'''Harald 2. (Eriksson) Gråfeld''' ([[norrønt]]: ''Haraldr gráfeldr'', død [[970]]) var [[Norge]]s konge ca.efter [[Håkon den gode]]s død år [[959]] og frem til sin død. Han var søn af [[Erik Blodøkse]] og [[Gunhild Kongemor]], men voksede op hos sin morbror [[Harald Blåtand]] i [[Jylland]].<ref>https://nbl.snl.no/Harald_2_Eiriksson_Gr%C3%A5fell</ref>
Sit [[tilnavn]] fik han ifølge en [[anekdote]] i [[Snorre]]s ''[[Heimskringla]]'' (de norske kongesagaer) efterunder en rejse til [[Hardanger]], hvor en [[island]]sk handelsmand beklagede sig over, at han og hans folk ikke fik solgt de skind, de havde med. Harald bad ham om et af skindene;, og derefterdermed kunneville alle gå med dem, så islændingen snart melde omvar udsolgt.
Harald overtog tronen efter slaget ved [[Fitjar]] mod kong [[Håkon den gode]] ca. år 959. HanHarald og de andre "Erikssønner" var i stadig kamp mod Håkon den Godegode, efter at han fordrev sin halvbror - deres far - fra Norge. Harald Gråfeld blev konge, med 4 yngre brødre som underkonger, under densin danske kongemorbror [[Harald Blåtand]]. Erikssønnerne ville stadig have mere magt, og forsøgte at underlægge sig mere land. De gik til kamp mod de mægtige [[ladejarl]]er i [[Trøndelag]], på [[Vestlandet]] og i [[Nord-Norge]]. Harald Blåtand ønskede ikke, at de blev for stærke, og tog parti for ladejarlerne. Harald Gråfeld blev kaldt til Danmark, hvor han faldt i et [[baghold]] ved [[Hals (by)|Hals]] ved [[Limfjorden]]s udmunding, ca. 970. DeHans overlevendedød brødre forlod derefter landet, og Harald Blåtand overdrog så magtenbeskrives i Norge til [[Ladejarlerne|ladejarlenkvad]]et [[Håkon jarl]].''Gráfeldardrápa'':
