Versionen fra 3. apr. 2017, 21:27 redigér CommonsDelinker (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 26.089 edits Fjerner filen 1919-Trotsky_Lenin_Kamenev-Party-Congress.jpg, som er blevet slettet fra Commons af Krd med begrundelsen: Broken redirect ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 2. jan. 2020, 00:27 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1: [[Fil:Presidium of the 9th Congress of the Russian Communist Party (Bolsheviks).jpg\|thumb\|Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, [[Mikhail Kalinin]], [[Nikolaj Bukharin]], Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, [[Lev Kamenev]], Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, [[Vladimir Lenin]] og [[Aleksej Rykov]] (helt fremme i billedet).]] En '''bolsjevik''' ({{lang-ru\|большевики, большевик}}; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro [[Kommunisme\|kommunist]]. Ordet stammer fra det Al-Russiske Socialdemokratiske Arbejderpartis 2. kongres i [[1903]], hvor [[Lenin]]s tilhængere fik flertal ved nøgleafstemninger vedrørende indførelse af en stram, elitær partiorganisering. Mindretallet, ledet af [[Julius Martov]], kaldtes fra da af for [[mensjevik]]kerne. Det russiske kommunistparti var derfor også senere kendt som bolsjevikpartiet eller bolsjevikkerne. Den vigtigste forskel på bolsjevisme og andre former for "[[marxisme]]" og "[[kommunisme]]" er, at bolsjevismen var baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en stram partiorganisation, hvis beslutninger bygger på princippet om [[demokratisk centralisme]]. Det bør tilføjes, at man i Marx egen tid ikke kendte til politiske "partier" i den betydning, vi i dag anvender dette begreb. Når [[Karl Marx]] (1818-1883) anvendte begrebet 'parti' var det derfor i betydningen "vores bevægelse" altså "[[arbejderbevægelsen]]" og ikke i betydningen [[politisk parti]]organisation (og slet ikke i betydning af elitær organisation). På dette punkt var bolsjevismen derfor en afgørende nyskabelse inden for "marxismen". Efter Lenins død opstod der en splittelse i bolsjevismen mellem en blandet gruppe: venstrekommunister eller venstreoppositionen, hvis væsentligste ledende skikkelse var [[Lev Trotskij]]. Han og hans fæller var i opposition til et triumvirat bestående af [[Josef Stalin]], samt [[Lev Kamenev]] og [[Grigorij Zinovjev]] (som Stalin senere udmanøvrerede og lod henrette). [[Venstreopposition]]en kaldte sig "bolsjevik-leninister" i et forsøg på at fremhæve sig selv som værende mere i overensstemmelse med Lenin og det russiske kommunistpartis ide, end Stalin og hans fæller påståedes at være det. Linje 17: * Service, Robert: ''Stalin: A biography'', London 2004. * Service, Robert: ''Trotsky: A biography'', London 2009. * Service, Robert: ''The Bolshevik Party in Revolution 1917-23'', London 1979. * Service, Robert: ''The Russian Revolution, 1900-27'' (Studies in European History(, London 1999. {{Revolutionerne}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kommunisme]]

Bolsjevik: Forskelle mellem versioner