Svend Estridsen: Forskelle mellem versioner

|titel = Konge

|land = Danmark

|født = ca. [[1019]]

|fødested =

* [[Helene (Gunhild) Svendsdatter]]

}}

'''Svend Estridsen''' (''Svend 2.'', i samtiden også kaldet ''Svend den Yngre'';<ref>Kilde [[Adam af Bremen]]</ref> født ca. [[1019]], død [[28. april]] [[1076]]<ref>[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Svend_2._Estridsen Svend 2. Estridsen | Gyldendal – Den Store Danske]</ref>{{#tag:ref|Hos ''J.G.F. Ræder'' forklares Svends dødsår således: "At Vilhelm er død før Kongen, meddeles af de ikke meget senere Skribenter Anonymus Roskild. (Lgb.I. S. 378) og Ætnothus (Lgb.III. S. 338). At fremdeles Svend Estridsen døde 1076 og ikke allerede 1074, er ligeledes hævet over enhver Tvivl; naar nu ikke destomindre en hel Række Kildeskrifter lader ham dø allerede 1074, saa synes dette at hænge sammen med det allerede tidlig opstaaede og hos Saxo opbevarede Sagn om, at Vilhelm døde faa Dage efter Kongen og af Sorg over hans Død. Det kan da tænkes, at man har draget Kongens Død tilbage til Bispens Dødsaar 1074, ligesom Nyere (t. Ex. Molbech, hist. Aarb. III S. 19) drage Bispens Dødsaar frem til 1076 for at faa Begges Dødsaar til at falde sammen." ... & ... "men derimod giver en ny Skrivelse, som Paven afsendte til Svend d. 17. April s. A. [1075], En det bestemte Indtryk, at der i Mellemtiden er foregaaet Noget, hvorved Svend har gjort sig Paven forbunden"<ref name="Ræder">[https://archive.org/stream/danmarkundersven00rd/danmarkundersven00rd_djvu.txt Ræder, J.G.F.: "Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner", Kjøbenhavn, 1871 (s. 202)]</ref>|group=fn}} i [[Søderup]], [[Hjordkær Sogn]], [[Sønderjylland]]) var konge af [[Danmark]] fra [[1047]] til sin død.

 

== Ungdom ==

Han var søn af [[Ulf jarl]] og [[Estrid Svendsdatter]]. Svend tilbragte sin barndom i [[England]], senere drog han til [[Sverige]], hvor hans moder ejede meget gods. Med sin brug af [[metronym]] understregede han sit tilhørsforhold til den danske kongeslægt gennem moderen Estrid, der var datter af [[Svend Tveskæg]] og søster til [[Knud den Store]]. [[Hardeknud]] gjorde ham til jarl i Danmark, og efter dennes død i 1042 gjorde Svend Estridsen sine tronkrav gældende, men i England fik [[Godwin af Wessex|Godwin Jarl]] valgt [[Edvard Bekenderen|Edvard]] af den gamle angelsaksiske kongeæt, og i Danmark vandt [[Olaf den Hellige]]s søn Magnus hurtig og let kongedømmet — efter sigende i henhold til en aftale med Hardeknud. Svend Estridsen trådte da i Magnus’ tjeneste som jarl over Jylland og svor ham troskabsed, men brød den hurtigt og antog kongenavn. Han måtte dog snart flygte for Magnus og drog til Sverige.

 

== Kampen om den danske trone ==

Nogen tid efter åbnede der sig dog udsigter for Svend, da Magnus’ farbroder Harald vendte hjem fra [[Rusland]] og krævede del i riget. Da Magnus nølede med at gå ind herpå, sluttede Harald og Svend Estridsen et [[forbund]] og angreb 1046 Danmark, men snart brød Harald med Svend, drog til Norge og udsonede sig med Magnus, og næste år drog de to norske konger i fællesskab mod Svend Estridsen, der atter måtte vige. Samme år, 1047, døde Magnus. Budskabet nåede kong Svend i [[Skåne]], netop da han på ny ville flygte til Sverige, og han besluttede straks at blive og kæmpe for sin trone. Det fortælles, at Magnus’ sidste bestemmelse gik ud på, at Svend skulle have Danmark efter ham, og mange af de norske stormænd undte ikke Harald den store magt, han ville få, hvis han også fik kongemagten i Danmark. Svend Estridsen opnåede derfor let kongenavn og hyldning i alle rigets dele, og Harald formåede aldrig at rokke ved hans trone, men i en årrække måtte Svend Estridsen udholde nordmændenes hærtog langs de danske kyster uden at gøre synderlig gengæld. Særlig kendte episoder er [[Hedeby]]s plyndring og Haralds list under flugten nord på gennem [[Kattegat]] for at slippe bort fra den overlegne danske flåde: at kaste fangerne over bord bundne til planker og tønder. Svend Estridsen lod dem da opsamle, og nordmændene undslap. Hovedslaget, [[slaget ved Niså]], stod ved [[Nissan (flod)|Niså]] i [[Halland]] i [[1062]]: Harald sejrede, men turde dog ikke vove et angreb på Danmarks centrale dele. I det hele kom Harald ingen vegne over for Svend Estridsen, hvorimod adskillige norske høvdinger viste tydelig misfornøjelse med Harald og endog enkeltvis sluttede sig til Svend. Freden sluttedes da [[1064]] på landegrænsen ved [[Göta älv]], og hver konge beholdt sit rige.

