Freuds personlighedsmodel: Forskelle mellem versioner

'''Jeget''' er i [[psykoanalyse]]n individets motiveringer og handlinger, som betinger dets tilpasning til virkeligheden. Freuds personlighedsmodel, ellerofte æggetrepræsenteret ved et 'æg' (se illustration nedenfor), kan give os lidt indsigt i mennesket, og hvad vi egentlig tænker om andre. Modellen gør det fx muligt for os at forstå og analysere et andet menneskes reaktioner og handlinger i forskellige sammenhænge.

[[Fil:Eggmodel.svg|thumb|Æggemodel, psykoanalyse]]Overjeget (super egoet) er menneskets [[moral]]ske side. Det har en kontrollerende og dømmende funktion, der tvinger ''Jeget'' til at bekæmpe instinktmæssige impulser, som kan hidrøre fra ''Id'et''. Det er ifølge [[Sigmund Freud]] barnets idealiserede billede af forældrene eller disses stedfortrædere. Super -egoet er den psykiske modstander til id´'et, (de er modsætninger). Superegoet dækker så over samvittigheden og normbevidsthed, den måde super egoet handler på, er med at stille spørgsmålstegn til det impulsive øjeblik. Super ego/overjeg ‘et er vores syn på omverden, det er nemlig her tilpasningsevnen sidder, normerne og samvittigheden. Forskellen på overjeg ‘et og det ‘et er, at overjeg ‘et'et tilpasser sig gennem tiden, efter nye regler og grænser. Hukommelsen er også relativ vigtig, for den skal jo fortælle en, om det, man har gjort, er godt eller skidt.

== JegetJeg'et/EGO (Fornuften) ==

JegetJeg'et er inden for psykologisk tænkning mestendels beskrevet som en upersonlig instans i psyken, der varetager de styrende og regulerende funktioner. JegetJeg'et har som bekendt særlige bånd til den psykoanalytiske tradition, i hvilken den tjener en medierende rolle mellem driftspresset og de internaliserede idealer og normer ,således, at en handledygtig og realitetsbaseret omgang med omverdenen kan opretholdes. Egoet/jegetjeg'et dækker over logikken og fornuften. Man kan sige, at menneskets udvikling af personlighed er ret individuel. Eksempelvis kan en person have udviklet sig meget (på den psykiske side) fra opvæksten og samtidig have et underudviklet ego/Jegjeg. Med et underudviklet ego/jeg er det svært for personen at holde sig tilbage, når det gælder hans, eller hendes, lyster og behov. Personen kan samtidig have svært ved at sætte grænser for sig selv og sine handlinger, og har med andre ord ikke den samme realitetssans, som mange andre mennesker. Vi har alle sammen forsvarsmekanismer, som vi bruger i hverdagen, der er bare ikke særlig mange, der lægger mærke til dem. ForsvarsmekanismeEt eksempel på en forsvarsmekanisme er, atnår man bliver irritabel på en person, menog i stedet for at tale med personen om problemet, bliverreagerer man sursurt/aggressivaggressivt påover for et Familiemedlemfamiliemedlem eller en kæreste. Jeg’et er vores personlighed, og hvordan andre ser os.{{bør uddybes|dato=2014}}

== Id'et/DET'et (Det ubevidste/fortrængte) . ==

== Filosofisk forståelse af jegetjeg'et ==

UdoverUd over en psykologisk og psykoanalytisk forståelse af jegetjeg'et bruges begrebet i en fagfilosofisk kontekst. Her har jegetjeg'et traditionelt betegnet den kerne, iomkring forholdhvilken til hvilke, al bevidsthedbevidstheden centrerer sig. F.eks.Eksempelvis [[Immanuel Kant]]s begreb om det [[transcendentale jeg]], eller [[Edmund Husserl]]s forståelser af jegetjeg'et som bevidsthedspol eller [[selv-nærvær]]. Der findes desuden filosofiske teorier om bevidsthed, der hævder, at jegetjeg'et ikke er centralt i alle former for bevidsthedsakter. I fagsproget kaldes en sådan en [[ikke-egologisk]] bevidsthedsteori.

Freud lancerede sin teori om sjælens 3-delingtredeling i 1923, mens Søren Kierkegaard allerede i 1849, i [[Sygdommen til Døden]], beskrev en 3-delingtredeling af sjælen i kælder, stue og første sal i [[Sygdommen til Døden]]. Da Freud ikke henviser til Kierkegaards beskrivelse af sjælens 3-delingtredeling, kan Freuds beskrivelse anses for at være en kopi, et plagiat og videnskabelig uredelighed.<ref>[http://ugeskriftet.dk/debat/om-freuds-videnskabelige-uredelighed Om Freuds videnskabelige uredelighed]</ref> - og Søren Kierkegaard kan selv have være inspireret af Platons tredeling af sjælen i intelligensen, vogterne og arbejderne?.