Versionen fra 4. jan. 2017, 19:52 redigér Cgtbot (diskussion \| bidrag) Botter 14.292 edits m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{Salmonsens}}; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. dec. 2019, 08:46 redigér fjern redigering Hchristophersen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 9.312 edits Henvisning til begrebet "tekstrække" for perikoperække. Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Perikope''' (afsnit, udsnit; af [[Græsk\|gr.]] ''peri'' omkring og ''kope'' udsnit, ''koptein'' afskære) er i den [[kristendommen\|kristne kirke]] betegnelse for bestemte afsnit af [[bibel]]teksten bestemt for oplæsning. Allerede ved den [[Jødedom\|jødiske]] gudstjeneste var der forordnet oplæsning af bestemte skriftafsnit, dels fra [[Tora\|Loven]] (de såkaldte [[parasha\|parasher]]), dels fra de profetiske skrifter ([[Haftara\|haftarer]]). I den kristne [[menighed]] overtog man denne jødiske skik, men føjede til de to gammeltestamentlige afsnit to nytestamentlige, et fra de nytestamentlige breve og et fra [[Evangelium\|evangelierne]]. Brevafsnittet kaldes "Epistelen", evangelieafsnittet "Evangeliet". Undertiden anvendes et afsnit fra [[Apostlenes Gerninger]]; dette kaldes "Lektien", og samme udtryk anvendes i den danske [[liturgi]] om afsnit taget fra [[Nevi'im\|Profeterne]]. De to første gammeltestamentlige afsnit bortfaldt imidlertid snart i den kristne kirke. Oprindelig læste man vedkommende brev eller evangelium fra ende til anden med et stykke ved hver gudstjeneste, og denne skik er endnu bevaret i den [[Græsk-ortodokse kirke\|græske kirke]]. ~~bevaret i den [[Græsk-ortodokse kirke\|græske kirke]].~~ [[Vestromerske rige\|Vesten]] gik derimod under Roms [[ægide]] sine egne veje. I [[5. århundrede\|5. århundrede]] begyndte man nemlig i [[Rom]] at give perikoper mere fasthed, idet de forskellige skrifter henvises til forskellige tider af kirkeåret, og under [[Gregor den Store]] udviklede det hele sig til, at hver søn- og festdag fik sit bestemte "Evangelium" og "Epistel". Senere gav [[Tridentinerkoncilet]] inden for den [[Romerskkatolske kirke\|romersk-katolske kirke]] en bestemt og endnu gældende fortegnelse over de perikoper, som skulle anvendes. Den [[Lutheranisme\|lutherske kirke]] overtog i alt væsentligt de gamle perikoper, ligesom den [[Den anglikanske kirke\|engelske kirke]], medens de [[Reformerte kirke\|reformerte]] ellers brød med den gamle perikoperække (tekstrække) og ved gudstjenesten lod præsten såhave temmelig ~~have~~ frit tekstvalg. I den [[Folkekirken\|danske kirke]] indførte man [[1885]] ved siden af den gamle perikoperække (tekstrække) en ny, og nu<ref>"Nu" vil sige begyndelsen af 1900-tallet – Teksten bør udvides med udviklingen siden da</ref> bruges i de fleste danske menigheder hvert andet år denne ny række i henhold til [[Ritualbog]]en, nuværende udgave fra 1992. Første tekstrække læses i ulige årstal og anden tekstrække i lige årstal. <!-- Her opdatering vedrørende nyere forhold -->

Perikope: Forskelle mellem versioner