Velfærdsstaten i Danmark: Forskelle mellem versioner

De tidligste teorier om velfærd tog udgangspunkt i kriteriet om [[pareto-optimal]]itet, som forudsætter, at et samfund, hvor [[indkomstfordeling]]en sikrer, at ingen vil få det bedre, hvis den ændres, er det optimale samfund.<ref name=ande1>Andersen, H. (1996), s. 33</ref> Dette begreb om at tilstræbe optimal [[nytte]] er efter 2. verdenskrig blevet uddybet og præciseret gennem [[præference]]teorier, som antager, at borgerne opnår størst mulig velfærd, når flest muligt får indfriet deres præferencer.<ref name=ande1/> De [[økonomi]]ske analyser har også knyttet den danske udvikling af velfærdsgoder til [[industrialisering]]en, som i [[Danmark]] var baseret på en åben økonomi med en af verdens højeste [[eksport]]andele, hvilket hyppigt krævede statslige initiativer overfor markedet.<ref>{{Harvnb|Pedersen |2011 |p=111f.}}</ref> Med udgangspunkt i, at væksten i de offentlige udgifter i Danmark ''først'' etableres på baggrund af et stigende offentligt forbrug og ''senere'' ved udvidelse af adgangen til indkomstoverførsler, opfattes de statslige velfærdsinitiativer som et funktionelt svar på følgerne af væksten i industrierhvervene. Velfærdsstaten er i dette perspektiv udviklet i takt med politiske løsninger på forskellige [[markedsimperfektion]]er.<ref name=ande2>Andersen, H. (1996), s. 36</ref>

Markedernes uligevægt modvirkes derfor bedst ved at udvikle [[Økonomisk model|model]]ler og statistiske værktøjer, som danner baggrund for de politiske indgreb overfor markedet, der skønnes nødvendige.<ref>{{Harvnb|Pedersen |2011 |p=122f.}}</ref> [[Keynesianisme]]ns indflydelse på den danske velfærdsstats udvikling ses bl.a. i [[finanspolitik]]ken, der har som mål at undgå voldsomme [[konjunktur]]svingninger, men også i [[strukturpolitik]]ken, der sigter mod at løse langsigtede balanceproblemer.<ref name="harv"/> Strukturpolitikken har bl.a. som formål at kompensere for de problemer med [[konkurrenceevne]]n overfor udlandet, der er en følge af det høje lønniveau i Danmark.<ref name=a4/> [[Humankapitalmetoden]] har indenfor denne teoretiske tradition været anvendt som en afgørende forklaringsfaktor for sammenhængen mellem økonomisk vækst, velfærd og investeringer i [[uddannelse]]ssystemet. Det Centrale Uddannelsesråd og forskellige [[sektorråd]], som skulle koordinere investeringerne i den offentlige sektor, er gode eksempler på [[implementering]]en af denne metode i udviklingen af velfærdsanalyserne.<ref>[http://sekr.uvm.dk/historie/tekster_org_1963/departementet_1974.html Undervisningsministeriets hjemmeside]</ref>

Nogle forskere forholder sig kritisk til denne type analyse og anfører, at det er vanskeligt at forklare forskellene mellem de forskellige typer af velfærdsstater alene i et økonomisk perspektiv.<ref name="Forskning i velfærdsstatens rødder">[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=79995 Kolstrup, Søren (1994)]</ref> Sammenfattende er økonomiske analyser dog i en eller anden udstrækning funderet i fire hovedtræk: Den danske velfærdsmodels karakter af kollektivt sikringssystem, kollektiv fastlæggelse af rammer for sociale aktiviteter, offentlige investeringer i infrastrukturen og udjævning af indkomstforskelle.<ref name=borg>Borg Rasmussen (2013), s. 59ff</ref>