Romerriget: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettelse på misforståelsen af oprindelsen på ordet kejser og forveksling med titlen emperor.
Fjerner filen Halage_sur_la_Durance_Amphores_et_tonneaux_gallo-romains.jpg, som er blevet slettet fra Commons af ~riley med begrundelsen: per [[:c:Commons:Deletion requests/Files in Category:Files uploaded by JPS68 claimed as own
Linje 218:
 
=== Transport, handel og kommunikation ===
 
[[Fil:Halage_sur_la_Durance_Amphores_et_tonneaux_gallo-romains.jpg|thumb|Gallo-romersk relief som forestiller en flodbåd. som transporterer vintønder, en opfindelse af gallerne, som trådte i udbredt brug i løbet af det 2. århundrede; ovenfor er vin opbevaret i traditionelle amforaer, nogle dækket i flet.<ref>Élise Marlière, "Le tonneua en Gaule romaine," ''Gallia'' 58 (2001) 181–210, especially p. 184; Corbier, "Coinage, Society, and Economy," in ''CAH'' 12, p. 404.</ref>]]
Romerrigets provinser omkransede hele [[Middelhavet]], som de kaldte ''mare nostrum'' "vores hav".<ref>Kevin Greene, ''The Archaeology of the Roman Economy'' p. 17.</ref> Romerske sejlskibe navigerede Middelhavet, samt alle de store sejlbare floder i imperiet, herunder [[Guadalquivir]], [[Ebro]], [[Rhône]], [[Rhinen]], [[Tiber]] og [[Nilen]].<ref>W.V. Harris, "Trade," in ''The Cambridge Ancient History: The High Empire A.D. 70–192'' (Cambridge University Press, 2000), vol. 11, p. 713.</ref> Transport ad vandvejen var foretrukket hvor det var muligt, da transport af store mængden af råvarer over land var vanskeligere.<ref>Harris, "Trade," in ''CAH'' 11, p. 714.</ref> Det store antal af køretøjer, hjul, og skibe indikerer eksistensen af et stort antal af kvalificerede håndværkere indenfor romerrigets grænser.<ref>Roger Bradley Ulrich, ''Roman Woodworking'' (Yale University Press, pp. 1–2.</ref> Selvom kommunikationsmidler og transport var begrænset i antikken, voksede transporten i 1. og 2. århundrede kraftigt, og handelsruter skabte forbindelser imellem forskellige provinsers økonomier.<ref>Mattingly, "The Imperial Economy," side 285–286 og side 296f.</ref>