Washington D.C.: Forskelle mellem versioner

'''Washington District of Columbia''' (også kendt om '''Washington, D.C.''', eller blot '''Washington''') er [[USA]]'s [[forbundshovedstad]], der ligger indeklemt mellem de to stater [[Maryland]] og [[Virginia]]. I [[2017]] var der 693.972 indbyggere i Washington, D.C. Byens [[forstad|forstæder]] ligger i [[Maryland]] og [[Virginia]]. Der bor over 9 millioner mennesker i Washington-Baltimore området.

Efter at den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet i [[1776]] , begyndte den amerikanske revolution, eller [[USA's uafhængighedskrig|Uafhængighedskrigen]] , som den også kaldes. I henhold til fredstraktaten fra [[1783]] afgav [[England]] magten over de tretten tidligere kolonier til beboerne dér og erkendte deres uafhængighed. I [[1788]] havde tilstrækkeligt mange af de tidligere kolonier ratificeret den nye forfatning, og United States of America var en kendsgerning. Hovedstad i den nye union blev [[Philadelphia]] i [[Pennsylvania]]. Imidlertid ønskede man en hovedstad, der var fri for regionale interesser, og da man ikke kunne finde en egnet by, besluttede man i [[1790]] at anlægge en helt ny by, som skulle være hovedstad.

Staterne [[Maryland]] og [[Virginia]] tilbød at afgive et område på 10 gange 10 miles (ca. 256 km²) ved [[Potomac-floden]], der havde været grænsen mellem de nordlige og de sydlige kolonier. Dette kvadrat fik navnet'' District of Columbia'', da Columbia var en populær betegnelse for USA på dette tidspunkt, og byen blev i første omgang kaldt ''Federal City'', men i [[1791]] fik den navn efter USA's første præsident, [[George Washington]].

Fra begyndelsen var der truffet beslutning om, at byen skulle have en havn, men derudover var der ikke taget bestemmelse om byens indretning. I [[1791]] ansatte man den franskfødte arkitekt og major i USA's hær, [[Pierre l'Enfant]], til at planlægge byen. Han fastlagde en byplan baseret på to fikspunkter, nemlig en bakke, hvor regeringsbygningen skulle ligge (det nuværende ''Capitol Hill'') og et firkantet, fladt område, ikke langt fra hvor præsidentens bolig skulle opføres. Kort tid efter blev l'Enfant fyret og hans planer opgivet, men i [[1801]] fandt man dem frem igen, og byen fik i videst muligt omfang det udseende, som l'Enfant havde bestemt. L'Enfant ligger i øvrigt begravet på [[Arlington National Cemetery|Arlington Kirkegården]] i Virginia på den sydlige bred af Potomac-floden.

Den første bygning, der blev påbegyndt, var præsidentens bolig, [[Det Hvide Hus]], hvis grundsten blev nedlagt i [[1792]], og man påbegyndte også opførelsen af regeringsbygningen, ''Capitol'', og flere andre bygninger, og i [[1800]] var arbejdet så fremskredet, at hovedstaden blev flyttet fra Philadelphia til den nye by. Desværre var der ikke mange mennesker, der flyttede med. Byen var ufærdig, gaderne var mudrede jordveje, og det hele lå midt i en sump, der var voldsomt plaget af myg. Heller ikke George Washington brød sig om byen. I hans præsidentperiode var Philadelphia hovedstad, og selv om Washington havde sin bolig i [[Mount Vernon]] i Virginia, ikke langt fra Washington, besøgte han stort set aldrig byen. Den første præsident, der flyttede ind i Det Hvide Hus var [[John Adams]], og han siges at have hadet det, og han boede der kun meget sporadisk, og først [[Thomas Jefferson]], der fik bygningen udbygget en del, begyndte for alvor at bruge huset som embedsbolig.

Under [[Den Amerikanske Borgerkrig]] var Washington hovedstad for nordstaterne, mens sydstaterne havde hovedstad, først i [[Montgomery]] i [[Alabama]], senere i [[Richmond (Virginia)|Richmond]] i Virginia. Washington var flere gange truet af sydstatstropper, værst i [[1864]], da en styrke under [[Jubal A. Early]] gik mod byen og faktisk nåede inden for grænserne af District of Columbia. Angrebet blev dog afvist, og Washington forblev på nordstatshænder.

Den byplan, som l'Enfant planlagde for Washington er forholdsvis simpel. Byen er delt op i fire kvadranter. Centrum for disse kvadranter er Capitolbygningen. I hver kvadrant findes nord-syd gående gader og øst-vest gående gader. De gader, der går nord-syd har numre, fx 1'st Street, 2'nd Street og så videre. De øst-vestgående gader har bogstaver, fx A Street, B Street osv. Såvel numre som bogstaver begynder ved Capitol, og numre gentages såvel øst og vest for bygningen, ligesom bogstaver gentages både nord og syd for Capitol. For at angive en adresse, er det således ikke nok at angive gadens navn, men også dens kvadrant. Disse kvadranter kaldes henholdsvis NW, NE, SE og SW, og en adresse kan således angives som fx 1300 M Street NW.