Argentina: Forskelle mellem versioner

'''Argentina''', officielt '''Republikken Argentina''' ({{lang-es|República Argentina}}), er et [[land]] i det sydlige [[Sydamerika]]. Det grænser op til [[Chile]] i vest, [[Bolivia]] og [[Paraguay]] i nord, [[Brasilien]] i nordøst, [[Uruguay]] og [[Atlanterhavet]] i øst, og [[Drakestrædet]] i syd. Argentina er med sine 2.780.400 km² det [[Verdens landes arealer|ottende største land]] i verden, det fjerde største land i [[Amerika]] og det næststørste land i [[Sydamerika]]. Befolkningsmæssigt er Argentina [[Verdens landes befolkningsstørrelser|det tredjestørste land i Sydamerika]]. Det er desuden verdens største spansktalende land. Argentina består af 23 [[Provins|provinser]] samt den autonome by [[Buenos Aires]], der også er landets forbundshovedstad.{{sfn|Argentinas grundlov|loc=§&nbsp;3}} [[Buenos Aires]] er et af de største, centrale industriområder i [[Amerika]] og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet [[Tango (dans)|tangoen]] opstod.<ref name="adventurelife2">Adventure Life. [https://www.adventure-life.com/argentina/articles/buenos-aires "History and Culture of Buenos Aires."] ''Adventure Lifeadventure-life.com''. Hentet 5. maj 2018.</ref> Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et [[Føderalisme|føderalt system]]. Argentina gør krav på [[Argentinsk Antarktis|dele af Antarktis]], [[Falklandsøerne]] (spansk: ''Islas Malvinas''), og [[South Georgia og South Sandwich Islands]]. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere [[Klimazone|klima-]] og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det [[Latin|latinske]] ord for [[sølv]], "argentum".

Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den [[ældste stenalder]].<ref>Abad de Santillán, Diego. ''Historia Argentina''. Buenos Aires: Tipográfica Editora Argentina, 1971. Side 17.</ref> I [[præcolumbiansk tid]] strakte [[Inkariget]] sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den [[Spanske Imperium|spanske kolonisering]] af Sydamerika i det 16. århundrede.<ref>Crow, John A. ''The Epic of Latin America.'' 4. udgave. Berkeley: University of California Press, 1992. <nowiki>ISBN 978-0520077232</nowiki>. Side 128.</ref> Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776.<ref>Levene, Ricardo. "Desde la Revolución de Mayo a la Asamblea de 1813–15." ''Historia del Derecho Argentino'' 4, 1948. Side 11.</ref> Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et [[forbund]] af provinser med [[Buenos Aires]] som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt [[Italien]] og [[Spanien]] ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land.<ref name=":02">Bolt, Jutta og Jan Luiten Van Zanden. "The First Update of the Maddison Project: Re-estimating Growth Before 1820." ''Maddison Project Working Paper'' 4, 2013.</ref><ref>Díaz Alejandro, Carlos F. ''Essays on the Economic History of the Argentine Republic''. New Haven: Yale University Press, 1970. <nowiki>ISBN 978-0300011937</nowiki>. Side 1.</ref>

I 1930'erne trådte Argentina som følge af [[depressionen]] ind i en periode med politisk uro og økonomiske krise. Selvom ustabiliteten satte en stopper for den positive udvikling, forblev Argentina et af verdens rigeste lande frem til midten af det 20. århundrede.<ref>Reid, Michael. [http://www.economist.com/node/2704457 "Becoming a serious country."] ''The Economist''., 5. juni 2004. London.</ref><ref name=":02" /> Efter præsident [[Juan Perón|Juan Peróns]] død i 1974, overtog hans enke [[Isabel Perón|Isabel Martinez de Perón]] præsidentembedet. Hun blev væltet ved et amerikansk støttet statskup i 1976, der førte til en årrække under et [[højreorienteret]] [[militærdiktatur]]. Militærstyret forfulgte og dræbte politiske kritikere, aktivister og venstreorienterede under den såkaldt [[Den beskidte krig|beskidte krig]], der varede indtil [[Raúl Ricardo Alfonsín|Raúl Alfonsín]] blev valgt til præsident i 1983. Adskillige af militærjuntaens ledere blev senere dømt og fængslet for deres forbrydelser.

Argentina har formået at bevare sin historiske position som [[mellemmagt]], og det er i dag en prominent regionalmagt i Latinamerika.<ref>Wood, Bernard. ''The Middle Powers and the General Interest''. Ottawa: North–South Institute, 1988. <nowiki>ISBN 978-0920494813</nowiki>. Side 18.</ref><ref>Nierop, Tom. "The Clash of Civilisations." ''The Territorial Factor'', redigeret af Hans Knieppenberg og Gertjan Dijkink. Amsterdam: Vossiuspers UvA, 2001. <nowiki>ISBN 978-9056291884</nowiki>. Side 61.</ref><ref>Morris, Michael. "The Strait of Magellan." ''International Straits of the World'' 11, 1988. Dordrecht: Martinus Nijhoff. ISBN 978-0792301813. Side 63.</ref> Argentina har den næststørste økonomi i Sydamerika og den tredje største økonomi i Latinamerika. Argentina er medlem af G15 og [[G20]]. Landet er også medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[Verdensbanken]], [[WTO]], [[Mercosur]], [[Unasur|UNASUR]], CELAC og OEI. På trods af en historie præget af økonomisk ustabilitet, er Argentina ifølge FN's [[Human Development Index|HDI-liste]] det næstmest udviklede land i Latinamerika.<ref>FN's Udviklingsprogram. [http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr2019.pdf "2019 ''Human Development Report."] 2019''United Nations Development Programme],'' 2019. Hentet 22. december 2019.</ref>