Husum (Slesvig): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Skovdal hører ikke under Rødemis |
ændre angivelse af koordinater i infoboks, samt evt. fjernelse af indbyggertal, der skal hentes via metadata *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
|Name = Husum
|Wappen = Husum Stadtwappen.png
| coordinates = {{coord|54|28|37|N|09|03|5|E|type:city(22491)_region:DE-SH|display=ti}}
|image_photo = Wasserreihe.jpg
|imagesize =
Line 13 ⟶ 12:
|Höhe = 5
|Fläche = 25.20
|Einwohner =
|Stand =
|PLZ = 25801–25813
|Vorwahl = 04841
Line 29 ⟶ 28:
== Geografi ==
Husum er beliggende i det vestlige [[Sydslesvig]] på kanten af [[Slesvigsk Gest|slesvigsk gest]]. Området nord og sydvest for byen er præget af [[Marsk (biotop)|marsklandet]]. Vest for byen ligger halvøen [[Nordstrand]].
Bydele uden for midtbyen er blandt andre
* Kilsborg (''Kielsburg'')
* Nystaden (''Neustadt'')
Line 45 ⟶ 44:
== Historie ==
Husum nævnes for første gang i [[1252]] som ''Husumbro'' (''Bro mellem husene''). Bebyggelsen lå ved handelsruten langs den jyske vestkyst, hvor de store kvægtransporter blev drevet sydpå. Formodentlig var byen allerede siden 1200 hjemsted for et stort kvægmarked.
Sit egentlige opsving fik byen dog først efter [[stormflod]]en i [[1362]] ([[Den Store Manddrukning]]), hvor blandt andet [[Rungholt]] forsvandt i bølgerne. Med stormfloden opstod en forbindelse til havet, og Husum kunne udvikle sig til en havneby. Fra år 1372 til 1398 voksede byens befolkning hurtigt, og blev til to landsbyer, som kaldtes Øster- og Vesterhusum.<ref name="Jo 889"/> Landsbyjorderne indeholder danske marknavne, hvilket viser, at landsbyboerne har talt dansk.<ref name="Bj 7"/>
Da byen opstod omkring 1400, fik den tyske gade- og marknavne. Dette taler for, at byens indbyggere fra starten har været tysktalende.<ref name="Bj 7">Bjerrum, s. 7</ref> I 1432 byggede byens borgere et eget kapel, og byen blev udskilt af Mildsted sogn.<ref name="Jo 889">Jonge, s. 889</ref>
Af betydning var det, at kong [[Christian I]] i [[1461]] gav [[Amsterdam]] privilegier på handel ad transitruten mellem Husum og [[Flensborg]]. Derved var der skabt et alternativ til den gamle transitrute mellem [[Hamborg]] og [[Lübeck]], og resultatet viste sig hurtigt i form af en stor opblomstring for Husum. Transithandelen via Husum blev betydelig: skibe fra [[Nederlandene]], [[England]] og [[Norge]] søgte til Husum med varer, som via transitruten over Flensborg bragtes til landene ved Østersøen.<ref>Jacobsen, s. 257</ref> Husum oplevede et økonomiske opsving, og indbyggertallet voksede. Under [[Frederik 1.]] blev der anlagt en [[stabelret|stabelplads]] i byen (nu kaldet Skibsbroen).
Under oprøret i 1473 holdt Husum med grev [[Gerhard 6. af Oldenburg|Gerhard af Oldenborg]], men blev for sin utroskab eftertrykkeligt afstraffet af kong [[Christian I]].<ref name="Jo 889"/>
I 1494 fik byen et [[Franciskanerordenen|franciskaner]]- eller [[Gråbrødrekloster (Husum)|gråbrødrekloster]],<ref name="Jo 889"/> men dets levetid blev kort: i 1527 forlod munkene det, og i 1571 blev bygningen revet ned.<ref name="Trap 233">Trap (1864), s. 233</ref> Af dets materialer blev opbygget et gæstehus (hospital) og kapel.<ref name="Jo 889"/><ref name="Trap 233"/> Sognekirken blev bygget år 1500 som en af de største kirker. Den havde tre præster, nemlig en sognepræst eller hovedpastor, en ærkediakon, og en [[diakon]]. Af disse tre var sognepræsten også kirke- og skoleinspektør i staden Husum, og trådte som sådan i en provsts sted. Sognepræsten og den ældste borgmester var kirkeinspektører ved stadens kirke, og begge disse, samt stadssekretæren, var skoleinspektører i staden.<ref name="Jo 889"/>
Husum var også den første by i Sønderjylland, hvor [[reformationen]] for alvor slog igennem. Det var i byens Mariekirke, at [[Hermann Tast]] i [[1522]] holdt den første [[Lutheranisme|lutherske]] [[prædiken]] i hertugdømmet.<ref name="Trap 234"/>
I 1522 blev der i Husum slået mønt, men kort efter blev møntprægningen flyttet til Slesvig.<ref name="Jo 889"/>
I 1531 blev en latinsk skole opført, som ved [[mild stiftelse|milde stiftelser]] samlet havde en kapital på 14.000 mark lybsk: den havde en rektor, konrektor, subrektor, kantor, samt en skrive- og regnemester.<ref name="Jo 889"/><ref>Trap (1864), s. 234 angiver året for skolens oprettelse til 1527</ref>
I 1542 og 1549 led Husum meget under store ildebrande.<ref name="Jo 889"/>
=== Under hertugen på Gottorp ===
[[Fil:Husum1651.jpg|thumb|Husum 1651.]]
