Telegramkrisen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
indsætter eksterne henvisninger
No edit summary
Linje 1:
'''Telegramkrisen''' var en diplomatisk krise mellem [[Danmark]] og [[Tyskland]] i oktober-november [[1942]] under [[Besættelsen|den tyske besættelse af Danmark]].
 
Krisen udløstes af ordlyden af et telegram, som kong [[Christian 10.]] sendte til den tyske fører og rigskansler [[Adolf Hitler]] som tak for dennes lykønskning i anledning af kongens fødselsdag den 26. september [[1942]]. Kongen benyttede i sit svar til Hitler som til alle andre formlen "Udtaler min bedste tak. Christian Rex" ({{Lang-de|Spreche meinen besten Dank aus}}). Dette opfattede [[Hitler]] som fornærmende kortfattet, hvorfor den tyske gesandt og befuldmægtigede i Danmark, [[Cecil von Renthe-Fink]], blev hjemkaldt og den danske gesandt i Berlin ligeledes fik besked på at rejse hjem. Forsøg på at formilde [[Hitler]], bl.a. ved at foreslå, at kronprinsen, den senere kong [[Frederik 9.]], skulle rejse til [[Berlin]] og undskylde over for [[Hitler]] personligt, blev afslået. I begyndelsen af november [[1942]] kom en ny tysk gesandt og rigsbefuldmægtiget til Danmark, nazisten og SS-manden [[Werner Best]]. Samtidig blev også den øverstbefalende for de tyske styrker i Danmark, generalløjtnant Erich Lüdke erstattet med den mere hårdhændede general [[Hermann von Hanneken]]. Efter tysk krav blev den danske regering omdannet, idet den hidtidige statsminister [[Vilhelm Buhl]] blev afløst af udenrigsminister [[Erik Scavenius]]. Man undgik dog at skulle acceptere et tysk krav om, at der skulle indgå nazister i regeringen.