Mariager: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Kjeldjoh, fjerner ændringer fra ManseMand (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
Linje 35:
|korttekst = Mariagers beliggenhed
|position=right
| coordinates = {{coord|56|39|0|N|9|58|30|E|type:city_region:DK|display=ti}}
|bredde_grad=56|bredde_min=39|bredde_sek=0
|længde_grad=9|længde_min=58|længde_sek = 30
|landiso = DK
}}
'''Mariager''' er en mindre by og [[købstad]] med {{vis indbyggere DK|846-18404}}, beliggende på den sydlige side af [[Mariager Fjord]] i [[Kronjylland]]. Navnet betyder "Marias Ager" (efter [[Jomfru Maria]], der lagde navn til et birgittinerkloster på stedet). Byen voksede op omkring dette [[Mariager Kloster]] i begyndelsen af [[1400-tallet]] og fik købstadsrettigheder i [[1592]]. Den dag i dag præges Mariager af et gammelt bymiljø med brostensbelagte gader og mange bindingsværkshuse, som tiltrækker turister fra nær og fjern. Mariager ligger i [[Mariagerfjord Kommune]] og hører til [[Region Nordjylland]].
 
Købstaden ligger i kuperet terræn skrånende ned mod fjorden, og er omgivet af mange skovklædte bakker bl.a. den 110 meter høje [[Hohøj]] sydøst for selve Mariager. Byen har en lille havn med lystbåde og for turisterne rutebåden ''Svanen'', der om sommeren sejler fra [[Hobro]] via Mariager, [[Hadsund]] til Mariager Fjords udmunding. På havnen findes også en fredet svingkran og [[Danmarks Saltcenter]], der er et museum for saltudvinding, i hvilket man kan besøge en [[saltmine]] og en badesaltsø med tilnavnet ''Det Døde Hav''.
 
Fra havnen går en veteranjernbane til den lille by [[Handest]] 17 kilometer mod vest, hvis togdrift er kraftigt inspireret af jernbanetrafikken mellem de to byer fra [[1927]] til [[1950]]. Mariagers vartegn er dog klosterkirken, [[Mariager Kirke]] (fra 1400-tallet), der med sin høje hvidkalkede bygning rejser sig på en bakkeskråning højt over byens tage. Mariager har også to kristne efterskoler, Frydensberg og Mariager Efterskole, og en højskole.
 
== Historie ==
Line 49 ⟶ 47:
=== Middelalderen ===
Byen har vistnok oprindeligt været en landsby og færgested ved [[Mariager Fjord]], der måske har tilhørt [[Glenstrup Kloster]] og senere, efter at dette var ophævet, gik over til [[Mariager Kloster]], men man ved intet om byen før dette klosters oprettelse, ja den nævnes endog først i 1434, da Hans Valtersen tilskødede klosteret sin gård der. Om ikke sin oprindelse skylder den klosteret i alt fald sin fremvækst, især efter at dette havde fået brev på en fri havn ved fjorden, da handlende og håndværkere bosatte sig i klosterets nærhed og skibsfart efterhånden blev den lille bys hovederhverv, om det end kun var små skibe, der kunne besejle fjorden.<ref name="Trap 1901 833"/>
 
I [[1446]] fik munkene pavens endelige godkendelse af klosterdrift på stedet. Efterhånden strømmede købmænd, krofolk og håndværkere til, ligesom velhavende adelsfolk begyndte at købe små gravkapeller fra klosteret til minde om dem selv, når de døde. Byens opgangstid fortsatte indtil [[Reformationen]] i [[1536]], hvor klosterets administration pludselig blev lagt ind under kongemagten, der gradvis mindskede dets indflydelse.
 
I 1457 havde byen et byting, og i 1486 nævnes både byfoged og byskriver.<ref name="Trap 1901 833"/>
 
Byen havde i middelalderen et hospital for fattige (først nævnt i et kongeligt brev af 1490), senere kaldet "Kærlingegaarden" eller "Hr. Erik Ottesens fattige Folks Gaard" ([[Erik Ottesen Rosenkrantz]] gav gods til hospitalet 1496 og 1503). I den katolske tid har det vistnok været knyttet til klosteret, efter reformationen stod det under lensmændene. Det nævnes sidste gang 1650. Hvor det har ligget, vides ikke.<ref name="Trap 1901 833"/>
 