I 1544 tilfaldt Husum ved hertugdømmernes deling hertug Adolf af Gottorp, og han gjorde byen til et eget birk med 8 rådmænd og en præsident.
I årene 1566-1582 rasede "den spanske syge", der kostede 1.500 personer livet.<ref name="Trap 234"/>
Line 75 ⟶ 74:
1627-29 og igen 1644-45 led byen under tidens krigeriske begivenheder.<ref name="Trap 234"/>
Efter [[Anden store manddrukning|den store stormflod]] i [[1634]] stagnerede byens økonomiske udvikling, fordi dens opland på Nordstrand gik tabt,<ref name="Jo 890"/><ref name="Trap 234">Trap (1864), s. 234</ref> og Husum fik konkurrence af havnebyerne ved [[Ejderen]], [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] (anlagt 1590) og [[Frederiksstad]] (anlagt 1621).
Det var i Husum at kartografen [[Johannes Meyer]] i 1652 udgav de kendte landsbeskrivelser over hertugdømmerne. Antoinette Bourignon opholdt sig i byen i 1673, og anlagde i sit hus sit eget bogtrykkeri, hvori hun lod sine egne bøger trykke, men det blev hende straks frataget på øvrighedens befaling.<ref name="Jo 890"/>
Line 93 ⟶ 92:
Husum udgjorde et [[toldsted]] med toldinspektør, toldkasserer, 2 toldkontrollører og 5 toldassistenter. Ved [[postvæsen]]et var ansat en postmester og en postholder. Desuden fandtes en [[telegraf]]station.<ref name="Trap 233"/>
I 1854 fik byen jernbaneforbindelse til Flensborg og Tønning, også på grund af den voksende kvægtransport til England. Også kulturelt var byen fortsat midtpunkt i det nordfrisiske område. Her boede i 1800-tallet var det [[Theodor Storm]], som med sine noveller satte Husum på [[
Befolkningsudvikling: i 1803 3.658 indbyggere,<ref name="Bergsøe, s. 408">Bergsøe, s. 408</ref> 1835 3.882,<ref name="Bergsøe, s. 408"/> 1840 3.851<ref name="Bergsøe, s. 408"/> 1845 3.982,<ref name="Trap 228"/> 1855 5.079<ref name="Trap 228"/> og i 1860 4.816 indbyggere.<ref name="Trap 228">Trap (1864), s. 228</ref>
Line 128 ⟶ 127:
Husums [[rådhus]] er fra [[1601]]. Rådhuset er oprindeligt opført i italiensk [[renæssance]]stil med udvendig trappe, men blev ombygget i løbet af tiden. Byens ældste hus er det [[gotik|gotisk]] opførte herrehus. På herrehusets facade ses en række hoveder, der siges at være et minde om de oprørere, der henrettedes under [[Christian 1.]]. I [[1514]] lod den [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske]] hertug Frederik 1. et møntværksted indrette i huset. Ikke langt fra rådhuset ligger også byens skibsfartsmuseum og [[Nordsø Museet Husum]].
Renæssanceslottet [[Husum Slot]] er opført [[1577]]-[[1582|82]] af hertug [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf af Gottorp]]. Slottet blev bygget på samme sted, som [[franciskaner]]ne i 1400-tallet havde opført et kloster. Slotsparken er kendt for forårets krokusblomstring.
Af danske institutioner kan nævnes [[Husum danske kirke]], Husum danske Skole og Husumhus i Nystaden med den lokale danske bibliotek.
=== Kirker ===
* [[Mariekirke (Husum)|Mariekirken]]
* Friedenskirche (''Fredskirken'')
* Christuskirche (''Kristkirken'')
* Versöhnungskirche (''Forsoningskirken'')
* Christus König Kirche (''Katolsk kirke'')
* [[Husum danske Kirke]]
* Nyapostolsk Kirke
Line 147 ⟶ 146:
Husum.2.Jpg|Den inderste del af havnen har mange cafeer og restauranter
Hafen in Husum1.jpg|Skibsbroen
Marienkirche Husum.jpg|[[Mariekirke (Husum)|Mariekirken]]
Nissenhaus Husum2008.jpg|Nissenhus med Nordsø Museet
Husum Hus Husum2008.jpg|Husumhus i Nystaden
| |||