Qumran: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Udgravningen af anlægget. |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Khirbet Qumrān 8.jpg|thumb|Qumran.]]
[[Fil:Khirbet Qumrān 9.jpg|thumb|left|[[Rekonstruktion]] af stedet, da [[essæer]]ne holdt til der.]]
[[
'''Qumran''' ([[hebraisk]]: {{hebraisk|קומראן}}; [[arabisk]]: خربة قمران, ''Khirbet Qumran'') er et [[arkæologi]]sk område, beliggende ved den [[nordvest (retning)|
Qumran blev muligvis rejst i Johannes Hyrkanus' regeringstid ([[134 f.Kr.|134]]–[[104 f.Kr.]]) og blev sandsynligvis raseret i pr [[68]] af den tiende romerske [[legion]], ''Legio X Fretensis'', ledet af [[Vespasian]] under den [[Første jødisk-romerske krig|jødisk-romerske krig]].<ref>Alvar Ellegård: ''Jesus – One Hundred Years Before Christ: A Study In Creative Mythology'', London 1999, ISBN 0-87951-720-4</ref>
Linje 8:
Fra [[1951]] blev der foretaget [[udgravning]]er af et [[kloster]]lignende anlæg. Det har været befæstet med et stort hjørne[[tårn]], og der er mange fund efter krigerske begivenheder i anlæggets historie. I et særligt anlæg findes to bassiner, det ene [[kvadrat]]isk og det andet aflangt på 3 x 8 meter. Dertil en række udhuse med [[værksted]]er, en [[mølle]], en stor [[ovn]] m.m. [[Mønt]]fund er til hjælp ved tidsfæstelsen; bygningen må være påbegyndt ca 100 år f.Kr. med et afbrud forårsaget af et stort [[jordskælv]] [[31 f.Kr.]] Omkring år 0 blev anlægget igen taget i brug, og møntserien fortsætter så frem til år 68.<ref>[[Hartvig Frisch]]: ''Europas kulturhistorie'' II (s. 114), Gyldendal, 1963</ref>
Stedets karakter er omdiskuteret. Alan D. Crown og Lena Cansdale mente, at Qumran i tiden 100 f.Kr. - 100 e.Kr. lå ved en betydningsfuld handelsvej, og at stedet tjente som en [[befæstning]]. Norman Golb mente, det var et verdsligt [[fort]], mens Yizhar Hirschfeld tog det for at være en befæstet [[villa]] tilknyttet den lukrative [[handel]] med [[balsam]] af ''Opopanax chironium''<ref>https://pfaf.org/user/Plant.aspx?LatinName=Opopanax+chironium</ref> langsmed vejen til En Gedi og [[Jeriko]], Hyrkania og [[Jerusalem]]. Yizhak Magen og Yuval Peleg foreslog, at Qumran var en befæstning, der efterhånden blev et værksted for fremstilling af [[keramik]].<ref>https://www.pef.org.uk/qumran/</ref> Det er almindeligt vedtaget blandt dagens forskere at anse Qumran som [[essæer]]nes religiøse centrum, mens enkelte forskere mener at have identificeret stedet som den "[[salt]]ets by", der omtales i [[Bibelen]].<ref>http://whc.unesco.org/en/tentativelists/5707/</ref>
Mange af indbyggerne var [[pottemager]]e; andre kan have været novicer, der håbede at slutte sig til essæerne efter det treårige [[noviciat]]. I mellemtiden kunne de forsørge sig ved at arbejde på Jeriko-godset. Mere end tusinde mennesker er begravet på stedet. [[Mergel]]jorden i Qumran er langt nemmere at grave i end Jerusalems stengrund, og det anses sandsynligt, at mange af de døde blev fragtet ned fra højderne for at begraves i Qumran, måske sammen med [[dokument]]er, man [[arkiv]]erede i stedets huler.<ref>http://www.bibleinterp.com/articles/Stacey_Qumran_Light_of_Recent_Publications.shtml#Note_11</ref>
Linje 18:
{{coord wd|region=IL|type=city}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Oldtidens Israel]]
[[Kategori:Hellige skrifter]]
| |||