Valgmonarki: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvider og tilføjer |
|||
Linje 1:
I et '''valgmonarki''' bliver [[monark]]en indsat efter et valg (hvis monarken er [[konge]], taler man gerne om '''valgkongedømme'''). Danmark er et [[arvekongedømme]], hvor magten nedarves jfr. [[
== Valgmonarkier i nutidige statsdannelser ==
Følgende [[stat]]er er i dag valgmonarkier:
* [[Malaysia]]. [[Statsoverhoved]]et ([[Yang di-Pertuan Agong]]) vælges for fem år. Statsoverhovedet vælges af og blandt de ni fyrstelige herskere i delstaterne. Det første valg afholdtes i 1957.
** [[Negeri Sembilan]]. Overhovedet for den malaysiske [[delstat]] Negeri Sembilan kaldet ''Yang Dipertuan Besar'' vælges af de lokale ledere/høvdige (kaldet undang på det lokale sprog). Ordningen med valg af Yang Dipertuan Besar har eksisteret siden 1773.
* [[Cambodia]]. Kongen vælges på livstid mellem "kongelige kandidater", der har arvet denne titel. Denne ordning har eksisteret siden 1993.
* [[Den hellige stol]], hvor [[Pave]]n [[Konklave|vælges]] mellem [[Kardinal (katolske kirke)|kardinalerne]]. De nuværende principper for pavevalg går tilbage til 1059.
Herudover kan [[Andorra]] betegnes
[[Swaziland]] har en konstitution, der indeholder elementer af et valgkongedømme. Kongen udpeger ikke sin efterfølger, men den kongelige familie vælger, hvem af kongens hustruer, der skal være "Indovukazi" ("hun-elefant"). En søn af denne "Indovukazi" bliver den næste konge. Kongens ældste søn bliver aldrig konge, men har en række andre ceremonielle pligter.
Line 14 ⟶ 15:
Kongemagten i [[Saudi-Arabien]] går i arv, men er ikke fastlagt ved en formel arvefølge. Den baseres på [[konsensus]] mellem kongehusets medlemmer om valg af den næste konge blandt medlemmerne.
De [[Forenede Arabiske Emirater]] er ikke et valgmonarki, men præsidenten vælges af og blandt de syv [[emir]]er ([[Pr.
[[Kategori:Monarki]]
|