Versionen fra 29. apr. 2019, 11:04 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jan. 2020, 19:20 redigér fjern redigering SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m →‎Historie: Retter slåfejl, jf. diskussionssiden Gå til næste forskel →
Linje 10: Det ældste kendte folk på Elba var Ilvaterne, en stamme af ligurisk oprindelse. Omkring 750 f. Kr. fik [[etrusker]]ne mere indflydelse. De udnyttede øens omfangsrige jernforekomster. I 453 f. Kr. besatte grækerne Elba og kaldte øen Aithalia. I 246 f. Kr. erobrede [[Antikkens Rom\|romerne]] øen og benævnte den Ilva. Romerne grundlagde byerne Marciana, Portoferraio og Capoliveri. I de sidste år af [[Romerriget]] mistede Elba sin økonomiske betydning, da Romerriget kunne hente mineraler andre steder i det vidtstrakte rige. Efter Romerrigets fald blev øen erobret i 476 e. Kr. af [[Odoaker]]riget, fra 493 af det [[Goter\|Østgotiske Rige]] og fra 535 af det [[Byzantinske Rige]]. [[Napoleon Bonaparte]] boede på Elba fra den 3. maj 1814 til den 2926. februar 1815.<ref>{{cite book\|first=Frank \|last=McLynn \|authorlink=Frank McLynn \|title=Napoleon \|publisher= [[Pimlico (publishing imprint)\|Pimlico]] \|year= 1998 \|isbn= 978-0-7126-6247-5 \|id= {{ASIN\|0712662472\|country=uk}} \|page=604\| ref= harv }}</ref> Efter eksilet på Elba vendte Napoleon tilbage til Frankrig, led [[Slaget ved Waterloo\|nederlaget ved Waterloo]] og blev atter sendt i eksil, denne gang på [[Sankt Helena]] i [[Atlanterhavet]], hvor han endte sine dage den 5. maj 1821. == Transport ==

Elba: Forskelle mellem versioner