Versionen fra 13. nov. 2019, 15:17 redigér Oleryhlolsson (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 11.906 edits m →‎Valgmonarkier i nutidige statsdannelser: link ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. nov. 2019, 15:39 redigér fjern redigering Oleryhlolsson (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 11.906 edits udvider og tilføjer Gå til næste forskel →
Linje 1: I et '''valgmonarki''' bliver [[monark]]en indsat efter et valg (hvis monarken er [[konge]], taler man gerne om '''valgkongedømme'''). Danmark er et [[arvekongedømme]], hvor magten nedarves jfr. [[~~Grundloven~~tronfølgeloven]]s og [[grundloven]]s bestemmelser. == Valgmonarkier i nutidige statsdannelser == Følgende [[stat]]er er i dag valgmonarkier: * [[Malaysia]]. [[Statsoverhoved]]et ([[Yang di-Pertuan Agong]]) vælges for fem år. Statsoverhovedet vælges af og blandt de ni fyrstelige herskere i delstaterne. Det første valg afholdtes i 1957. ** [[Negeri Sembilan]]. Overhovedet for den malaysiske [[delstat]] Negeri Sembilan kaldet ''Yang Dipertuan Besar'' vælges af de lokale ledere/høvdige (kaldet undang på det lokale sprog). Ordningen med valg af Yang Dipertuan Besar har eksisteret siden 1773. * [[Cambodia]]. Kongen vælges på livstid mellem "kongelige kandidater", der har arvet denne titel. Denne ordning har eksisteret siden 1993. * [[Den hellige stol]], hvor [[Pave]]n [[Konklave\|vælges]] mellem [[Kardinal (katolske kirke)\|kardinalerne]]. De nuværende principper for pavevalg går tilbage til 1059. Herudover kan [[Andorra]] betegnes ~~det~~ delvist ~~valgkongedømme~~som et valgfyrstendømme. Andorras to statsoverhoveder er en spansk [[biskop]] fra Diócesis de Urgel og siden 1859 den franske konge. Da det franske monarki er ophørt, erstattes den franske konge af den franske præsident. Andorras statsdannelse er unik, ved at dets ene monark er demokratisk valgt af borgere i en anden stat. Den konstitutionelle proces med at vælge præsidenter i Frankrig har fungeret uafbrudt siden januar 1947 ([[Fjerde franske republik\|"den fjerde republik"]]). Biskoppen af Urgel udpeges ('vælges') af [[pave]]n i [[Roms biskop\|Rom]]. [[Swaziland]] har en konstitution, der indeholder elementer af et valgkongedømme. Kongen udpeger ikke sin efterfølger, men den kongelige familie vælger, hvem af kongens hustruer, der skal være "Indovukazi" ("hun-elefant"). En søn af denne "Indovukazi" bliver den næste konge. Kongens ældste søn bliver aldrig konge, men har en række andre ceremonielle pligter. Line 14 ⟶ 15: Kongemagten i [[Saudi-Arabien]] går i arv, men er ikke fastlagt ved en formel arvefølge. Den baseres på [[konsensus]] mellem kongehusets medlemmer om valg af den næste konge blandt medlemmerne. De [[Forenede Arabiske Emirater]] er ikke et valgmonarki, men præsidenten vælges af og blandt de syv [[emir]]er ([[Pr. ~~2014~~2019\|hidtil]] har det været [[Abu Dhabi (emirat)\|Abu Dhabi]]s emir). [[Kategori:Monarki]]

Valgmonarki: Forskelle mellem versioner