 

== Angrebene på England ==

Mens Svend Estridsen således trods alle uheld med kraft forsvarede sit rige mod alle norske angreb, fik han kun lidt udbytte af sit forsøg på at genoptage Danmarks gamle erobringspolitik over for England. Vinteren 1069—1070 lå en stor dansk flåde på Humber, York blev erobret, men om nogen landvinding fra den ny normanniske konge Vilhelm var der ellers ikke tale, og til slut modtog anføreren, Svend Estridsens broder Asbjørn, en betydelig sum penge af Vilhelm for at sejle bort. Det andet togt i 1075 gav et endnu ringere udbytte.

 

== Opbygningen af den nationale kirke ==

[[Fil:Mynt slaget för Sven Estridsson, Nordisk familjebok.png|thumb|left|Mønt slået for Svend Estridsen]]

Det var da ikke som krigshelt, at Svend Estridsen skulle høste store laurbær trods personlig raskhed og tapperhed. Men des større var betydningen af hans fredelige kongegerning. Det blev Svend Estridsens store fortjeneste at give den danske kirke en fast og varig organisation, navnlig ved at skabe bestemte rammer for bispernes styrelse. [[Nørrejylland]], der fra [[Knud den Store]]s tid kun havde udgjort et eneste [[bispedømme]], blev delt i de fire [[stift]]er, hvoraf det siden bestod: [[Ribe Stift|Ribe]], [[Viborg Stift|Viborg]], [[Aarhus Stift|Aarhus]] og [[Vestervig]] (senere [[Børglum]]). [[Sjællands Stift]], der en tid havde været forenet med Skåne, blev nu atter udskilt, og selve Skåne deltes i to bispedømmer, [[Lunds Stift|Lund]] og [[Dalby Stift|Dalby]], hvoraf det sidste dog kun fik kort varighed. Det var Svend Estridsen, der indsatte bisperne i alle disse stifter, og det er indlysende, i hvor høj grad den opblomstrende kirke måtte støtte hans kongemagt. Det var således ikke udelukkende kirkelig interesse, der dikterede Svend Estridsen hans kirkelige reformplaner.

 

 

== Karakter ==

Svend Estridsens karakter synes at have været præget af snildhed og stor evne til at vinde sine omgivelser for sig samt til at lempe sig efter tidens og omstændighedernes krav.

 

 

== Uenighed om dødstidspunkt ==

Svend Estridsens dødsår har tidvis været angivet som 1074 i stedet for 1076. Dette skyldes i første række nok, at Saxo kædede kongens død sammen med biskop [[Vilhelm (biskop i Roskilde)|Vilhelms]] død, altså at denne skulle være død få dage efter kongen af sorg over kongens bortgang. En række tidlige kildeskrifter har gentaget denne, eller variationer af denne fortælling, der dog er ganske uhistorisk. Biskoppen døde ganske rigtig i 1074, men kongen døde først i 1076, hvilket da også ses af, at Svend Estridsen både modtog og besvarede breve i 1075, hvilket normalt er forbeholdt levende personer.<ref name="Ræder"/>

 

 

== Eksterne henvisninger ==

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0002-PDF/hto_12rk_0002_79447.pdf Aksel E. Christensen: "Mellem vikingetid og Valdemarstid. Et forsøg paa en syntese" (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 2; 1966)]

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0003-PDF/hto_6rk_0003_81257.pdf Kr. Erslev: "Sven Estridsøn og Biskop Vilhelm" (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 3; 1891)]