Minsk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Replaced raster image with an image of format SVG. |
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
{{Infoboks by
| navn = Minsk
|indfødtnavn = {{lang-be|Мiнск}}<br />{{lang-ru|Минск}}
Line 37 ⟶ 35:
| højde = 220-280<!-- iflg be wiki -->
| webside = www.minsk.gov.by
|landkort=Hviderusland
|label=Minsk
|korttekst = Minsks beliggenhed
| coordinates = {{coord|53|54|N|27|33|E|type:city_region:BY|display=ti}}
|position=left
|marksize=5
Line 55 ⟶ 51:
=== Klima ===
Minsk har en varm sommer ([[fugtigt kontinentalklima]]) takket være dens beliggenhed mellem den fugtige luft fra [[Atlanterhavet]] og den tørre luft fra landområderne i [[Eurasien]]. Dens vejr er dog ustabilt og har tendens til at skifte ofte.
Den gennemsnitlige januartemperatur er på -6,1[[°C|° Celsius]], mens julitemperaturen ligger på 17,8 °C. Den laveste temperatur blev noteret d. 17. januar 1940 og var på hele -40 °C hvorimod den højeste temperatur, noteret d. 29 juli 1936, var 35 °C.
Luften er ofte fugtig med luftfugtighedsniveau på 80-90%, især i den kolde sæson. Gennemsnitligt er der 135 fugtige dage om året, hvorimod der kun er 6 tørre{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. Dette resulterer jævnligt i [[tåge]]dannelse, som er mest almindelig i efteråret og foråret. Minsk får årligt en [[nedbør]]smængde på 646 mm, hvoraf en tredjedel falder i den kolde periode (som [[sne]] og [[regn]]) og to tredjedele i den varme periode. I årets løb er de fleste vinde vestlige og nordvestlige, hvilket bringer kølig og fugtig luft ind fra Atlanten.
Line 69 ⟶ 65:
=== Industri ===
Byen har over 250 fabrikker. Dens industrielle udvikling startede i [[1860'erne]] og blev understøttet af jernbanerne, der blev bygget i 1870'erne. Det meste af den industrielle infrastruktur blev dog ødelagt under [[første verdenskrig]] og især under [[anden verdenskrig]]. Efter den sidste krig var udviklingen af byen især bundet op på industriens udvikling. Minsk forvandledes til et kæmpe produktionscentrum for lastbiler, traktorer, gear, optisk udstyr, køleskabe, tv og radioer, cykler, motorcykler og ure. Udover maskin- og elektronikproduktionen havde Minsk også tekstil-, mad- og trykkeindustri. Under sovjetperioden var udviklingen af industrien hængt op på udbydere og markeder inden for [[Sovjetunionen]] og unionens sammenbrud i 1991 bevirkede et seriøst økonomisk sammenbrud i 1991-1994. Under [[Alexander Lukashenko]]s regeringstid i 1995, hvor byen indførte neo-keynesianske politikker, blev meget af den grovindustrielle produktion genoptaget. Ulig mange andre byer i Østeuropa blev Minsk ikke groft deindustrialiseret i 1990'erne.
Omkring 40% af arbejdsstyrken er stadig aktiv inden for fremstillingssektoren. Over 70% af de producerede varer bliver eksporteret fra Hviderusland. Eksporten er især rettet mod [[Rusland]] og andre medlemmer af [[SNG]]. Minsk besidder dog ikke den nyeste teknologi og det bedste udstyr og er derfor på visse punkter ikke konkurrencedygtig efter internationale standarder.
| |||