Jean Piaget: Forskelle mellem versioner

Barnets tænkning udvikler sig gennem disse stadier fra at være primitivt forskende til at være videnskabelig filosofisk.

 

 

Perioden kendetegnes ved, at barnet udvikler sanser og bevægelser ved erfaring af verden. Den første erfaring kan ofte foretages gennem [[refleks]]er, men derefter sker handling og sansning i en vekselvirkning med verden omkring barnet.

* ''Tegn:'' tilfældigt ord for barnet = en kop

 

I denne fase, der vejledende er fra barnet er fyldt to til det er syv, kan barnet begynde at forstå [[symbol]]er og dermed kan det eksempelvis lade som om, det sover. Samtidig kan barnet [[relation|relatere]] en ting til en situation. [[Sprog]]et udvides endvidere og barnet kan bedre placere sig i [[omverden]]en, men barnet er dog kun i stand til at se omverden fra egen [[synsvinkel]].

 

Det konkret-operationelle stadium er fra 7 til 11 års alderen og er karakteriseret ved følgende:

* en inderliggørelse af handlinger/barnet forbinder dele til hele situationer.

* forstår volumenpersistens fx at vandet fylder mere i glasset, hvis der kommes en sukkerknald deri.

 

Fasen starter i ca.11 års alderen og varer resten af livet. Denne fase er slutpunktet for den kognitive udvikling, dog udvikles den stadig i takt med, at barnets viden om verdens faktiske forhold øges. Barnet begynder i denne fase at kunne tænke logisk, [[abstrakt]] og forestille ting, der ikke er der. Det kan desuden opstille [[hypotese]]r, tanker og forestillinger. Barnet kan desuden arbejde med [[syllogisme]]r som "mor kan ikke flyve, stenen kan ikke flyve, mor=sten" og tænke over sin egen tænkning (miniforskning).