Şanlıurfa: Forskelle mellem versioner

'''Şanlıurfa''' (også blot '''Urfa''') er hovedbyen i den [[Tyrkiet|tyrkiske]] provins [[Şanlıurfa (provins)|Şanlıurfa]] og har omkring 390.000 indbyggere ([[pr. 2004|2004]]), som hovedsagligt er af kurdisk og arabisk oprindelse.

I [[1983]] tildeltesfik byen og provinsen, der begge hed Urfa, tilnavnet ''şanlı'' (''storslået''). Navneændringen skal minde om modstanden mod den franske besættelse under [[den tyrkiske frihedskrig]], kort efter [[1. verdenskrig]].

Byen blev grundlagt i 200-tallet fvtf.Kr. af [[seleukiderne]], der fyldte byen/militærkolonien med makedonsk-græske [[koloni]]ster. Den fik navnet Edessa efter en bybyen af samme navn i [[Makedonien]], hvor [[Seleukide-dynastiets]] grundlægger [[Seleukos 1. af Seleukideriget|Seleukos 1.]] kom fra.

Edessa var en del af [[Seleukideriget]] frem til 66 f.v.tKr. hvor området kom under [[romersk]] kontrol. Byen var en del af [[Romerriget]] frem til delingen i [[396]] e.vKr.t. af i [[Vestrom]] og [[Østrom]], hvor Edessa naturligt nok hørte til den sidste nævnteøst.

I 600-tallet og 700-tallet blev store dele af [[Mellemøsten]] erobret af de [[islam|muslimske]] [[arabere]], der ligeledes indtog Edessa. Byen forsatte dog med at have en overvejende [[kristendom|kristen]] befolkning, da byen samtidig ogsåog var kendt for at have haft en af de første kristne [[menigheder]].

I 1000-tallet kom byen igen under kristen [[byzantinsk]] kontrol, byens. befolkningBefolkningen bestod nu hovedsageligt af kristne [[Armeniere|armenske]] indbyggere. I 1080'erne blev byen erobret af [[tyrkere|tyrkerne]], men et armensk oprør 1090'erne skaffede byen selvstændighed under den armenske fyrste,fyrst [[Thoros]].

Da det [[1. korstog]] i [[1097]] nåede til området, bad Thoros [[korsfarerne]] om hjælp, da han frygtede repressalier fra sine muslimske naboer. Korsfarernes hovedhær valgte drog dog at drage syd på mod [[Antiochia]], men en enkelt korsfarerleder, [[Baudouin 1.]] de Boulogne, valgte at kommekom Thoros til hjælp.

Ved Baudouin ankomst blev han tilbudt, at blive Thoros's efterfølger og med dennes død kort tid efter, fik Edessa i 1098 sin første vesteuropæiske herre i grev Baudouin 1. DenneYHan satte sig for at udvide Edessa territorium til at omfatte flere af denabobyerne omkringliggende byer, bl.a.som [[Turbessel]] og [[Douluk]]. [[Baudouin 1. af Jerusalem]] grundlagde en stat efter den vesteuropæiske [[feudalisme|feudalmodel]], men pågrundpå grund af områdets store armenske flertal, måtte han være på god fod med dissedem. I 1100 arvede han den lille [[Jerusalem]]-stat og han måtte derfor overlade [[grevskab]]et Edessa til sin grandnevø, Baudouin II, der i de næste 18 år konsoliderede herredømmet over den edessanske stat.

Edessa-staten blev yderpunktet i den [[katolske]] [[kristendom]] og en front for for korsfarerne i deres kampe mod deres muslimske naboer. I 1118 arvede grev [[Baudouin 2.]] tronen i Jerusalem efter Baudouin 1., hvilket betød at Baudouin II måtte overladeoverlod Edessa til fætteren [[Joscelin I]] de Courtenay, der nok må siges at være en af de dygtigste [[vesteuropa|vesteuropæiske]] herskere over Edessa, som fik et godt udbytte af den blomstrende handel i [[Orienten]].

Efter en god regeringstid blev Joscelin I efterfulgtfulgt af sin uduelige søn [[Joscelin II]], som var af halvhalvt armensk oprindelse og halvhalvt fransk oprindelse. Joscelin II ødelagde Edessas forsvarsmæssige mulighederforsvarsmuligheder ved at støde sine muslimske allierede fra sig og ikke tage truslen fra nabobyen [[Mosul]] alvorligt. I 1144 faldt Edessa efter en hård belejring til den dygtige muslimske [[atabeg]] [[Ad-Din Zangi]] af Mosul. Joscelin II prøvede i de næste par år at tilbageerobre Edessa, men det vesteuropæiske herredømme over byen var færdigt. I de næste 50 år var der stadig efterkommere af Joscelin II, som gjorde krav på Edessa.

Efter tiden meddet vesteuropæiske herredømme, skiftede Edessa hænder mellem flere forskellige rivaliserende muslimske dynastier, bl.a. efterkommerne af Zengi og [[Saladin]]s [[kurdiske]] dynasti [[ayyubide-dynasti]].

Midt i 1200-tallet kom byen kortvarigt under [[mongolsk]] herredømme, men dette var kun kortvarigt.

Århundreder senere var byen en del af det [[Osmanniske rige]], men byenden opnåede aldrig samme betydning igen, som den havde haft i [[middelalderen]] under de skiftende kristne og muslimske herskere.