=== Renæssancen ===
 
I 1536 opføres byen blandt landets købstæder, der sendte udsendinge til København, og i de følgende år er der flere eksempler på noget lignende. For øvrigt vedblev den længe at stå i afhængighedsforhold til klosteret, til hvilket den foruden jordskyld og kornafgift måtte yde hoveri indtil 1631 eller 1634. Byen havde for øvrigt fra gammel tid sin egen kirke, Skt. Peders Kirke, der vist nok har været sognekirke for den oprindelige landsby og lå omtrent på hjørnet af Teglgades Bakke og Kirkegade. Den er måske bleven nedbrudt, efter at klosterkirken var bleven sognekirke; endnu på Resens Tid (1677) stod dog tårnet, hvori byens stormklokke hang, men i 1729 var det forsvundet.<ref name="Trap 1901 833"/>
 
Af betydning for byen var navnlig udførslen fra omegnens teglværker og kalkbrænderier, som var ret betydelig i begyndelsen af den nyere tid. [[Christian III]] lod hente store skibsladninger kalk til [[Kolding]] og andre steder, [[Frederik II]] og [[Christian IV]] til [[Kronborg]], [[Frederiksborg]] og København, ja der skete endog Udførsel til Tyskland. Også folk, der søgte klosteret, droges til byen; således vides enkelte adelige at have haft gårde i byen. Købstadsprivilegier fik den dog vistnok først ved brev af [[23. maj]] [[1592]], der gav indbyggerne ret til at bruge sådan handel og borgerlig næring og købstadsfrihed, som andre købstæder i riget nød, navnlig samme privilegier som Hobro. Indtil 1592 har byen vel indtaget en stilling omtrent som flække, om end den ofte er bleven behandlet som købstad.<ref name="Trap 1901 833"/>
 
Nogen større by blev den dog ikke, og dens tilbagegang begyndte allerede tidlig, vistnok endnu før den blev købstad, hvad der skyldtes dels klosterets nedlæggelse som forsørgelsesanstalt for adelige Kvinder, idet de adelige familier da snart flyttede bort fra byen,<ref name="Trap 1901 833">[http://runeberg.org/trap/3-4/0875.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 833]</ref> dels et par store ildebrande, den 22. juni 1573 og i 1583, dels kalkbrændingens aftagen efterhånden, som de omliggende skove ødelagdes ved den skånselsløse forbrug af brændsel. Efter branden 1583 skal næppe halvdelen af de brændte huse være bleven genopført, og grundene udlagdes til haver, marker og enge. Også den omstændighed, at landevejen mellem [[Randers]] og [[Aalborg]], som fra gammel tid gik over Mariager og gjorde byen til det vigtigste [[færgested]] over fjorden, blev forlagt over [[Hadsund]], vistnok i første halvdel af det 17. århundrede, har skadet den. I det 17. århundrede kom nye ulykker over den lille by. Under krigene var den besat af fjender, således 1627-29 af de kejserlige. Den 28. oktober 1629 gav kongen en del brandlidte frihed for skat og tynge, og dette gentoges 1636 for nye brandlidte.<ref name="Trap 1901 834"/>
 
=== Under enevælden ===
Line 71 ⟶ 69:
Byens øvrighed var en borgmester og 5 rådmænd. Ved forordning af 28. januar 1682 blev de sidstes antal indskrænket til 2, ved reskript af 13. oktober 1682 endog kun til en byfoged. Først 1868 fik Mariager atter borgmester og råd.<ref name="Trap 1901 833"/>
 
I 1672 var der 370 indbyggere. I 1680 oplyste borgerne i en ansøgning til kongen, at der i de sidste år var brændt 16 gårde og 43 huse, og at i alt 123 ejendomme stod ødelagte eller ubeboede. I de følgende år var næsten al næring ophørt, blandt andet fordi toldstedet i 1680 var blevet forlagt til Hadsund, og fattigdommen var overordentlig stor. Efter en ny brand i 1687 gav kongen byen frihed for skatter i 10 år. Atter i den [[Store Nordiske Krig]] led byen. I 1732, 1764 og 1. december 1775 var der nye brande; dertil kom ødelæggende kvægsygdomme (1746-47 døde 148 stykker hornkvæg). I 1769 havde byen 402 indbyggere, i 1787 393 indbyggere. I 1775 havde den kun eet skib.<ref name="Trap 1901 834"/>
 
En latinskole, der grundlagdes af Christian III, ophævedes 1739.<ref name="Trap 1901 834"/>
 
I [[1720'erne]] blev store dele af klosteret revet ned og Mariager stagnerede efterhånden, så den i [[1801]] kun havde 414 indbyggere. Den tjente dog stadigvæk som en slags havnested for domkirkebyen [[Viborg]]. Landbrug og fiskeri var meget vitale erhverv for den lille fjordby.
Line 79 ⟶ 77:
I [[1808]] var en afdeling spanske tropper indkvarteret i Mariager.<ref name="Trap 1901 834"/>
 
