Versionen fra 15. aug. 2019, 04:31 redigér Tjelly2 (diskussion \| bidrag) 773 edits m smårettelser og opretning af dårligt sprog ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. dec. 2019, 02:24 redigér fjern redigering Tjelly2 (diskussion \| bidrag) 773 edits m småret, link indsat Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Smoke-by-a-window-in-a-pub.jpg\|thumb\|Røg i en pub i [[Irland (land)\|Irland]], før ~~indførelsen~~indførslen af forbuddet mod rygning på offentlige steder den 29. marts 2004.]] Udtrykket '''passiv rygning''' er defineret som den [[tobak]]srøg, der opstår i et lokale, når der ryges tobak indendørs. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkning ved passiv rygning, men det er påvist, at røgpartikler kan befinde sig i et rum i adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. <ref>Jævnfør [http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning], specielt side 12-14</ref> Linje 10: == Helbredsforhold == Livslang "aktiv" [[Tobaksrygning\|tobaksygning]] er forbundet med en række [[følgesygdom\|sygdom]]me, som man med vekslende held også har ~~søgt~~forsøgt at forbinde med passiv rygning. Der er pr 2019 lavet mere end 100 epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem passiv rygning og [[lungekræft]] i ikke-rygere. Undersøgelserne er baseret på svarene fra spørgeskemaer, og ~~mange~~en del af dem viser, at ikke-rygere med rygende ægtefæller over tid har en lille øget sandsynlighed for at få lungekræft i forhold til de ikke-rygere, der har ikke-rygende ægtefæller. Der er nogen evidens for dosis-respons, dvs. jo længere ægtefællernes forhold har varet, jo større bliver sandsynligheden. Det er dog kun ca 15-20 procent af disse undersøgelser, der har vist statistisk signifikante resultater. Gennemsnitligt viser de en 20 til 25 procent øget sandsynlighed for lungekræft efter 30 års samliv med en ryger, i forhold til 30 års samliv med en ikke-ryger.<ref name="sst">[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref> I konkrete tal betyder det, at en aldrig-ryger øger sin faktiske sandsynlighed for lungekræft fra 10 ud af 100.000 til 12,5 ud af 100.000 ved at bo i et livslangt forhold med en ryger. De seneste større studier og meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke fundet nogen sikker sammenhæng, og forskerne stiller spørgsmål ved, om ~~den statistiske sammenhæng~~forholdet mellem passiv rygning og lungekræft er årsagsrelateret.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2016</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068922/ Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type], Int J Environ Res Public Health, 2018</ref><ref>[https://videnskab.dk/kort-nyt/forskere-passiv-rygning-giver-ikke-kraeft Forskere: Passiv rygning giver ikke kræft], videnskab.dk, februar 2014</ref> En systematisk analyse af samtlige undersøgelser af forholdet mellem passiv rygning og [[hjertesygdom]] viste i 2017, at passiv rygning mellem ægtefæller over tid øger sandsynligheden for hjertesygdom med 18 pct, hvorimod der ikke fandtes nogen øget sandsynlighed for hjertesygdomme ved passiv rygning på arbejdspladser.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v5/i2/14.htm Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2017</ref> Sandsynligheden for at have astmatisk [[bronkitis]] eller [[astma]] er 50 pct højere for børn af rygere end for børn af ikke-rygere,<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref> Dette kan dog skyldes arvelige forhold eller have andre årsager, idet mange studier har vist, at rygere sjældnere har astma og allergier end ikke-rygere.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11284801/ Smoking and the development of allergic sensitization to aeroallergens in adults: a prospective population-based study. The Copenhagen Allergy Study], Allergy, 2001</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4570778/ Lifestyle-Related Factors and Atopy in Seven Danish Population-Based Studies from Different Time Periods], PLoS One, 2015</ref> Endvidere har børn, der er opvokset i rygerhjem en 22 pct lavere sandsynlighed for at få lungekræft senere i livet i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe], J Natl Cancer Inst, 1998</ref>

Passiv rygning: Forskelle mellem versioner