Albert Camus: Forskelle mellem versioner

}}

'''Albert Camus''' (født [[7. november]] [[1913]], død [[4. januar]] [[1960]]), var en [[Frankrig|fransk]] [[forfatter]]. Han var født i [[Dréan]] i [[Algeriet]] af franske forældre (''pied-noir'') og voksede op i stor fattigdom, men opnåede alligevel at få plads på universitetet. I hans universitetstid blev han ramt af [[tuberkulose]], en sygdom der plagede ham resten af livet. <ref>[http://www.sccs.swarthmore.edu/users/00/pwillen1/lit/indexa.htm Albert Camus Critical Interpretation Homepage<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I [[1940]] flyttede han til [[Frankrig]]. Under [[2. verdenskrig]] var han med i [[den franske modstandsbevægelse]], og blev [[journalist]] på undergrunds[[avis]]en ''Combat'', hvor han lærte [[Jean-Paul Sartre]] at kende.

== Forfatterskab ==

Camus kredser i sin [[prosa]], [[dramatik]] og [[essay]]istik om [[eksistentialisme]]ns hovedspørgsmål; hvordan man som menneske forholder sig til livets grundlæggende meningsløshed eller [[absurditet]]. Hans gennembrud kom i [[1942]] med [[roman]]en ''Den fremmede''. I [[1947]] kom ''Pesten'' og i [[1956]] ''Faldet''. I ''Pesten'' er budskabet, at midt i lidelsen gælder det om at vise sine medmennesker godhed. Om end de gode gerninger ikke kan frelse os, er de til hjælp mod tilværelsens meningsløshed. Fællesskabsfølelsen tjener til, at genrejse menneskets værdighed. I modsætning til Sartre, stiller Camus absolutter op, som retfærdighed, lykke og godhed. Sartre troede ikke på disse, og det udartede til en [[polemik]] mellem de to, som i [[1952]] satte et punktum for deres venskab.