Versionen fra 27. aug. 2019, 11:29 redigér SimmeD (diskussion \| bidrag) Administratorer 15.495 edits m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra Proffessor sigzag (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. dec. 2019, 07:29 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.767 edits m bot: ret dato-parameter; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 7: Bloddoping virker ved at øge antallet af røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer [[ilt]] rundt i kroppen, så der vil komme mere ilt til [[muskel\|musklerne]]. Det betyder at præstationsevnen øges, særligt i udholdenshedidrætter.<ref name=ADD/> En måde at udføre bloddoping på, er at tappe en halv til en hel liter blod 3-5 uger før et løb. Det tappede blod bliver centrifugeret og opbevaret ved 4 °C i et køleskab. Dagen før løbet får man sit blod tilbage ved en [[blodtransfusion]], men i mellemtiden har kroppen også selv gendannet alt eller næsten alt det manglende blod. Undersøgelser har vist at denne metode kan give en præstationsforøgelse på op til 10 %.<ref name=DRfakta>{{Cite web \| url=https://www.dr.dk/sporten/fakta-om-bloddoping-0 \| accessdate=27. august 2016 \| date=1. juli 2006 \| publisher=DR \| title=Fakta om bloddoping}}</ref> == Udbredelse == Linje 21: Bloddoping med eget blod er specielt svært at spore da det modtagne blod naturligvis er identisk med ens eget blod. Men det vist sig at der frigives [[phtalat]]er fra blodposer mens blodet opbevares, og det vil kunne måles i urinen i 1-2 døgn efter en blodtransfusion.<ref name=netdr/> Det har i professionel [[cykelsport]] siden 2008 været obligatorisk at have et såkaldt [[biologisk pas]] for at deltage i [[ProTour]]-løb.<ref>{{Cite news \| url=http://www.b.dk/sport/biologisk-pas-vil-ramme-haardt-i-spanien \| date=31. oktober 2007 \| accessdate=28. august \| title=Biologisk pas vil ramme hårdt i Spanien \| publisher=Berlingske}}</ref> Det biologiske pas er en samlet registrering af alle de dopingtests som en atlet har fået udført.<ref name=DRpas>{{Cite news \| url=http://www.dr.dk/sporten/cykling/ekspert-cykelsportens-blodpas-er-overfloedige \| date=14. februar 2013 \| accessdate=28. august 2016 \| publisher=DR \| title=Ekspert: Cykelsportens blodpas er overflødige}}</ref> Ideen er at ellers uforklarlige udsving i måleresultater for bl.a. [[hæmoglobin]]indhold i blodet, [[hæmatokritværdi]] og antallet af [[reticulocyt]]ter (dvs. nye, umodne røde blodceller) vil kunne indikere doping (for eksempel bloddoping eller doping med epo) selvom dopingen ikke kan påvises direkte.<ref>{{Cite web \| url=http://www.netdoktor.dk/sport/doping/artikler/epo.htm \| title=Epo (erythropoietin) \| accessdate=28. august 2016 \| publisher=Netdoktor.dk}}</ref> Brug af biologisk pas har gjort doping sværere, men ifølge hollænderen Klaas Faber som er ekspert i kemi og statistik, er det muligt at omgå passet og undgå opdagelse af doping med præcis styring af dopingen, herunder mikrodosering af dopingmidler.<ref name=DRpas/> == Bivirkninger og risici ==

Bloddoping: Forskelle mellem versioner