Hilseform: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
hiseformer
m Gendannelse til seneste version ved Medic, fjerner ændringer fra 194.239.16.230 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 4:
'''Hilseformer''' er formaliserede og ritualiserede måder eller udtryksmidler for indledning og afsluttelse af kontakter. Hilsener kan finde udtryk verbalt eller nonverbalt og kan have skiftende udtryk i forskellige kulturer. De kan også variere med generation, region eller formalitetsgrad.
 
Der er mange måder at hilse på. I [[Danmark]] findes for eksempel formerne ''goddag'', ''davs'', ''morn'', ''hej, hva' så, jo hvad sker der, wallah min fætter'' eller ''hvordan går det''. Traditionelt siges ''goddag'' og ''farvel''. Siden [[1930'erne]] har formen ''hej'' efter engelsk og svensk mønster vundet terræn i Danmark både som velkomst- og afskedshilsen. I [[Sønderjylland]] bruges siden begyndelsen af [[1900-tallet]] også den regionale form ''[[mojn]]''. Det er også almindeligt at give et fysisk udtryk: en håndbevægelse til hjertet, sammenlagte håndflader i lodret stilling, et gensidigt håndtryk, et kram eller et eller flere kys. Den militæriske [[honnør]] findes i mange variationer. Civile mænd lettede, i tidligere tider, på [[hat]]ten, når de gjorde hilsen. Hvis de gjorde [[audiens]] hos [[adel]] eller [[konge]], trak mænd hele hatten af, svingede den rundt og med store "benudskrab" bukkede til gulvet – kvinder nøjedes med at [[neje]] dybt.
 
Traditionerne varierer meget fra land til land og efter [[religion]] og [[kultur]]. Det gælder om at vide hvad man gør og ikke mindst: Hvad man ''ikke'' gør. I [[England]] er det almindeligt til selskab, som en venlig [[gestus]], at [[kys]]se værtindens hånd. Det bliver ikke anset for gode manérer andre steder i verden, f.eks i [[Spanien]]. Omvendt tog mange danskere det ilde op, da en [[Asmaa Abdol-Hamid|muslimsk kvinde]] i offentlig tjeneste i [[2005]] nægtede at give mænd hånden til hilsen, men i stedet lagde hånden på sit hjerte.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}