Landingsstel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: ret månedsnavn i dato
m bot: ret månedsnavn i dato
Linje 196:
[[Fil:JetBlue292Landing.jpg|thumb|[[JetBlue Airways Flight 292]], en Airbus A320, laver en nødlanding i 2005 efter en fejl i næsehjulet]]
 
Funktionsfejl og menneskelige fejl - eller en kombination af disse - i forbindelse med optrækkelige understel , har været årsag til talrige uheld og hændelser i flyvningens historie. Distraktioner og travlhed under landingsproceduren har spillet en prominent rolle i de cirka 100 "gear-up" (understellet ikke sænket og låset før landingen) hændelser der er sket hvert år i USA mellem 1998 og 2003.<ref>{{cite journal | author=The Office of the NASA Aviation Safety Reporting System | title=Gear Up Checkup | journal=Call Back ASRS | publisher=NASA | volume= | issue=292 | pages= | doi= |date=Januaryjanuar 2004 | url=http://asrs.arc.nasa.gov/docs/cb/cb_292.pdf | accessdate=1. april 2012}}</ref> En gear-up landingshændelse, populært kaldet en [[mavelanding]], er et uheld der er resultatet af at piloten glemmer eller overser at hjulene skal sænkes, eller en mekanisk fejl der forhindrer at understellet sænkes. Selvom en mavelanding yderst sjældent har fatale følger er det en kostbar affære, eftersom den medfører alvorlige skader på flystellet. Hvis mavelandingen resultere i at en [[propel]] rammer jorden, skal propellen skrottes, og motoren enten kasseres eller hovedrenoveres.
 
I årene mellem 1. og 2. verdenskrig, hvor optrækkelige understel blev almindelige, blev mange fly designet sådan at det nederste af hjulene stak en smule nedenunder skroget, selv når hjulene var trukket fuldt op i hjulbrøndene. Formålet var at mindske skaderne i tilfælde af en mavelanding, hvis piloten glemte understellet eller hvis der opstod en funktionsfejl. Begge dele var ret almindelige.
Linje 242:
[[Fil:Rosetta's Philae touchdown.jpg|thumb|right|Kometlanderen Philae viser sit understel.]]
Rumskibe beregnet på at lande udenfor jorden (f.eks. [[Månen]] eller [[Mars]]) har som regel et understel. Dette inkluderer [[Apollos Månelander]] og forskellige robotter som f.eks. den første marslander [[Viking 1]],<ref name="Soffen & Snyder">
{{cite journal |author= Soffen, G.A., Snyder, C.W. |date=Augustaugust 1976 |title= The First Viking Mission to Mars |journal= Science, New Series |volume= 193 |issue= 4255 |pages= 759–766 |jstor=1742875 |doi=10.1126/science.193.4255.759}}<!--|accessdate= 2008-01-17 --></ref> og [[Philae]] kometlanderen der ankom sammen med [[Rosetta (rumsonde)|Rosetta]] til kometen [[67P/Churyumov-Gerasimenko]] i 2014.<ref>[http://www.theguardian.com/science/2014/nov/12/rosetta-mission-philae-historic-landing-comet Rosetta mission: Philae makes historic first landing on comet | Science | The Guardian<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref name=dm20140806>
{{cite news |url=http://www.mirror.co.uk/news/technology-science/science/rosetta-probe-live-updates-spacecraft-3996770 |title=Rosetta probe: Recap updates after spacecraft successfully reached deep space comet orbit |publisher=[[Daily Mirror]] |first1=Sam|last1=Rkaina |date=6. august 2014 |accessdate=24. august 2014}}</ref><ref name="UlamecActa">{{cite journal
|author1=S. Ulamec |author2=S. Espinasse |author3=B. Feuerbacher |author4=M. Hilchenbach |author5=D. Moura |author6=H. Rosenbauer |author7=H. Scheuerle |author8=R. Willnecker | title = Rosetta Lander—Philae: Implications of an alternative mission | journal = Acta Astronautica | year=2006 | volume=58 | issue = 8 | pages =435–441 |doi = 10.1016/j.actaastro.2005.12.009 |bibcode = 2006AcAau..58..435U }}</ref> <ref>{{cite journal | author = J. Biele | title = The Experiments Onboard the ROSETTA Lander | journal = Journal Earth, Moon, and Planets | year = 2002 | volume = 90 | issue = 1–4 | pages = 445–458 | doi = 10.1023/A:1021523227314 |bibcode = 2002EM&P...90..445B }}</ref>