Rhodesia: Forskelle mellem versioner

== Landskab ==

 

 

== Kolonisering ==

== Forfatningsforhold ==

 

 

== Bydannelser ==

Allerede før 1700 omtales et stort stammerige i disse egne, der efter fyrsten kaldtes [[Monomotapa]], men omkring 1800 var dette rige smuldret hen i småstammer. En større statsdannelse skete først 1836—1837, da [[Zuluer|zuluhøvdingen]] [[Mosilikatse]] blev forjaget af boerne fra [[Transvaal]] og gik nord på over [[Limpopo]]; han grundede her et stort rige, der efter hans stamme blev kaldt [[Matabeleland]], som strakte sig helt op til [[Zambezi]] og i sydøst også omfattede [[Maschonaland]]. Hans efterfølger fra 1868 [[Lobengula]] udvidede endog riget nord for Zambezi med det store [[Marutse-Manbunda]]-rige. Den engelske kolonisation var imidlertid trængt gennem [[Bechuanaland]] mod nord, og de mange beretninger om guldfund i Matabeleland drog stærkt de britiske pionerers blikke mod dette land. Det lykkedes Kapkoloniens premierminister [[Cecil Rhodes]] at få afsluttet en traktat med Lobengula i dennes hovedstad [[Bulawayo]] i februar 1888, hvori Rhodes og hans fæller fik eneret på at søge og bearbejde alle mineralfindesteder i Lobengula’s rige mod en betaling i penge og våben. Det var denne koncession, der gav stødet til dannelsen af ''British South Africa Company'', som oktober 1889 fik et »royal charter« og derfor almindeligvis kaldtes ''Chartered Company''. Dette kongelige fribrev gav faktisk kompagniet herredømmet over de uhyre strækninger nord for Bechuanaland og Limpopo. Kompagniets første administrator blev Rhodes’ ven dr. [[L. S. Jameson]], der viste sig som en meget dygtig administrator. 1891 blev der afsluttet en overenskomst med [[Portugal]] om anlæggelsen af en jernbane fra Rhodesia gennem [[Mosambique]] til [[Beira]] ved kysten af det [[Indiske Ocean]], og 1897 blev jernbanelinjen fra [[Capetown]] ført frem til Bulawayo. Derved blev adgangen til Rhodesia betydelig lettet, og en livligere indvandring af nybyggere begyndte. Mens i begyndelsen søgningen efter [[guld]] var hovedtiltrækning, blev det nu efterhånden agerbrug og kvægopdræt, der lokkede nybyggerne.

 

 

Under [[Boerkrigen]] (1899—1902) var forholdene i Rhodesia meget rolige, og den livlige indvandring af nybyggere efter krigen bragte tallet på de hvide så stærkt op, at der efterhånden opstod en bevægelse for at opnå selvstyre eller tilslutning til den i 1910 dannede [[Sydafrikanske Union]]. 1913 blev Jameson atter administrator, men han var stærkt imod tanken om tilslutning til unionen, og kompagniet fik 1914 sit charter fornyet på 10 år, da landet endnu ikke syntes at være økonomisk stærkt nok til at stå på egne ben. Kompagniet måtte dog gå ind på ikke at modsætte sig, hvis befolkningen efter de 10 års forløb ønskede selvstyre. Dette ønske voksede sig stærkere og stærkere i de følgende år, og 1923 overtog den britiske regering derfor ''Southern Rhodesia'' ([[Sydrhodesia]]) og 1924 ''Northern Rhodesia'' ([[Nordrhodesia]]) som selvstyrende kronkolonier.

{{Commonscat}}

 

 

{{Imperialismen|state=collapsed}}

 

[[Kategori:Forhenværende republikker]]

[[Kategori:Forhenværende statssamfund under den kolde krig]]

[[Kategori:Forhenværende afrikanske lande]]

[[Kategori:Forhenværende britiske kolonier]]