Theodosius den Store: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flertydige WL: kristenkristendom, kirkekirken, GudGud (monoteistisk), bodbod (teologi); Help needed: Væddeløb
typo, flytter skabelon.
Linje 21:
Han var flere gange i strid med sine medregenter af religiøse årsager. I [[388]] blev en [[synagoge]] nedbrændt i Callinicum ved [[Eufrat]] på initiativ af [[biskop]]pen i [[Edessa]]. Theodosius krævede gerningsmændene straffet, og synagogen genopbygget på biskoppens regning. Da greb Skt. Ambrosius harmfuldt ind fra [[Milano]]: En kirkens mand skulle ikke tvinges til at bygge en synagoge, "''et vantroens og ryggesløshedens sted''": "''Jeg erklærer, at jeg har stukket synagogen i [[brand]], ja, at jeg har givet ordre til det, for at det ikke længere skulle være et sted, hvor [[Kristus]] blev fornægtet,''" skrev han. Kirkens magt var stor nok til, at Ambrosius fik tvunget kejseren til at tilbagekalde ordren og indvilge biskoppen i Edessa og de øvrige gerningsmænd straffrihed.<ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 334-5), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref>
 
[[390]] udbrød en opstand i en græsk by, efter at en populær [[væddeløb]]skskører{{dn|dato=december 2019}}ører var sat i [[fængsel]]. Byens [[guvernør]] blev myrdet. Kejseren var i [[Milano]] og sendte befaling om at foretage en [[massakre]]. Flere tusinde af væddeløbskørerens tilhængere blev inviteret til en forestilling i det lokale [[cirkus]], men så snart de var kommet ind, blev portene låst, og kejserens [[soldat]]er gik i gang med at dræbe dem. Mere end 5.000 blev [[Henrettelse|henrettet]]. Da [[kirkefader]]en [[Skt. Ambrosius]] fik det at høre, sagde han til Theodosius, at han ikke kunne give ham [[nadver]], før han offentlig havde gjort [[bod (teologi)|bod]] for denne [[forbrydelse]]. Theodosius holdt sig borte fra kirken, men godtog til sidst Ambrosius' forlangende. Foran en tætpakket forsamling tog han sine strålende kejserlige gevanter af, og bad om [[tilgivelse]]. Det måtte han gentage ved flere anledninger, inden Ambrosius til sidst gav ham [[sakramente]]t [[juledag]]. Det krævede et enestående mod at ydmyge en byzantinsk kejser på dette vis, og det er det første eksempel på gejstlig [[autoritet]] stillet op mod kejsermagten.<ref>Bamber Gascoigne: ''De kristne'' (s. 43)</ref>
 
I [[392]] blev den kristne lære stats- og enereligion, og i 394 blev [[De Olympiske Lege]] forbudt som hedenske fester.<ref>https://snl.no/Theodosius_den_store</ref> Det er dog usikkert, om lovenes strenge tekst er et resultat af gejstligt pres.