Spiritualitet: Forskelle mellem versioner

Der<br findes/></ref><ref>https://www.secularismandnonreligion.org/articles/10.5334/snr.94/</ref><ref>Taira, ogsåT. internationalt2012. enAtheist tilgangSpirituality: tilA denFollow-on modernefrom spiritualitetNew Atheism? In: Ahlbäck, somT er(ed.), eksplicit''Post-Secular [[Ateisme|ateistisk]]Religious Practices'', og388–404. denTurku: Donner Institute for Religious and Cultural History.  </ref><ref>https://www.urbandictionary.com/define.php?term=Spiritual%20Atheism</ref><ref>http://www.centerforabetterworld.com/SpiritualAtheism/about-spiritual-atheism.htm</ref>. Den findes blandt andet i [[Steve Antinoff|Steve Antinoffs]] bog ''Spiritual Atheism'' fra 2010<ref>S. Antinoff, Spiritual Atheism, Counterpoint, 2010</ref> samt hos den amerikanske forfatter [[Sam Harris]],<ref>Sam Harris (2015). Searching for Spirituality Without Religion. Black Swan</ref> der er bachelor i filosofi og har en doktorgrad i [[neurovidenskab]]. En anden vigtig repræsentant for den spirituelle ateisme er den franske filosof [[André Comte-Sponville]], der har skrevet bøgerne ''Den lille bog om ateistisk spiritualitet'' (''The little book of Atheist Spirituality)'' og ''Ateistisk spiritualitet (le esprit de l’atheisme)'' .<ref>André Comte-Sponville ''L'esprit de l'athéisme'' (2006)</ref> <ref>Andre Comte-Sponville, The little book of Atheist spirituality. Penguin Books</ref>

Den spirituelle ateisme er ikke knyttet til nogen religion men afviser det overnaturlige og baserer sig gerne på empirisk videnskab. Den spirituelle ateisme kan spores tilbage til de tyske filosoffer [[Friedrich Nietzsche]]<ref>Friedrich Nietzsche, 1999, Således talte Zarathustra, Det lille Forlag</ref> og [[Arthur Schopenhauer]]<ref>Arthuer Shopenhauer (2005). Verden som vilje og forestilling. Gyldendal</ref>. Andre som forskeren [[Teemu Taira]] påpeger, at den spirituelle ateisme er vokset ud af strømningen [[New Atheism]]<ref>Taira, T. 2012. Atheist Spirituality: A Follow-on from New Atheism? In: Ahlbäck, T (ed.), ''Post-Secular Religious Practices'', 388–404. Turku: Donner Institute for Religious and Cultural History.  </ref>.

=== Eksistentiel og filosofisk spiritualitet ===

Endelig er en del af den moderne spiritualitet meget [[Eksistentiel terapi|eksistensterapeutisk]] eller [[Eksistentiel filosofi|eksistensfilosofisk]] og handler om den enkeltes søgen efter et personligt ståsted og en dybere eller overordnet mening med tilværelsen. Denne forståelse findes blandft andet hos den østrigske psykiater [[Viktor Frankl]] og den hollandsk-britiske psykolog og filosof [[Emmy van Deurzen]].<ref>Emmy van Deurzen-Smith (2012). Existential Counselling & Psychotherapy in Practice. London: Sage</ref> Der findes også en anden filosofisk tilgang, der fokuserer på at få en højere tilværelse og opnå et mere sandt og smukt liv. Denne forståelse findes blandt andet hos den franske filosofihistoriker [[Pierre Hadot]]<ref>Pierre Hadot (2002). Exercices spirituels et philosophie antique. Bibliothèque de l'évolution de l'humanité</ref> og den franske filosof [[Michel Foucault|Michel Foucault.]] I Danmark findes spirituel eksistenstænkning og filosofi hos [[Anders Dræby]].<ref>Anders Dræby, ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet,'' 2018, Akademisk Forlag</ref> Han viser'','' hvordan vi kan opnå en opvågning fra et åndeligt søvngængerliv.å Vi overvinder søvngængertilværelsen ved at forholde os til døden, overvinde vores selviskhed og finde vores kald i livet<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/vi-kan-alle-goere-verden-til-et-mere-kaerligt-sted</ref>.

En sidste del af den moderne spiritualitet har sat sig for at videnskabeliggøre menneskets åndelige liv. Inden for den tyske tradition vinder begrebet åndsvidenskab allerede frem fra slutningen af 1700-tallet, og flere repræsentanter for den tyske idealisme som fx. [[Friedrich Schlegel|Friedrich Schlege]]<nowiki/>l forstår åndsvidenskab (tysk ''Geisteswissenschaft'', engelsk ''spiritual science'') som synonym med [[filosofi]].<ref>A. Diemer: ''Geisteswissenschaften.'' In: ''HWPh.'' Band 3, S. 211.</ref> Den moderne betydning af åndsvidenskab opstår især med den tyske filosof [[Wilhelm Dilthey|Wilhelm Ditlhey]], der forstår åndsvidenskaberne som humaniora og samfundsfag og afgrænser dem fra [[Naturvidenskab|naturvidenskaberne]].<ref>Wilhelm Dilthey: ''Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften.'' Frankfurt am Main; ''Einleitung in die Geisteswissenschaften. Versuch einer Grundlegung für das Studium der Gesellschaft und Geschichte'' IN ''Gesammelte Schriften band 1, Göttingen 2006''</ref> Den danske forsker Hans-Jørgen Schanz leverer en historisk undersøgelse ånden i bogen ''Ånd'' fra [[2017]]<ref>Schanz, Klim, 2017</ref>.