Kirsebærhaven: Forskelle mellem versioner

Stykket handler om en [[aristokrati]]sk russisk kvinde og hendes familie, der vender tilbage til familiens landejendom (som inkluderer en stor og velkendt [[kirsebærtræ|kirsebærhave]]), kort før den bliver sendt på [[tvangsauktion]]. Familien bliver præsenteret for muligheder for at redde ejendommen men gør stort set ingenting, og stykket ender med, at ejendommen bliver solgt, og familien drager bort til lyden af kirsebærhaven, der bliver fældet. Historien byder på, hvad man kunne kalde kulturel uduelighed – både når det gælder aristokratiets uduelighed i at opretholde sin status og [[borgerskab]]ets uduelighed i at finde mening i sin nyvundne materialisme. I sin reflektering af de socialøkonomiske faktorer i arbejde i Rusland i tiden omkring århundredeskiftet herunder middelklassens rejsning efter opnåelsen af frihed i midten af 1900-tallet og det synkende aristokrati, reflekterer stykket sådanne faktorer rundt om i verden på den tid, men repræsenterer ikke de sande følelser hos mange aristokrater på den tid.

Siden den første opførelse på Moskva Kunst Teater er stykket blevet oversat til mange sprog og opført verden rundt og er blevet et klassisk dramatisk litterært værk. Nogle af de vigtigste instruktører i vestenVesten har instrueret stykket, hver på sin måde. Disse instruktører tæller blandt andet [[Charles Laughton]], [[Peter Brook]], [[Andrei Serban]], [[Eva Le Gallienne]], [[Jean-Louis Barrault]], [[Tyrone Guthrie]] og [[Giorgio Strehler]]. Stykkets indflydelserindflydelse kan også ses i mange dramatiske værker af folk, der blandt andet tæller [[Eugene O'Neill]], [[George Bernard Shaw]] og [[Arthur Miller]].