stukket ihjel med [[bajonet]]ter.<ref>Thompson, s. 477.</ref> Efter japanske tropper gik ind på hospitalet, blev en række patienter, herunder dem, der gennemgik operationer på det tidspunkt, dræbt sammen med læger og sygeplejersker.<ref>Thompson, s. 476–478.</ref> Den følgende dag blev omkring 200 mandlige ansatte og patienter, som havde været samlet og bundet den foregående dag,<ref>Thompson, s. 477–478.</ref> mange af dem sårede, beordret til at gå omkring 400 meter til et industriområde. Enhver, der faldt på vejen blev dræbt af bajonetter. Mændene blev tvunget ind i en serie af små, dårligt ventilerede rum og blev lukket inde natten over [[Dehydrering|uden vand]]. Nogle døde i løbet af natten som følge af denne behandling.<ref>Thompson, s. 478.</ref> Resten blev dræbt med bajonetter den efterfølgende morgen.<ref>{{kilde www |titel={{en sprog}} Alexandra Massacre |url=http://www.nesa.org.uk/html/alexandra_massacre.htm |besøgsdato=[[7. december]] [[2005]] |arkivurl=http://web.archive.org/web/20051018131718/http://www.nesa.org.uk/html/alexandra_massacre.htm <!-- Bot retrieved archive --> |arkivdato=18. oktober 2005}}</ref>
 
Menig Haines fra Wiltshire Regiment havde været på hospitalet pga. [[malaria]]. Om massakren skrev han en fire-siders dagbog, som blev solgt af hans datter ved en privat auktion i 2008.<ref>Daily Express, [[14. august]] [[2008]]</ref> Menig Haines beskrev, hvordan japanerne ikke mente, at dem, der var svage, sårede eller som havde overgivet sig, var værdige til at leve. Efter at have overgivet sig blev personalet beordret til at gå ned ad en korridor, hvor sergent Rogers blev stukket med bajonetter to gange i ryggen, og en anden officer, kaptajn Parkinson, blev stukket med bajonetter gennem halsen. Andre dræbte omfattede kaptajn Heevers og menig Lewis. Kaptajn Smiley og menig Sutton blev stukket med bajonetter, men overlevede ved at spille døde. Mange, der ikke var blevet fanget i det lille rum i industriområdet, blev systematisk taget væk i små grupper og stukket ihjel med bajonetter eller fik hugget hovedet af. Dette fortsatte i 24 timer og efterlod 320 mænd og én kvinde død. Dem, der mistede livet, var blandt andet en korporal fra [[Loyal Regiment]], som blev spiddet på operationsbordet og endda en japansk fange, der måske blev forvekslet med en [[Gurkha]].
Linje 148:
[[Fil:BritishSurrender.jpg|thumb|left|Generalløjtnant Yamashita (siddende, i midten) slår i bordet med sin knytnæve for at understrege hans betingelser&nbsp;- ubetinget overgivelse. Generalløjtnant Percival sidder mellem sine officerer, med knyttet næve ved munden.]]
 
Om morgenen på det [[Kinesisk nytår|kinesiske nytår]], den [[15. februar]], havde japanerne brudt igennem den sidste forsvarslinje og de Allierede var ved at løbe tør for mad og ammunition. Antiluftskytskanoner var også løbet tør for ammunition og var ude af stand til at slå yderligere japanske luftangreb tilbage, der truede med at forvolde store tab i byens centrum. Plyndring og [[desertering]]er af allierede tropper førte til yderligere kaos i byens centrum.<ref name="Generals At War">{{cite episode |title=Singapore |episodelink= |url= http://www.nationalgeographic.com.au/tv/generals-at-war/|series=Generals At War |serieslink= |credits= [[Nicholas Rowe (actor)|Nicholas Rowe]], [[Alistair Irwin]]|network= [[National Geographic Channel]]|station= |city= [[Singapore]]|airdate= 21. Septemberseptember 2009|began= |ended= |season= |seriesno= |number= |minutes= 60|transcript= |transcripturl=}}</ref>
 
Kl. 9:30, afholdte Percival en konference på [[Fort Canning]] med sine underordnede officerer. Percival foreslog to valgmuligheder. Enten at starte et modangreb med det samme for at genvinde reservoirer og militærets maddepoter i [[Bukit Timah]]-regionen og fordrive fjendens artilleri fra højderne uden for byen, eller at kapitulere. Alle de tilstedeværende var enige om, at et modangreb ikke var muligt. Percival valgte overgivelse.
Linje 170:
[[Fil:JapaneseMarchSgpCity.jpg|thumb|Sejrende japanske tropper marcherede gennem [[The Fullerton Singapore|Fullerton Square]].]]
 
Mange af de britiske og australske soldater, der var taget til fange, forblev i Singapores [[Changi Prison]]. Mange ville aldrig vende hjem. Tusinder af andre blev sejlet med fangetransporter kendt som "hellships" (helvedesskibe) til andre dele af Asien, herunder Japan, hvor de skulle bruges som tvangsarbejdere på projekter såsom Thailand-Burma [[Dødens jernbane]] og [[Sandakan dødsmarcherne|Sandakan flyvepladsen]] i [[Britisk Nordborneo|Nordborneo]]. Mange af dem om bord på skibene omkom.
 
Japanerne havde stor succes med at rekruttere [[Britisk Indien|indiske]] soldater taget til fange. Fra i alt 40.000 indiske tropper i Singapore i februar 1942, sluttede omkring 30.000 til den pro-japanske "[[Indian National Army]]", som kæmpede mod de allierede styrker i [[Felttoget i Burma]].<ref name="indians">{{kilde www |titel={{en sprog}} "Great in adversity": Indian prisoners of war in New Guinea |url=http://www.awm.gov.au/journal/j37/indians.htm |efternavn=Stanley |fornavn=Peter |udgiver=Australian War Memorial |besøgsdato=[[15. februar]] [[2008]]}}</ref> Andre blev lejrvagter ved Changi. Men mange indiske soldater gjorde modstand mod rekruttering og forblev krigsfanger. Et ukendt antal blev taget til japansk-besatte områder i det sydlige Stillehav til tvangsarbejdskraft. Mange af dem led under hård brutalitet svarende til det, andre fanger i Japan oplevede. Omkring 6.000 af dem overlevede, indtil de blev befriet af australske og amerikanske styrker, i 1943-45.<ref name="indians"/>