Šiauliai: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Makenzis (diskussion | bidrag) |
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer |
||
Linje 28:
| højde = 107
| webside = www.siauliai.lt
|landkort = Litauen
|label = Šiauliai
|korttekst = Šiauliais beliggenhed i [[Litauen]]
| coordinates = {{coord|55|55|20|N|23|19|00|E|type:city_region:LT|display=ti}}
|position = right
|marksize = 5
Line 73 ⟶ 71:
[[Den Liviske Orden]] omtalte allerede Šiauliai i sine skifter i 1200-tallet som ''Soule'', ''Saulia'' og ''Saulen''. På stedet havde litauiske-žemaitiske styrker en forsvarspost mod [[Tyske Orden|den Tyske Ordens]] og Den Liviske Ordens utallige angreb. Dagen for [[slaget ved Saule]], det såkaldte "Solslag" ({{lang-lt|Saulės mūšis}} {{lang-da|"Solslaget"}}), den [[22. september]] [[1236]], der fandt sted ikke langt fra Šiauliai, betragtes som datoen for grundlæggelse byen. Ved slaget påførte litauisk-žemaitiske styrker Den Liviske Orden et knusende nederlag. De næste to århundreder blev Šiauliai betragtet som den vigtigste by i Šiauliai-området "Solskinslandet", som området siden da blev kaldt.
Efter [[slaget ved Grunwald (1410)]], der var endnu et knusende nederlag for den Tyske Orden, ophørte ordenens overfald, og Šiauliai udviklede sig til et landbrugssamfund. I [[1445]] blev den første trækirke bygget i byen. I 1500-tallet blev byen administrativt center i området. Den [[11. juni]] [[1524]] blev Siauliais navn nævnt i et brev fra [[Litauens regenter|storfyrste]] [[Sigismund 1. af Polen|Žygimantas Senasis]] ([[1467]] – [[1548]]). Iflg. brevet lægges Siauliai ind under bispedømmet i Vilnus under [[biskop]] Jonui. I [[1555]] indtegnedes Sovli (Siauliai) på Kasparas Henenbergeris' ({{lang-de|Caspar Hennebergs}}) kort over [[Europa]], og i [[1589]] fik Šiauliai byrettigheder i overensstemmelse med [[Magdeburg-rettigheder|Magdeburgretten]].
Trækirken blev i [[1634]] erstattet med en murstenskirke, Šiauliai Domkirke, i centrum. Byens økonomiske betydning udvikledes hurtigt på grund af den gunstige beliggenhed ved de krydsende handelsruter, som løb nordøst om det žemaitiske højland, på [[vandskel]]let mellem floderne [[Venta]], [[Dubysa]] og Musa. Talsi søens bred blev et naturligt hvilested på den rute. I [[1636]] oprettedes Šiauliųs markedsplads i det historiske centrum på den nuværende Prisikėlimo aikštė. Kort efter i 1600-tallet blev byen hærget "Syndfloden", den litauiske betegnelse for svenskernes angreb på [[den polsk-litauiske realunion]] under [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl X Gustav]], og i 1700-tallet hærgedes Šiauliai af epidemisk [[byldepest]], der reducerede befolkningstallet kraftigt.
Line 79 ⟶ 77:
=== 1700-tallet til 1800-tallet ===
[[Fil:Siauliuplanas1800.jpg|thumb|Plan over Šiauliai fra 1800]]
Æren for byens genopblomstring tilskrives Antoni Tyzenhaus (1733 – 1785), der, efter et bondeoprør på kronens ejendomme i det nordlige Litauen, påbegyndte radikale økonomiske og byplansreformer. Han besluttede at renovere byen efter [[Klassicismen|klassicistiske]] ideer. Den første byplan havde været tilfældig, med et radialt udstrålende gadenet, men Tyzenhaus besluttede at bygge byen om efter en [[Byplanlægning#Byplanideer i historien|formel, geometrisk byplan]]. Šiauliai voksede til en veludviklet by, med flere fornemme murstensbygninger. I [[1791]] bekræftede Storfyrste [[Stanislav Poniatovski af Polen|Stanislovas Augustas Poniatovskis]] ([[1732]] – [[1798]]) Šiauliais byrettigheder og tildelte byen et våbenskjold, som var delt i tre felter, der afbildede en bjørn, symbolet på Žemaitija, "Guds altseende øje" og en rød tyr, symbolet for Poniatovskis' familie. Det nuværende våbenskjold er en moderne version af dette våbenskjold.
Efter delingen af [[Polens tre delinger|den polsk-litauiske realunion]] i 1795 blev Šiauliai en del af [[Russiske Kejserrige|det Russiske Kejserrige]], hovedby i Šiauliai distrikt ''(uyezd)'' i [[Kovno guvernement]], og fik nyt våbenskjold. Byen voksede og blev et vigtigt uddannelses- og kulturcenter. I 1836-1858 blev vejen, der forbinder [[Riga]] og [[Sovjetsk (Kaliningrad oblast)|Tilsit]] (nu Sovjetsk i Kaliningrad oblast), bygget: I 1871 blev jernbanen, der forbinder [[Liepāja]] i [[Letland]] med [[Romny]] ({{lang-uk|Ромни}}) i [[Ukraine]], bygget. Med den centrale placering i Litauens infrastruktur udvikledes industrien i Šiauliai hurtigt. I [[1897]] var Šiauliai den tredjestørste by i Litauen med en befolkning på omkring 16.000. En stor del af indvandrerne var [[jøde]]r, og i [[1909]] udgjorde det jødiske samfund 56,4 % af indbyggerne. Chaim Frenkel, der ejede det største garveri i det russiske imperium, var bosiddende i Šiauliai, og byen var kendt for sin omfattende læderindustri.
Line 86 ⟶ 84:
[[Fil:Bundesarchiv Bild 146-2007-0178, Baltikum, Ruinen in Schaulen.jpg|thumb|Udsigt over Šiauliai i 1915]]
Under [[1. verdenskrig]] blev omkring 65 % af bygningerne brændt ned, og byens centrum blev ødelagt. Efter krigen og [[Litauens uafhængighedserklæring|reetablering]] af Litauen voksede betydningen af Šiauliai. Før [[Klaipėda]] blev en del af Litauen i 1923, var byen Litauens andenstørste by. I [[1929]] blev centrum genopbygget, og moderne forsyningsvirksomheder blev oprettet: der kom gadelys, offentlig transport, telefon- og telegrafforbindelser, vandforsyningsnet og kloakering.
=== 1920- 1939 ===
Line 191 ⟶ 189:
{{DEFAULTSORT:Siauliai}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Šiauliai| ]]
| |||