Færøernes historie: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Small shop Tvøroyri.JPG|200px|thumbnailthumb|Denne bygning i Tvøroyri var det Kongelige Monopols første filial, som blev bygget udenfor Thorshavn, og er byens ældste bygning. I dag er der café, bar og museum.]]

Det var realskolelæreren [[Jakup Dahl (provst)|Jacob Dahl,]] der modsatte sig at fortsætte undervisningen på dansk i 1908. Sagen nåede til undervisningsministeriet i København, men det sendte spørgsmålet tilbage igen til lagtinget. Dér opstod en strid mellem Sambandspartiet og Selvstyrepartiet.

Tysklands [[uindskrænket ubådskrig|uindskrænkede ubådskrig]], der blev indledt i 1917 ramte fiskeriet. Storbritannien, der blokerede Tyskland, pålagde skbistrafik mellem Færøerne og Danmark at anløbe på [[Orkneyøerne]]. der blev også sænket færøske fartøjer under krigen, men ingen søfolk omkom.

Fiskeri var den vigtigste næringsvej med mere end en tredjedel af sysselsætningen mellem 1945 og 1960. I 1960'erne gik industri kraftigt frem (absolut, ikke relativt), heraf udgjorde næringsmiddelindustrien i 1977 en tredjedel med 2.567 ansatte mod 5.100 i resten af industrien, men industrien stagnerede i 1970'erne. Byggeri, handel, transport, administration og service var vedvarende i fremgang, mens landbrug og gartneri vedvarende var i aftagende.

[[Klaksvíkstriden]] i [[1955]] viste endnu engang, hvor paradoks den færøske politik kan være. Den vikarierende læge på Klaksvik sygehus, Olaf Halvorsen, blev i 1953 af Den Almindelige Danske Lægeforening anklaget for under 2.verdenskrig at have meldt sig til tjeneste som læge for SS. [[Klaksvík]]ingerne, som er kendt som løsrivelsesfolk, kæmpede for denne danske læge, fordi han skulle erstattes af en færøsk kollega. I stedet for at glæde sig over at få en landsmand, kritiserede de, at det var ikke deres eget valg men et diktat fra Tórshavn. Men inden den store militære konfrontation (200 politifolk var på vej, Klaksvíkingerne var allerede under våben og miner var udlagt i havnen), fandt man et politisk forlig. Men sagen stak dog langt dybere. Det handlede om Færøernes suverænitet.

{{Hovedartikel|Finanskrisen på Færøerne 1989–1995}}

Siden 2011 er der kun tre store virksomheder, som ejer alle rettighederne til lakseopdræt på Færøerne, de tre er: [[Bakkafrost]], [[Luna (virksomhed)|Luna]] (brandet hedder Hiddenfjord) og Marine Harvest Faroes, som er datterselskab af den norske gigant [[Marine Harvest]]. Det er kun Luna, som endnu (2015) er rent færøsk ejet. Oprindelig var Bakkafrost rent færøsk ejet, da virksomheden blev etableret i 1968 af de to brødre Hans og Róland Jacobsen (á Bakka) fra bygden [[Glyvrar]], men nordmænd har købt sig ind i foretagendet, efter at Bakkafrost blev registreret hos Børsen i Oslo i 2010.<ref>{{cite web|title=P/F Bakkafrost noteres på Oslo Børs|url=http://www.oslobors.no/Oslo-Boers/Om-oss/Presserom/Pressemeldinger/P-F-Bakkafrost-noteres-paa-Oslo-Boers-fredag-26.-mars-2010|udgiver=Oslo Børs|dato=25. marsmarts 2010|language=norsk|accessdate 8. februar 2015}}</ref> I oktober 2010 købte SalMar ASA 21,76 % av aktierne i Bakkafrost.<ref>{{cite web|title=Bakkafrost er klare til å gå på børs|url=http://www.kyst.no/index.php?page_id=54&article_id=87173|publisher=Norsk Fiskeoppdrett|date=16. februar 2010|accessdate=8. februar 2015|language=norsk}}</ref>

[[Fil:Tróndur í Gøtu 2012.jpg|200px|thumbnailthumb|''Tróndur í Gøtu'', som tilhører Varðin, har fået tildelt makrel og sildekvoter.]]

