Flæskesvær: Forskelle mellem versioner

'''Flæskesvær''' er lavet af [[svin]]ehud, og er en [[snack]] eller tilbehør til [[mad]]. I [[Danmark]] ofte betragtet som typisk dansk, da flæskesvær indgår i de typiske danske retter, ''[[flæskesteg]]'' og ''[[Flæskesteg|ribbensteg]]''. Som snack sælges flæskesvær i [[pose]]r, tidligere [[kræmmerhus]].

Oprindelsen af flæskevær tilskrives 1800-tallet, hvor man ønskede at udnytte slagtesvinet 100 procent og fandt en metode, hvor den ellers uspiselige hud kunne koges og steges, og indtages som snack. Opskriften synes ikke at have ændret sig siden dengang.<ref name="20150820_eb">[http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hvor-flaeskesvaert-kan-det-vaere-her-bliver-griseryg-til-dansk-delikatesse/5683559 Hvor flæskesvært kan det være? Her bliver griseryg til dansk delikatesse (Ekstra Bladet 20-08-2015, hentet 26-07-2017)]</ref>

Selv om vi danskere anser flæskesvær for at være en udpræget dansk tradition, så tilskrives oprindelsen til [[Storbritanien]]s ''[[West Midlands]]'' eller ''Black Country'', kaldt ''sort land'' efter sine rødder i den industrielle revolution og fortsatte virke som centrum for tungindustri og minedrift, hvorom det sagdes, at området i dagvis kunne være dækket af snavs og sod. ''Pork Scratchings'', som [[England|englænderne]] kalder flæskesvær for, var [[mad]] for [[arbejderklasse]]n, med oprindelse tilbage i [[1800-tallet]], hvor [[familie (menneske)|familie]]r holdt deres egne grise hjemme og fodrede dem op til [[slagtning]]. Med mangel på mad måtte ingen del af grisen gå til spilde, og enten ved design, eller ved forsøg, eller genskeganske enkelt ved et tilfælde, blev den i dag så berømte ''Pork Scratching'' til.<ref name="openshaws">[http://www.openshaws.net/pages/history.aspx THE HISTORY OF PORK SCRATCHINGS (Authors: Julie Driver and Alan Barnes, udateret, hentet 26-07-2017)]</ref>

En gammel opskrift fra den tid forklarer, at metoden gik ud på at tage skindet (huden) af grisen og lægge et lag [[fedt]] på. Derefter skæres skindet i mindre stykker og koges i en tykbundet gryde, først ved lav varme indtil der dannes væske, hvorefter temperaturen øges, mens hud og fedt omøreresomrøres for at undgå det brænder fast. Sværden tages derefter op og spises med [[Husholdningssalt|salt]], mens det resterende fedt bruges til at [[stege]] [[Kartoffel|kartofler]], på engelsk kaldt ''chips'', på dansk kaldt ''[[pommes frites]]''. En anden samtidig metode går ud på at lægge skindet i en ovn og lade fedtet dryppe af, hvorefter det bages ved høj varme, så det bliver sprødt. Spises med salt.<ref name="openshaws" />

I en moderne dansk flæskeværproduktion er det kun en mindre del af skindet, der anvendes, da kvaliteten varierer alt efter, hvor på grisen huden sidder. En del af skindet bliver solgt til [[Sverige]], hvor det bliver lavet til [[gelatine]], også kaldet [[husblas]]. Andre dele bliver solgt til virksomheder, der laver [[emulsion]]er, hvilke er produkter baseret på væske, som bliver brugt som fyldstof i fx [[fars]]. Andre virksomheder bruger grisehud til at fremstille [[lim]]. Det resterende skind fra rygstykket, nakken og en del af brystet, er af en kvalitet, der kan anvendes til fremstilling af flæskeværflæskesvær.<ref name="20090626_videndk">[http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvor-mange-poser-flaeskesvaer-mister-vi-under-svineinfluenzaen Hvor mange poser flæskesvær mister vi under svineinfluenzaen? (Videnskab.dk, 26-06-2009, hentet 26-07-2017)]</ref>