Først op i det 19. århundrede begyndte byen at komme noget til kræfter og har taget del i landets almindelige opkomst, omend den vedblev at indtage en beskedne plads blandt landets købstæder, ikke mindst fordi Hobro og Hadsund var dens konkurrenter.<ref name="Trap 1901 834"/>
 
I [[1864]] var byen en tid besat af preusserne.<ref name="Trap 1901 834">[http://runeberg.org/trap/3-4/0876.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 834]</ref>
Line 91 ⟶ 89:
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet 1 andelsmejeri, 1 hvidtølsbryggeri og 1 sodavandsfabrik; i omegnen lå flere teglbrænderier foruden cementfabrikkerne "Cimbria" og "Dania".<ref name="Trap 1901 832">[http://runeberg.org/trap/3-4/0874.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 832]</ref>
 
I Mariager blev afholdt årligt 4 markeder: 1 i februar og 1 i juli med kreaturer, 1 i oktober og 1 i november med kvæg og får. Torvedag var hver 1. og 3. torsdag i hver måned med kreaturer.<ref name="Trap 1901 832"/>
 
[[Fil:-Mariager 1900.jpg|thumb|Mariager omkring 1900.]]
Line 138 ⟶ 136:
|}
 
I 2014-15 fik Mariager en del omtale, fordi et [[lesbisk]] par og deres børn gennem flere måneder blev [[Chikane (samfund)|chikaneret]]. En person blev anholdt og sigtet for tre tilfælde af hærværk, men dette fik ikke chikanen til at stoppe. Parret besluttede at fraflytte byen.<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/lesbisk-par-jaget-ud-af-mariager-nu-bor-de-paa-hemmelig-adresse/5503085 Lesbisk par jaget ud af Mariager: Nu bor de på hemmelig adresse], Torben Rask, [[Ekstra Bladet]], 6. april 2015</ref> En gruppe af byens borgere tog afstand fra chikanen, og arrangerede bl.a. en demonstration mod chikanen af ægteparret og bakkede op om familien på deres Facebook-side. Det blev fulgt op af en demonstration den 16.11.2014 med tilslutning fra mange forskellige grupper og borgere for mangfoldighed og tolerance og mod alle former for hate-crimes. I juni 2015 blev sigtelsen frafaldet, da politiet ikke fandt, at de tekniske beviser i sagen var stærke nok, og sagen er således uopklaret.<ref>[http://www.dagens.dk/krimi/b%C3%B8rnefamiie-i-mariager-chikaneret-med-bibelvers-affald-og-hundelort Børnefamilie i Mariager chikaneret med bibelvers, affald og hundelort], Lotte Sørensen, dagens.dk 18. oktober 2014</ref><ref>[http://amtsavisen.dk/mariagerfjord/boernefamilie-chikaneret-i-maanedsvis Børnefamilie chikaneret i månedsvis], Louise Bruun Høfler, [[Randers Amtsavis]] 16. oktober 2014</ref><ref>[http://www.nordjyske.dk/artikel/forfulgt-lesbisk-par-tager-flugten/f2cfefd6-5673-46bf-93c6-9f506f0dbb91/1/1201 Forfulgt lesbisk par tager flugten], Asbjørn Hansen, nordjyske.dk 30. oktober 2014</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2014/10/23/093116.htm Efter chikane: Politikere vil have homoseksualitet på skoleskemaet], Marie Bergmann og Christine Nørgaard, DR.dk 23. oktober 2014</ref><ref>[http://e-avis.mariageravis.dk/maa Mariageravis<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://stiften.dk/nyheder/mariagergensere-skaber-lyshav-paa-torvet Mariagergensere skaber lyshav på Torvet - Nyheder | stiften.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I maj 2015 blev Mariager udnævnt som en af de 10 smukkeste byer i Danmark af culturetrip.com.<ref>[http://theculturetrip.com/europe/denmark/articles/the-10-most-beautiful-national-towns-in-denmark/ The 10 Most Beautiful Towns in Denmark] theculturetrip.com</ref> I december 2015 kårede Skyscanner Mariager som en af Danmarks 12 unikke småbyer med personlighed.<ref>[http://www.skyscanner.dk/nyheder/inspiration/12-danske-smabyer-med-personligher-alle-et-besog-vaerd/#.VnrDvNua5EM.facebook 12 danske småbyer med personlighed - alle et besøg værd] skyscanner.dk</ref>