Versionen fra 7. dec. 2006, 23:06 redigér Manscher (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 9.042 edits m Frederiksberg Alle flyttet til Frederiksberg Allé: Jvf. diskussionssiden ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. dec. 2006, 23:10 redigér fjern redigering Manscher (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 9.042 edits Jvf. diskussionssiden Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Frederiksberg ~~Alle~~Allé''' er en ~~gade~~[[allé]] på [[Frederiksberg]], som løber syd for [[Gammel Kongevej]] mellem [[Vesterbro]] og [[Frederiksberg Have]]. [[image:SanktThomasPladsNord.JPG\|thumb\|200px\|Fontæne på Sankt Thomas Plads (Nord)]] Linje 6: I den østlige ende ligger den statelige [[Sankt Thomas Plads]] (eller ''Den lille Runddel'') med to springvand (med figurer af en [[falkoner]] og en [[amagerkone]]), og i den vestlige ende ligger Frederiksberg Runddel. Frederiksberg ~~Alle~~Allé har mange teatre og cafeer. I nr. 57 ligger [[Betty Nansen Teatret]]. Det opførtes som koncertsalen ''Odeon'' i [[1857]], og blev i [[1869]] ombygget til ''Frederiksberg Morskabsteater''. Teatret var ejet af [[Betty Nansen]] fra [[1917]] til [[1943]]. I nr. 98 lå fra [[1949]] ''ABC-Teatret'', som i [[1999]] og er erstattet af boligbyggeriet ''ABC-Huset''. I nr. 102 ligger [[Aveny-T]], der tidligere har heddet ''Fønix-Teatret'' ([[1919]]), ''Aveny-Teatret'' ([[1957]]) og ''Dr. Dantes Aveny'' ([[2001]]). == Frederiksberg ~~Alles~~Allés historie ==▼ Frederiksberg ~~Alle~~Allé (''Kongevejen'' eller ''Den nye Kongevej'') blev anlagt i årene [[1700]]-[[1704\|04]] som forbindelsesvej mellem [[København]] og ''Prinsens Gård'', der lå ved den nuværende Frederiksberg Runddel, med [[Paris\|parisisk]] inspiration. Indtil [[1765]] gik ~~alleen~~alléen kun fra slottet til Sankt Thomas Plads, men herefter blev den forlænget mod øst til [[Vesterbrogade]]. I [[1785]] blev der opført en stor [[Jernporten (København)\|jernport]] med en låge, hvor ~~alleen~~alléen munder ud i Vesterbrogade.▼ Frederiksberg ~~Alle~~Allé var forbeholdt kongen og hoffet, og kun de, og senere udvalgte grundejere, havde nøgler til porten og måtte køre på ~~alleen~~alléen. I [[1833]] blev privat kørsel dog tilladt. I [[1862]] blev porten nedtaget og kan i dag ses som indgang til [[Søndermarken]] på hjørnet af [[Pile ~~Alle~~Allé]] og [[Roskildevej]]. I [[1867]] overtog [[Frederiksberg Kommune]] ~~alleen~~alléen.▼ ▲== Frederiksberg Alles historie == ▲Frederiksberg Alle (''Kongevejen'' eller ''Den nye Kongevej'') blev anlagt i årene [[1700]]-[[1704\|04]] som forbindelsesvej mellem [[København]] og ''Prinsens Gård'', der lå ved den nuværende Frederiksberg Runddel, med [[Paris\|parisisk]] inspiration. Indtil [[1765]] gik alleen kun fra slottet til Sankt Thomas Plads, men herefter blev den forlænget mod øst til [[Vesterbrogade]]. I [[1785]] blev der opført en stor [[Jernporten (København)\|jernport]] med en låge, hvor alleen munder ud i Vesterbrogade. Der opstod i årene efter [[1780]] en række landsteder nord for ~~alleen~~alléen: ''Sommerro'', ''Vennersly'', ''Sommerlyst'' (hvis hovedbygning fra [[1850'erne]] i dag er Aveny-T), ''Sans Souci'' og ''~~Alleenberg~~Alléenberg''. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring [[1900]]. På sydsiden lå bl.a. forfatteren [[Carit Etlar]]s villa (den nuværende Carit Etlars Vej går gennem, hvor villaens have lå).▼ ▲Frederiksberg Alle var forbeholdt kongen og hoffet, og kun de, og senere udvalgte grundejere, havde nøgler til porten og måtte køre på alleen. I [[1833]] blev privat kørsel dog tilladt. I [[1862]] blev porten nedtaget og kan i dag ses som indgang til [[Søndermarken]] på hjørnet af [[Pile Alle]] og [[Roskildevej]]. I [[1867]] overtog [[Frederiksberg Kommune]] alleen. Alléenberg og Sommerlyst tæt ved [[~~Allegade~~Allégade (Frederiksberg)\|~~Allegade~~Allégade]] var populære udflugtsmål igennem [[1800-tallet]]. [[Tivoli]]s grundlægger [[Georg Carstensen]] etablerede på ~~alleen~~alléen i [[1857]] forlystelsesstedet ''[[Alhambra (forlystelseshave)\|Alhambra]]'', der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 personer.▼ ▲Der opstod i årene efter [[1780]] en række landsteder nord for alleen: ''Sommerro'', ''Vennersly'', ''Sommerlyst'' (hvis hovedbygning fra [[1850'erne]] i dag er Aveny-T), ''Sans Souci'' og ''Alleenberg''. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring [[1900]]. På sydsiden lå bl.a. forfatteren [[Carit Etlar]]s villa (den nuværende Carit Etlars Vej går gennem, hvor villaens have lå). Da Alhambra måtte lukke, blev der plads til boligkvarteret omkring Alhambravej og Hauchsvej. Hvor ~~Alleenberg~~Alléenberg før lå, opførtes i [[1923]]-[[1924\|24]] [[Den Franske Skole]], der ved en fejl blev bombet under [[2. verdenskrig]].▼ ▲Alléenberg og Sommerlyst tæt ved [[Allegade (Frederiksberg)\|Allegade]] var populære udflugtsmål igennem [[1800-tallet]]. [[Tivoli]]s grundlægger [[Georg Carstensen]] etablerede på alleen i [[1857]] forlystelsesstedet ''[[Alhambra (forlystelseshave)\|Alhambra]]'', der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 personer. ▲Da Alhambra måtte lukke, blev der plads til boligkvarteret omkring Alhambravej og Hauchsvej. Hvor Alleenberg før lå, opførtes i [[1923]]-[[1924\|24]] [[Den Franske Skole]], der ved en fejl blev bombet under [[2. verdenskrig]]. Sankt Thomas Plads har sit navn fra den [[De dansk-vestindiske øer\|dansk-vestindiske]] ø [[Sankt Thomas]]. På pladsen lå en lystejendom fra slutningen af 1800-tallet, der i [[1872]] blev købt af apoteker H. Riise, der havde drevet apotek på de vestindiske øer, og som kaldte ejendommen ''Sankt Thomas''.

Frederiksberg Allé: Forskelle mellem versioner