Vulkan: Forskelle mellem versioner

Eksplosive vulkaner dannes typisk ved [[subduktion]]szoner, hvor en [[Oceanbundsplade|oceanplade]] dykker ned under en [[kontinentalplade]]. Derved dannes i stor dybde [[magma]], som stiger op mod overfladen. Magmaen vil normalt ikke trænge direkte op til overfladen, men samle sig i et [[magmakammer]] i nogle kilometers dybde. Her kan den opholde sig i lang tid, ofte hundreder eller tusinder af år. Måske størkner magmaen i dybden og når aldrig overfladen. Hvis [[Tryk (fysik)|trykket]] i magmakammeret imidlertid bliver højt nok kan magmaen bryde frem til overfladen som et vulkanudbrud. Magma ved subduktionszoner har ofte en høj [[viskositet]], idet den inddinindeholder mormeget er luder[[kiselsyre]]. Dette tenderer til at gøre magmaen eksplosiv, da opløste [[gas]]ser såsom [[vand|vanddamp]] og [[kuldioxid]] ikke nemt kan undslippe. Når magmaen udsættes for et pludseligt trykfald ved udbruddet vil gasserne få den til at udvide sig eksplosivt og danne [[Vulkansk aske|aske]] og andre faste udbrudsprodukter. Sådan magma kan forårsage enorme eksplosive vulkanudbrud, som f.eks. [[Krakatau]] i 1883 eller [[Pinatubo]] i 1991. Men hvis magmaen er i stand til at slippe af med det meste gas, før den når overfladen, vil den hovedsagelig blive til flydende [[lava]]. Denne type udbrud er mindre voldsomme og karakteristiske for vulkaner som f.eks. [[Etna]].