Argentina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: ret månedsnavn i dato
Opdateret indledning
Linje 71:
}}
{{harflertydig}}
'''Argentina''', officielt '''Republikken Argentina''' ({{lang-es|República Argentina}}), er et [[land]] i det sydlige [[Sydamerika]]. Det grænser op til [[Chile]] i vest, [[Bolivia]] og [[Paraguay]] i nord, [[Brasilien]] i nordøst, [[Uruguay]] og [[Atlanterhavet]] i øst, og [[Drakestrædet]] i syd. Argentina er med sine 2.780.400 km<sup>2</sup> det [[Verdens landes arealer|8. største land]] i verden og det næststørste land i [[Latinamerika]]. Befolkningsmæssigt er Argentina [[Verdens landes befolkningsstørrelser|det tredjestørste land i Sydamerika]]. Det er desuden regionens største spansktalende land. Argentina består af 32 [[provins]]er samt den autonome by [[Buenos Aires]], der også er landets hovedstad.{{sfn|Argentinas grundlov|loc=§&nbsp;3}} [[Buenos Aires]] er et af de største, centrale industriområder i [[Amerika]] og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet [[tango (dans)|tangoen]] opstod.<ref name="adventurelife">[https://www.adventure-life.com/argentina/articles/buenos-aires "History and Culture of Buenos Aires."] ''Adventure Life''. Hentet 5. maj 2018.</ref> Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et føderalt system. Argentina gør krav på [[Argentinsk Antarktis|dele af Antarktis]], [[Falklandsøerne]] (spansk: ''Islas Malvinas''), og [[South Georgia og South Sandwich Islands]]. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere [[klimazone|klima-]] og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det [[latin]]ske ord for [[sølv]], "argentum".
 
'''Argentina''', officielt '''Republikken Argentina''' ({{lang-es|República Argentina}}), er et [[land]] i det sydlige [[Sydamerika]]. Det grænser op til [[Chile]] i vest, [[Bolivia]] og [[Paraguay]] i nord, [[Brasilien]] i nordøst, [[Uruguay]] og [[Atlanterhavet]] i øst, og [[Drakestrædet]] i syd. Argentina er med sine 2.780.400 km<sup>2</sup> det [[Verdens landes arealer|8.ottende største land]] i verden, det fjerde største land i [[Amerika]] og det næststørste land i [[LatinamerikaSydamerika]]. Befolkningsmæssigt er Argentina [[Verdens landes befolkningsstørrelser|det tredjestørste land i Sydamerika]]. Det er desuden regionensverdens største spansktalende land. Argentina består af 3223 [[provinsProvins|provinser]]er samt den autonome by [[Buenos Aires]], der også er landets hovedstadforbundshovedstad.{{sfn|Argentinas grundlov|loc=§&nbsp;3}} [[Buenos Aires]] er et af de største, centrale industriområder i [[Amerika]] og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet [[tangoTango (dans)|tangoen]] opstod.<ref name="adventurelifeadventurelife2">[https://www.adventure-life.com/argentina/articles/buenos-aires "History and Culture of Buenos Aires."] ''Adventure Life''. Hentet 5. maj 2018.</ref> Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et [[Føderalisme|føderalt system]]. Argentina gør krav på [[Argentinsk Antarktis|dele af Antarktis]], [[Falklandsøerne]] (spansk: ''Islas Malvinas''), og [[South Georgia og South Sandwich Islands]]. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere [[klimazoneKlimazone|klima-]] og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det [[latinLatin|latinske]]ske ord for [[sølv]], "argentum".
Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den [[ældste stenalder]].<ref>Abad de Santillán, Diego. ''Historia Argentina''. 1971. Buenos Aires: Tipográfica Editora Argentina. Side 17.</ref> Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den [[Spanske Imperium|spanske kolonisering]] af Sydamerika i det 16. århundrede.<ref>Crow, John A. ''The Epic of Latin America.'' 4. udgave. 1992. Berkeley: University of California Press. <nowiki>ISBN 978-0520077232</nowiki>. Side 128.</ref> Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776.<ref>Levene, Ricardo. "Desde la Revolución de Mayo a la Asamblea de 1813–15." ''Historia del Derecho Argentino'' 4. 1948. Side 11.</ref> Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et [[forbund]] af provinser med [[Buenos Aires]] som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens 7. rigeste land.<ref name=":0">Bolt, Jutta og Jan Luiten Van Zanden. "The First Update of the Maddison Project: Re-estimating Growth Before 1820." ''Maddison Project Working Paper'' 4. 2013.</ref><ref>Díaz Alejandro, Carlos F. ''Essays on the Economic History of the Argentine Republic''. 1970. New Haven: Yale University Press. <nowiki>ISBN 978-0300011937</nowiki>. Side 1.</ref>
 
Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den [[ældste stenalder]].<ref>Abad de Santillán, Diego. ''Historia Argentina''. 1971. Buenos Aires: Tipográfica Editora Argentina, 1971. Side 17.</ref> I [[præcolumbiansk tid]] strakte [[Inkariget]] sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den [[Spanske Imperium|spanske kolonisering]] af Sydamerika i det 16. århundrede.<ref>Crow, John A. ''The Epic of Latin America.'' 4. udgave. 1992. Berkeley: University of California Press, 1992. <nowiki>ISBN 978-0520077232</nowiki>. Side 128.</ref> Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776.<ref>Levene, Ricardo. "Desde la Revolución de Mayo a la Asamblea de 1813–15." ''Historia del Derecho Argentino'' 4., 1948. Side 11.</ref> Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et [[forbund]] af provinser med [[Buenos Aires]] som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt [[Italien]] og [[Spanien]] ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens 7. rigeste land.<ref name=":002">Bolt, Jutta og Jan Luiten Van Zanden. "The First Update of the Maddison Project: Re-estimating Growth Before 1820." ''Maddison Project Working Paper'' 4., 2013.</ref><ref>Díaz Alejandro, Carlos F. ''Essays on the Economic History of the Argentine Republic''. 1970. New Haven: Yale University Press, 1970. <nowiki>ISBN 978-0300011937</nowiki>. Side 1.</ref>
I 1930'erne trådte Argentina ind i en periode med politisk uro og økonomiske kriser. Selvom ustabiliteten satte en stopper for den positive udvikling, forblev Argentina et af verdens rigeste lande frem til midten af det 20. århundrede.<ref>[http://www.economist.com/node/2704457 "Becoming a serious country."] ''The Economist''. 3. juni 2004. London.</ref><ref name=":0" /> Argentina har formået at bevare sin historiske position som [[mellemmagt]], og det er i dag en prominent regionalmagt i Latinamerika.<ref>Wood, Bernard. ''The Middle Powers and the General Interest''. 1988. Ottawa: North–South Institute. <nowiki>ISBN 978-0920494813</nowiki>. Side 18.</ref><ref>Nierop, Tom. "The Clash of Civilisations." ''The Territorial Factor''. 2001. Amsterdam: Vossiuspers UvA. <nowiki>ISBN 978-9056291884</nowiki>. Side 61.</ref><ref>Morris, Michael. "The Strait of Magellan." ''International Straits of the World'' 11. 1988. Dordrecht: Martinus Nijhoff. ISBN 978-0792301813. Side 63.</ref> Argentina har den 2. største økonomi i [[Sydamerika]]. Argentina er medlem af G15 og [[G20]]. Landet er også medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[Verdensbanken]], [[WTO]], [[Mercosur]], [[Unasur|UNASUR]], CELAC og OEI.
 
I 1930'erne trådte Argentina som følge af [[depressionen]] ind i en periode med politisk uro og økonomiske krise. Selvom ustabiliteten satte en stopper for den positive udvikling, forblev Argentina et af verdens rigeste lande frem til midten af det 20. århundrede.<ref>Reid, Michael. [http://www.economist.com/node/2704457 "Becoming a serious country."] ''The Economist''. 5. juni 2004. London.</ref><ref name=":02" /> Efter præsident [[Juan Perón|Juan Peróns]] død i 1974, overtog hans enke [[Isabel Perón|Isabel Martinez de Perón]] præsidentembedet. Hun blev væltet ved et amerikansk støttet statskup i 1976, der førte til en årrække under et [[højreorienteret]] [[militærdiktatur]]. Militærstyret forfulgte og dræbte politiske kritikere, aktivister og venstreorienterede under den såkaldt [[Den beskidte krig|beskidte krig]], der varede indtil [[Raúl Ricardo Alfonsín|Raúl Alfonsín]] blev valgt til præsident i 1983. Adskillige af militærjuntaens ledere blev senere dømt og fængslet for deres forbrydelser.
 
I 1930'erne trådte Argentina ind i en periode med politisk uro og økonomiske kriser. Selvom ustabiliteten satte en stopper for den positive udvikling, forblev Argentina et af verdens rigeste lande frem til midten af det 20. århundrede.<ref>[http://www.economist.com/node/2704457 "Becoming a serious country."] ''The Economist''. 3. juni 2004. London.</ref><ref name=":0" /> Argentina har formået at bevare sin historiske position som [[mellemmagt]], og det er i dag en prominent regionalmagt i Latinamerika.<ref>Wood, Bernard. ''The Middle Powers and the General Interest''. 1988. Ottawa: North–South Institute, 1988. <nowiki>ISBN 978-0920494813</nowiki>. Side 18.</ref><ref>Nierop, Tom. "The Clash of Civilisations." ''The Territorial Factor''. 2001. Amsterdam: Vossiuspers UvA, 2001. <nowiki>ISBN 978-9056291884</nowiki>. Side 61.</ref><ref>Morris, Michael. "The Strait of Magellan." ''International Straits of the World'' 11., 1988. Dordrecht: Martinus Nijhoff. ISBN 978-0792301813. Side 63.</ref> Argentina har den 2.næststørste økonomi i Sydamerika og den tredje største økonomi i [[Sydamerika]]Latinamerika. Argentina er medlem af G15 og [[G20]]. Landet er også medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[Verdensbanken]], [[WTO]], [[Mercosur]], [[Unasur|UNASUR]], CELAC og OEI. På trods af en historie præget af økonomisk ustabilitet, er Argentina ifølge FN's [[Human Development Index|HDI-liste]] det næstmest udviklede land i Latinamerika.<ref>[http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr2019.pdf "2019 Human Development Report."] ''United Nations Development Programme,'' 2019. Hentet 22. december 2019.</ref>
 
== Etymologi ==