Filosofi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Kilde
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Kilde
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 74:
''Se også: [[Filosofiens historie]]''
 
Vestlig filosofi regnes almindeligvis for at være startet i [[Grækenland]] med de såkaldte [[Førsokratikere|førsokratiske]] tænkere. Den første af disse blev af Aristoteles regnet for at være [[Thales fra Milet]], hvorefter [[Anaximander]], [[Heraklit]], [[Parmenides]] og [[Demokrit]] fulgtefrulgte.
 
Hvor førsokraterne hidtil havde haft fokus på verden udadtil (jf. kosmos, matematik og ontologi), så vendte [[Sokrates]] filosofien bort fra dette og rettede den ind imod mennesket selv (jf. etik), for dermed at påbegynde den klassiske æra inden for filosofi.<br />
Linje 85:
I middelalderen beskæftigede filosofferne sig mest med teologiske spørgsmål, og om at forene arven fra den græske filosofi med kristendommen. [[Augustin]] og [[Thomas Aquinas]] regnes her for at være de største, middelalderlige filosoffer.
 
Ved [[renæssancen]] gjorde en række filosoffer op med den middelalderlige kristendom samt skolastikken og påbegyndte den moderne filosofi. Disse inkluderer [[Francis Bacon (filosof)|Francis Bacon]], [[Thomas Hobbes]], [[John Locke]], [[René Descartes]], [[Baruch de Spinoza]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]], [[Blaise Pascal]], Nicolas Malebranche, Chritian Wolff, [[Charles-Louis de Secondat Montesquieu]], [[Pierre Bayle]], Thomas Reid, [[Adam Smith]], [[David Hume]], [[Jean-Jacques Rousseau]] og [[Immanuel Kant]].<ref>Kant, 2002, Kritik af den rene fornuft, Det lille Forlag</ref> Selve disciplinen filosofihistorie stammer fra [[renæssancen]].
 
Kant repræsenterer samtidigt et sammenbrud for metafysikken og den klassiske rationalisme. Efter ham blev filosofien præget af tysk idealisme. Johann Gottlob Fichte, [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]], og [[Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling]] tog udgangspunkt i Kants filosofi, mens [[Arthur Schopenhauer]] var stærkt kritisk overfor Kant.