Huden bliver [[skolde]]t, [[svedesvide|svedet]]t og [[Flambere|flamberetflambere]]t, så den er helt fri for [[urenhed]]er og [[mikroorganisme]]r. Når denne proces er udført, er der kun omkring halvdelen tilbage. Fra en gris på cirka 100 [[kg]] slagtevægt kan der produceres omkring to kilo svær. Det svarer til omkring en kvadratmeter flæskesvær, if. [[Danish Crown]]-slagteriet i [[Hadsund]], og hvis det stykke skæres ud i fine stykker på tre gange tre [[centimeter]], bliver der i omegnen af 1000 flæskesvær, der kan forarbejdes videre til snacks[[snack]]s.<ref name="20090626_videndk" />

Landets største flæskesvær-producentflæskesværproducent i dag er ''OK Snacks'' i [[Ejstrupholm]] i [[Midtjylland]], der kommercielt har fremstillet de sprøde snacks siden [[1982]]. På OK Snacks fremstilles årligt 1.200 [[ton]], hvilket svarer til, at hver danskere indtager lidt over 200 gram, eller fire poser i løbet af et år.<ref name="20150820_eb" />

En mulighed for at hjemmelave flæskesvær er, at købe et stykke svinehud til svær hos slagteren. Skær huden ud i strimler, der kommes i kogende vand, og lad dem koge i 20 minutter. Tag sværene op og afkøl dem på fedtsugende papir, ved at duppe dem enkeltvis. Gnub og vend derefter strimlerne i salt, hvilket er et vigtigt element, som skal udføres med grundighed, da saltet tilføjer smagsdybde og er med til at gøre sværen sprød. Valget af salt kan præge smagen, fx [[Saltsydning på Læsø|sydesalt]]. Spred sværene ud på en bradepande og sæt den i en forvarmet ovn på 200 grader. Sværene skal stege i ca. 30 minutter og vendes flere gange undervejs i forløbet. Det smeltede fedt skal hældes fra undervejs. Sørg for at sværene er jævnt fordelt, så alle får samme varme. Høj varme er vigtig og forudsætningen for, at sværen bliver sprød. Det kræver opmærksomhed under processen, og når sværene har opnået den rette konsistens, tages de ud, og lægges på fedtsugende papir. De kan serveres med forskellige [[krydderi]]er eller dyppelse.<ref>[http://bobedre.dk/julemad/saadan-laver-du-de-sproedeste-flaeskesvaer SÅDAN LAVER DU DE SPRØDESTE FLÆSKESVÆR (Bo Bedre, 15-11-2016, hentet 26-07-2017)]</ref>

Hvor vi danskere har en tendes til at anse flæskesvær for noget ærkedansk, så findes de faktisk i mange andre lande, blandt andet de [[Sydøstasien|sydøstasiatiske]] lande, [[Filippinerne]] (''Chicharon''), [[Vietnam]] og [[Thailand]],; i sidstnævnte har mange danske feriegæster angiveligt set flæskeværflæskesvær (thai: ''Khaep mu'') til salg i poser, eller fået dem serveret som forret, eller spist flæskesteg med sprød svær (crispy pork), der er en typisk [[Nordthailand|nordthailansk]] [[egnsret]].<ref>[https://www.b.dk/kultur/hvor-er-det-bare-typisk-dansk Hvor er det bare typisk dansk (Berlingske, 06-09-2033, hentet 26-07-2017)]</ref><ref>[http://www.taste.com.au/recipes/asian-crispy-pork-belly/58a29e98-c6d4-47f8-ac8a-f58bbac24a1c Asian crispy pork belly (Taste, hentet 26-07-2017)]</ref> Som egnsret kan sværen være først kogt, derefter soltørret i flere dage, krydret og saltet, og til sidst dybstegt i olie. Også sprøde svær fra kyllinghudkyllingehud, der kan ligne visse flæskesvær til forveksling, er populære.