Arden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Andet sidste afsnit er direkte forkert. Arden og St. Arden er IKKE bygget sammen, og der er mindst 500 meter mellem de to byer. Arden er en by for sig og har kun en kirke. det er korrekt at matrikelkortene benævnes St.Arden i syd og Hesselholt i Nord. |
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer |
||
Linje 38:
|label=Arden
|korttekst =Ardens beliggenhed
| coordinates = {{coord|56|46|7|N|9|51|26|E|type:city_region:DK|display=ti}}
}}
'''Arden''' er en [[stationsby]] i [[Himmerland]] med {{vis indbyggere DK|846-10736}}. Byen ligger i [[Mariagerfjord Kommune]] og hører til [[Region Nordjylland]].
Line 54 ⟶ 52:
Arden stationsby opstod omkring [[trinbræt]]tet ''Hesselholt'' ved anlæggelse af den jyske længdebane op gennem [[Jylland]] i 1869 på strækningen fra Randers til Ålborg. De oprindelige landsbyer i omegnen var Hesselholt lidt vest for stationen, [[Store Arden]] noget øst for stationen samt [[Lille Arden]] længere mod øst. Navnet ''Arden'' for stationsbyen opstod først senere, og på matrikelkort over byen eksisterer "Arden" slet ikke som benævnelse. Her er det dels "Store Arden" og "Hesselholt" der anvendes.
I 1875 beskrives byen således: "''Store-Arden med Kirke, Skole og Jernbane-Station''".<ref>[http://runeberg.org/trap/2-5/0363.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 289]</ref>
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "''Arden Stationsby (Hesselholt) med Frimissionshus (opf. 1898), Gæstgiveri, Dampsavværk, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition''".<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0529.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 497]</ref>
Stationsbyen voksede hurtigt: en kro anlagdes, et [[andelsmejeri]] oprettedes 1887, [[missionshus]] 1898, telegrafstation, telefoncentral og postekspedition samt et dampsavværk, der i 1924 sysselsatte 50-60 personer. Byen fik skole, brugsforening, købmandshandler, en [[sparekasse]] i 1909, en [[bank]] i 1917, [[teknisk skole]], stadion, lystanlæg, biograf, filialkirke i 1934, kommunekontor, alderdomshjem i 1957. I 1961 havde byen blandt andet en sodavandsfabrik, bogtrykkeri, [[teglværk]], cementvarefabrik, maskinsnedkeri, [[savværk]], emballagefabrik og maskinfabrik.
I 1930 var indbyggernes sysselsætning efter næringsveje således: 99 levede af landbrug m.m., 415 af industri og håndværk, 104 af handel og omsætning, 109 af transport m.m., 32 af tjenesteydelser, 80 ved husgerning, 104 var ude af erhverv og 32 havde ikke opgivet næringsvej.<ref>Statistisk Tabelværk, s. 149</ref>
| |||