Valgmonarki: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvider og tilføjer |
Malteserordenen |
||
Linje 10:
Herudover kan [[Andorra]] betegnes delvist som et valgfyrstendømme. Andorras to statsoverhoveder er en spansk [[biskop]] fra Diócesis de Urgel og siden 1859 den franske konge. Da det franske monarki er ophørt, erstattes den franske konge af den franske præsident. Andorras statsdannelse er unik, ved at dets ene monark er demokratisk valgt af borgere i en anden stat. Den konstitutionelle proces med at vælge præsidenter i Frankrig har fungeret uafbrudt siden januar 1947 ([[Fjerde franske republik|"den fjerde republik"]]). Biskoppen af Urgel udpeges ('vælges') af [[pave]]n i [[Roms biskop|Rom]].
[[Johanniterordenen#Malteserordenen i nutiden|Malteserordenen]] eller ''Sankt Johannes' Suveræne Militære Hospitalsorden af Jerusalem, (kaldet) af Rhodos og (kaldet) af Malta'' betragtes stadig i vore dage som et suverænt folkeretsligt subjekt med mulighed for at indgå aftaler med suveræne stater og ordenen har bl.a. observatørstatus i [[FN]]. Malteserordenen har ikke siden omkring 1806 rådet over et egentligt territorium, men dets nuværende hovedsæder i [[Rom]], [[Palazzo Malta]] og [[Villa del Priorato di Malta]], betragtes på sin vis som ordenens fysiske territorium. Ordenens Stormester har tillige titel af [[fyrste]] og anerkendes som [[kardinal]] i [[den katolske kirke]]. Stormesteren vælges for livstid af et Statsråd eller konklave ([[Italiensk (sprog)|italiensk]]: ''Consiglio compìto di Stato''). Den nuværende række af stormestre tog sin begyndelse i 1879, hvor embedet blev genetableret af paven efter at have været ubesat i 75 år.
[[Swaziland]] har en konstitution, der indeholder elementer af et valgkongedømme. Kongen udpeger ikke sin efterfølger, men den kongelige familie vælger, hvem af kongens hustruer, der skal være "Indovukazi" ("hun-elefant"). En søn af denne "Indovukazi" bliver den næste konge. Kongens ældste søn bliver aldrig konge, men har en række andre ceremonielle pligter.
| |||