[[Fil:Argir Faroe Islands in January 2010.jpg|200px|thumbnailthumb|Den nedlagte Landsbanks funktioner skal varetages af Hagstovan, Gjaldstovan og Færøernes Finansministerium, som alle har hovedsæde i glasfacadebygningen som ses midt i billedet.]]

[[Fil:Jørgen Niclasen, 2010.jpg|200px|thumbnailthumb|Jørgen Niclasen.]]

Få dage efter, at dokumentaren Toldsagen var blevet vist i KVF, lagde oppositionspartierne i Lagtinget et forslag om mistillidsvotum mod Jørgen Niclasen, det skete den 28. maj 2014. Forslaget blev nedstemt.

[[Fil:Pál Joensen 2014.JPG|250px|thumbnailthumb|Pál Joensen med to sølv medaljer fra EM i Berlin 2014.]]

Færøerne er det eneste land i Norden, som ikke tillader to af samme køn at gifte sig med hinanden. Udover Færøerne er Italien det eneste sted i Vesteuropa, der ikke tillader ægteskab eller registreret partnerskab mellem to af samme køn. Et forslag blev fremsat i lagtinget i 2012 af dele af oppositionen, men det blev nedstemt af daværende borgerlige regeringspartier. I september 2015 blev der for første gang valgt en åbent homoseksuel færing i lagtinget, da Sonja Jógvansdóttir fik næstflest stemmer bland Javnaðarflokkurins kandidater, kun overgået af formanden, Aksel V. Johannnesen. Der opstod dog uenigheder få dage efter valget, og dagen efter at den nye regering var blevet udnævnt, forlod hun partiet og udtalte, at hun ikke kunne være medlem af et parti, der blev domineret af nogle få, homofobiske mænd. Hun ønskede at lægge et forslag for lagtinget, som giver to af samme køn ret til borgerlig vielse eller have samme rettigheder, som ægtepar af forskelligt køn havde. Andre lagtingsmedlemmer ønskede at være med til at lægge forslaget for lagtinget og mente derved, at der var større sandsynlighed for at få det vedtaget, hvis det blev lagt frem af medlemmer af flere partier. Lovforslaget blev lagt frem af Sonja Jógvansdóttir (løsgænger), Kristianna Winther Poulsen (JF), Hanna Jensen (F) og Bjørt Samuelsen (T) i slutningen af september 2015.<ref>[http://kvf.fo/greinar/2015/09/24/uppskot-broyta-hjunabandslogina-latid-tinginum#.VyDFL_nhAdU kvf.fo - Uppskot at broyta hjúnabandslógina latið tinginum]</ref> Det var ret kompliceret, og derfor brugte Lagtingets administration knap to måneder til at undersøge, hvordan proceduren skulle være. Der var i starten tale om tre forslag, men efter at den øverste ledelse for den færøske folkekirke sagde, at de ikke ønskede, at Lagtinget lovgav om kirkelige forhold, så valgte de fire lagtingskvinder at trække det tredje forslag tilbage, som handlede om, at homoseksuelle par skulle have lov til at blive gift i kirken.

