Perikope: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Henvisning til begrebet "tekstrække" for perikoperække. |
m +ref og uddybning |
||
Linje 5:
[[Vestromerske rige|Vesten]] gik derimod under Roms [[ægide]] sine egne veje. I [[5. århundrede|5. århundrede]] begyndte man nemlig i [[Rom]] at give perikoper mere fasthed, idet de forskellige skrifter henvises til forskellige tider af kirkeåret, og under [[Gregor den Store]] udviklede det hele sig til, at hver søn- og festdag fik sit bestemte "Evangelium" og "Epistel". Senere gav [[Tridentinerkoncilet]] inden for den [[Romerskkatolske kirke|romersk-katolske kirke]] en bestemt og endnu gældende fortegnelse over de perikoper, som skulle anvendes.
Den [[Lutheranisme|lutherske kirke]] overtog i alt væsentligt de gamle perikoper, ligesom den [[Den anglikanske kirke|engelske kirke]], medens de [[Reformerte kirke|reformerte]] ellers brød med den gamle perikoperække (tekstrække) og ved gudstjenesten lod præsten have temmelig frit tekstvalg. I den [[Folkekirken|danske kirke]] indførte man [[1885]] ved siden af den gamle perikoperække (tekstrække) en ny, og nu<ref>"Nu" vil sige begyndelsen af 1900-tallet – Teksten bør udvides med udviklingen siden da.</ref> bruges i de fleste danske menigheder hvert andet år denne ny række i henhold til [[Ritualbog]]en, nuværende udgave fra 1992. Første tekstrække læses i ulige årstal og anden tekstrække i lige årstal.<ref>https://www.bibelselskabet.dk/hvad-er-en-tekstraekke</ref> De to rækker er aftrykt bag i den danske salmebog. Det er ikke ens i alle lande, hvor mange tekstrækker der er, og hvad de indeholder.
<!-- Her opdatering vedrørende nyere forhold -->
Linje 11:
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1142.html Opslag] af dr.theol. Alfred Theodor Jørgensen (1874-1953) i [[Salmonsens Konversationsleksikon]], bd 18, s. 1092
;Noter
{{reflist}}
{{Salmonsens}}
| |||