De to lovforslag kom til første behandling i november 2015, hvor det blev besluttet, at det skulle behandles i Velfærdskomiteen og i [[Lagtingets retsudvalg|Retsudvalget]]. Lovforslagene kom til anden behandling den 13. marts 2016, men der kunne ikke opnås enighed om § 15, stk. 2 i den danske ægteskabslov,<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173274 Ægteskabsloven Æ1 - Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning - retsinformation.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> hvor der står, at borgerligt gifte ægtepar har ret til at få deres ægteskab velsignet i kirken. Lige præcis den formulering skabet megen debat i lagtinget og i det færøske samfund. De fire lagtingskvinder forventede ikke, at lovforslagene ville have nogen chance for at blive vedtaget, hvis de homoseksuelle par også fik lov til at blive gift i kirken eller få deres ægteskab velsignet i kirken. Derfor kom de med et ændringsforslag ved anden behandling den 13. marts 2016, men der var så meget modstand og kunne ikke opnås flertal, at de valgte at stemme for et forslag fra nogle af oppositionens medlemmer om at sende forslaget tilbage til udvalgene. Verfærdsudvalget havde 24 møder, hvor de diskuterede og indkaldte forskellige relevante personer, bl.a. biskoppen. Lovforslaget kom for anden gang til anden behandling i Lagtinget den 26. april 2016. Der var stadig megen modstand mod forslaget både fra oppositionen og fra regeringspartierne. [[Heðin Mortensen]] fra Javnaðarflokkurin valgte at komme med et forslag om, at lovforslaget skulle til folkeafstemning, men han fik ikke flertal for det, og det skabte en regeringskrise, der dog blev kortvarig, da han valgte at trække forslaget tilbage, og da Bill Justinussen lagde samme forslag for lagtinget umiddelbart efter, valgte han at stemme imod, sammen med alle medlemmer af regeringskoalitionen og løsgængeren [[Sonja Jógvansdóttir]]. Da forslaget om ægteskabsloven kom til afstemning, var der et flertal, der stemte ja med 19 for og 14 imod. Forslaget kom til tredje og sidste behandling i Lagtinget den 29. april 2016. Her blev det vedtaget og skal nu forelægges Folketinget. Hvis de stemmer for, skal den færøske indenrigsminister forhandle med den danske minister om, hvordan man får enten fjernet §15, stk. 2 eller omformuleret det, således at ægtepar af samme køn ikke kan få deres ægteskab velsignet i kirken. I § 67 står der "Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger".

Lovændringen i ægteskabslovens § 15, stk. 2, som Lagtinget mente at Folketinget måtte tage stilling til, eftersom der er tale om en dansk lov, blev ikke lagt for Folketinget, fordi danske myndigheder mente, at det var færinger selv, der måtte tage stilling til om borgerligt gifte par kunne få kirkelig velsignelse eller ej, eftersom den færøske folkekirke nu er færøsk og ikke dansk. Færøske myndigheder har siden diskuteret, om dette kunne være rigtigt. Færøernes Kulturministerium mente, at det ikke var rigtigt, mens Lagmandens Kontor var enige med de danske myndigheder. I januar 2017 blev forslaget til lovændring af Ægteskabsloven sendt til høring, ændringen gik ud på at fjerne § 15, stk. 2.<ref>{{cite web |url=https://kvf.fo/greinar/2017/01/11/sent-til-hoyring |title=Sent til hoyring |last1=Olavson |first1=Rógvi|last2=Mohr |first2=Bjarni |date=11. januar 2017 |work= |publisher=Kringvarp Føroya |accessdate=9. februar 2017}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.kf.fo/Files/kommunufelagid/Hoyringar/HjunabandslogDagforing151117.pdf |title=Hjúnabandslóg dagføring |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |work= |publisher=Kringvarp Føroya |accessdate=9. februar 2017}}</ref> Som svar på høringsskrivelsen fra Rigmor Dam, Færøernes kulturminister, svarede Føroya Stiftsstjórn, Færøernes Præsteforening og Foreningen for kirkerådsmedlemmer, at de anbefalede at forslaget om at fjerne § 15, stk. 2 fra ægteskabsloven ikke blev vedtaget. Dette fordi kirken ikke havde været med til at lave loven, og at de ikke ønskede, at et borgerligt viet ægtepar som bestod af mand og kone, og som hidtil havde haft lovlig ret til at få deres borgerlige ægteskab velsignet af kirken, skulle miste denne ret. Rigmor Dam har derfor lavet et nyt forslag, der siger:

(etableret i 1932, kom under hjemmestyret i 1952), Náttúrugripasavnið (etableret i 1955), Havlívfrøðiliga

* Heini Madsen: ''Færøernes hvornår skete det'' Støvring, Skúvanes, 1999

* Debes, Hans Jacob: ''Færingernes land'' – Historien om den færøske nutids oprindelse, Steen A.Cold og Kristian Hvidt [[Forlaget Multivers|Multivers]] 2001

* [http://koldkrig-online.dk/anlaeg/faeroerne/ Færøerne under den kolde krig]